Fakta om integration pdf - Social

skæftigede indvandrere med vestlig oprindelse (uanset opholdsgrundlag) er ca. en
fjerdedel ansat som lønmodtagere på højeste niveau, hvilket svarer til niveauet for
personer med dansk oprindelse. For flygtninge og familiesammenførte fra ikkevestlige
lande er det kun tilfældet for mindre end en tiendedel.
Særligt for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er der en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen
alt efter personens opholdsgrundlag. Flygtninge har således
den laveste beskæftigelsesfrekvens, idet kun godt en tredjedel er i beskæftigelse
(35,6 pct.). Til sammenligning er mere end halvdelen af de familiesammenførte med
ikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) i beskæftigelse, mens 44,7 pct. af indvandrere
med ikke-vestlig oprindelse med øvrigt opholdsgrundlag, er i beskæftigelse. En stor
del af indvandrerne med øvrigt opholdsgrundlag, som ikke er i beskæftigelse, er
selvforsørgende. Det samme gælder for en stor del af de familiesammenførte.
Analyserne tyder også på, at beskæftigelsen er stigende med opholdstiden i Danmark
for ikke-vestlige indvandrere med op til 4 års opholdstid. For ikke-vestlige
indvandrermænd med opholdsgrundlag til familiesammenføring eller øvrigt opholdsgrundlag
har mænd med bare 1 års ophold i Danmark dog en beskæftigelsesfrekvens
på højde med indvandrere med længere opholdstid. Blandt kvinderne
har familiesammenførte med mindst et års ophold også den højeste beskæftigelsesfrekvens,
og flygtninge den laveste. Beskæftigelsesfrekvensen er dog lavere for
kvinder end for mænd uanset opholdsgrundlag og opholdstid, fx er 47,5 pct. af
flygtningemændene med 4 års ophold i beskæftigelse, mens dette er tilfældet for
22,4 pct. af flygtningekvinderne.
For de familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse er der desuden en klar sammenhæng
mellem hvem man er familiesammenført til og beskæftigelsesfrekvensen.
Familiesammenførte til danske statsborgere har den højeste beskæftigelsesfrekvens
og den laveste kønsforskel i beskæftigelsen, mens familiesammenførte til
flygtninge har den laveste beskæftigelsesfrekvens og den største kønsforskel.
Beskæftigelsen for flygtninge med 4 års ophold i Danmark er steget kraftigt i perioden
2004-2008, men er også faldet mere efter 2008 end beskæftigelsen for de
øvrige grupper. Dette tyder på, at flygtninges beskæftigelse er mere konjunkturfølsom
end beskæftigelsen blandt øvrige ikke-vestlige indvandrere. Sammenligner
man beskæftigelsesniveauet i 2011 med beskæftigelsesniveauet i 2004/2005, har
der været en stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, mens
124