November 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

»Vær hyrde for
mine får«
ÆLDSTE ULISSES SOARES
De Halvfjerds
Folk er mest modtagelige over for vores indflydelse, når de
føler, at vi virkelig elsker dem – og ikke kun fordi, vi
opfylder en kaldelse.
På et tidspunkt stillede Frelseren
Peter et spørgsmål tre gange:
»Simon, Johannes’ søn, elsker
du mig Han svarede: ›Ja, Herre, du
ved, at jeg har dig kær.‹ Jesus sagde til
ham: ›Vær hyrde for mine får!‹« 1
Fordi han interesserede sig meget
for vor himmelske Faders børns velfærd,
gav Herren Peter den særlige
opgave at være hyrde for fårene.
Han viste den samme interesse i
nyere tid i en åbenbaring givet til
Joseph Smith:
»Nu siger jeg dig, og hvad jeg siger
dig, siger jeg de tolv: Stå op, omgjord
jeres lænder, tag jeres kors op, følg
mig og vogt mine får.« 2
Når vi studerer skrifterne, bemærker
vi, at Frelseren tjente folk i overensstemmelse
med deres særlige
behov. Et godt eksempel på dette var,
da han var ved Kapernaum, og Jairus,
en synagogeforstander, faldt ned for
Jesu fødder og bad ham om at gå med
hjem og velsigne hans datter, som var
døende. Jesus gik med Jairus, selvom
menneskemængden gjorde det svært
for ham at komme hurtigt frem.
Og så kom der bud til Jairus om, at
hans datter allerede var død. Selvom
han sørgede, bevarede Jairus sin
urokkelige tro på Herren, som trøstede
faderens hjerte ved at sige:
»Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive
frelst.
Da han kom til huset, tillod han
kun Peter og Johannes og Jakob og
barnets far og mor at gå med ind.
Alle græd og jamrede over pigen.
Men han sagde: ›Græd ikke, for hun
er ikke død, hun sover.‹
... men han tog hendes hånd og
råbte: ›Pige, rejs dig op!‹
Da vendte hendes ånd tilbage,
hun stod straks op, og han gav dem
besked om at give hende noget at
spise.« 3
Jesus var tålmodig og kærlighed
mod alle, som kom til ham for at få
helbredt deres fysiske, følelsesmæssige
eller åndelige lidelser, og som følte sig
modløse og nedtrykte.
For at følge Frelserens eksempel,
må hver enkelt af os se os omkring og
række ud til de får, som har det ligesådan,
og hjælpe dem og opmuntre dem
til at fortsætte rejsen mod evigt liv.
Behovet er lige så stort, ja måske
endda større i dag, end da Frelseren
var på jorden. Som hyrder må vi forstå,
at vi skal nære hvert eneste af
vore får, for at bringe dem til Kristus,
hvilket er formålet med alt, vi gør i
denne kirke.
Hver aktivitet, hvert møde eller program
bør være fokuseret på dette formål.
Når vi er opmærksomme på folks
behov, kan vi styrke dem og hjælpe
dem til at overkomme deres vanskeligheder,
så de trofast vil forblive på den
vej, der vil føre dem tilbage til vor himmelske
Faders nærhed og hjælpe dem
til at holde ud til enden.
Jesu Kristi evangelium handler om
mennesker, ikke programmer. Nogle
gange har vi så travlt med at udføre
vores ansvar i Kirken, at vi bruger for
meget tid på at koncentrere os om
programmer i stedet for at fokusere
på mennesker, og så ender vi med at
overse de behov, de rent faktisk har.
Når noget sådant sker, glemmer vi vigtigheden
af vore kaldelser, forsømmer
mennesker og forhindrer dem i at
opfylde deres guddommelige potentiale
til at opnå evigt liv.
Da min tolvårs fødselsdag nærmede
sig, inviterede min biskop mig
til et interview og lærte mig, hvordan
jeg kunne forberede mig til at modtage
Det Aronske Præstedømme og
blive ordineret til diakon. Mod slutningen
af interviewet trak han nogle
formularer frem fra sit skrivebord og
udfordrede mig til at udfylde dem.
Det var missionspapirer. Jeg var forbløffet.
Jeg var trods alt kun 11 år.
Men denne biskop så fremtiden og de
velsignelser, der ville blive mine, hvis
jeg forberedte mig ordentligt til at
98