Elever med generelle indlæringsvanskeligheder - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling
folkeskolen.dk
Lisa Skytte Filipsen, A070045
Professionsbachelor 2011
behovspyramide 53 , hvor de fysiologiske behov som tryghed skal være tilfredsstillet, inden behovet
for social interaktion bliver en motiverende faktorer. Det er også i overensstemmelse med, hvad
speciallærer FHJ, anser som værende helt grundlæggende for at kunne motivere elever med
generelle indlæringsvanskeligheder, da det ”at få skabt en ”sikker base” i klassen er grundlaget for
al udvikling, både fagligt, men også socialt”. 54 Dermed vil udgangspunktet for et inkluderende
læringsmiljø altid skulle bygge på et trygt fundament.
Ifølge Lave og Wenger er det vigtigt at gøre opmærksom på, at beherskelsen af viden og
færdigheder forudsætter, at den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i de
sociokulturelle praksisser i et fællesskab. 55 For at bevæge sig i retning af den fulde deltagelse bruger
de begrebet legitim perifer deltagelse, som ”vedrører den proces, hvorigennem nyankomne bliver
en del af et praksisfællesskab”. Processen indebærer, at nyankomne i praksisfællesskabet, altså de
nyankomnes legitime periferitet, giver dem mere end en iagttager position, den er på afgørende
måde forbundet med deltagelse som en måde at lære på. Et praksisfællesskab er derfor ikke
synonymt med en gruppe eller et team, men er netop karakteriseret ved, at deltagerne er involveret i
en fælles praksis, hvor hovedingredienserne er gensidigt engagement og fælles opgaver. Dette er i
overensstemmelse med at se anerkendelse som et relationelt fænomen, hvor ”anerkendelse er en
dynamisk og respektfuld afstemmende måde at skabe rum til, at alle involverede føler sig set, hørt
og forstået med deres gode grunde, og at der på baggrund af dette skabes forståelse for den størst
mulige varians af handlemuligheder inden for de rammer konteksten sætter.” 56 Dermed er det
nødvendigt, at eleverne deltager på lige fod i fællesskabet, og at der er plads til, at alle bliver set og
hørt, hvilket jo netop også er Rasmus Alenkærs pointe med at se inklusion som værende et
fællesskab, hvor individet oplever at høre til(jf. afsnittet om inklusionsbegrebet). Også Vygotskij
var optaget af læringsfællesskabet. Han mente, at når barnet er i en bestemt zone for udvikling, kan
man iagttage, hvad barnet kan på egen hånd ved at se på dets evne til problemløsning. 57
Efterfølgende skal man så tænke sig til to niveauer i barnets udvikling; det aktuelle
udviklingsniveau, som viser, hvad eleven kan gøre selvstændigt, og det andet niveau hvor det er,
hvad barnet er i stand til at udføre med vejledning, som er i fokus. 58 Dette kan ses i forhold til Lave
og Wengers teori om perifer deltagelse, da det igennem praksisfællesskabet er muligt at skabe
53 Jerlang, E. (red.) (2008) s. 278
54 Bilag 2 – Interview med speciallærer
55 Lave, J., Wenger, E. (2003) s. 31
56 Christiansen, J (2011) s. 250
57 Jerlang, E. (red.) (2008) s. 368
58 Bråten, I. (2006) s. 60
14