November 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

fuldkommen. Alligevel er de Guds tjenere,
kaldet af ham gennem dem, som
er berettiget til inspiration. Disse kaldede,
opretholdte og indsatte er berettiget
til vores opretholdende støtte.
Jeg har beundret og respekteret
hver eneste biskop, jeg har haft. Jeg
har prøvet ikke at stille spørgsmål til
deres råd og har følt, at jeg ved at
støtte og følge deres råd var beskyttet
fra »menneskenes snedighed og
lumskhed.« 6 Dette fordi hver eneste af
disse mænd var kaldede og udvalgte
ledere, som var berettiget til den guddommelige
inspiration, som kommer
med kaldelsen. Manglende respekt
for kirkeledere har forårsaget åndelig
svækkelse og undergang for mange.
Vi bør se udenom åbenbare fejl,
mangler og ufuldkommenheder hos
de mænd, som er kaldet til præsidere
over os og opretholde det embede,
de besidder.
For mange år siden plejede vi at
lave arrangementer i vores menighed,
som skulle skaffe penge til at betale
for de lokale udgifter og aktiviteter,
som nu betales af Kirkens midler og
de lokale enheders tildelte budget. Vi
plejede at lave basarer, udstillinger,
middage og andre indtægtsgivende
aktiviteter. På det tidspunkt havde
min menighed en vidunderlig, hengiven
og pligtopfyldende biskop.
Et medlem fra en nabo-menighed
havde fundet ud af, at en »fald-i-vandet-maskine«
var en indbringende
aktivitet. Deltagere betalte for at kaste
baseballbolde på en markeret mekanisk
arm. At ramme plet udløste en
aftrækker, som fik den person, som
sad på maskinens sæde til at falde ned
i et stort bassin med koldt vand. Vores
menighed besluttede at bruge denne
maskine, og nogen foreslog, at flere
folk ville betale for at kaste bolde, hvis
biskoppen var villig til at sidde på
sædet. Vores biskop stod ikke tilbage
for lidt sjov, og fordi han var ansvarlig
for at indsamle pengene, gik han
villigt med til at sidde på sædet. Snart
begyndte nogle at købe bolde og kaste
dem mod målet. Adskillige ramte plet,
og biskoppen blev gennemblødt. Efter
en halv time med dette, begyndte han
at ryste af kulde.
Mens nogle syntes, det var sjovt,
var min far blev meget stødt over, at
biskoppens embede var blevet så nedgjort
og latterliggjort og endda foragtet.
Selvom pengene blev indsamlet til
et godt formål, kan jeg stadig huske,
at jeg skammede mig over, at nogle af
vore medlemmer ikke viste mere
respekt for hverken embedet eller
manden, som både dag og nat havde
tjent os så godt som vores gode
hyrde. Som bærere af Guds præstedømme
bør vi være et eksempel for
familier, venner og bekendte i at
støtte Kirkens lederskab.
De hellige skrifter såvel som de
lokale ledere og generalautoriteterne
i Kirken udgør begge et sikkerhedsnet
af råd og vejledning for Kirkens medlemmer.
For eksempel har Brødrene
hele mit liv fra denne og andre talerstole
opfordret folk til at leve inden
for rammerne af deres indtægt, ikke
at stifte gæld og spare lidt op til
trange tider, for der kommer altid
trange tider. Jeg har gennemlevet
tider med store økonomiske vanskeligheder,
som den store depression
og anden verdenskrig. Det, jeg har
oplevet, gør mig bange for ikke at
gøre, hvad jeg kan for at beskytte mig
selv og min familie mod følgerne af
sådanne katastrofer. Jeg er Brødrene
taknemmelig for dette vise råd.
Kirkens præsident vil ikke lede
Kirkens folk på afveje. Det vil aldrig
ske. Præsident Hinckleys rådgivere
opretholder ham fuldt ud så vel som
De Tolvs Kvorum, De Halvfjerds’
Kvorummer og Det Præsiderende
Biskopråd. Det resulterer som tidligere
nævnt i, at der eksisterer en særlig
kærlighed og harmoni i Kirkens
ledende råd til Kirkens præsident og
til hinanden.
Guds præstedømme er et skjold.
Det er et skjold mod verdens ondskab.
Det skjold skal holdes rent,
ellers kan vores opfattelse af vores
formål og farerne omkring os blive
begrænset. Rengøringsmidlet er personlig
retfærdighed, men ikke alle vil
betale prisen for at holde deres skjold
rent. Herren har sagt: »Thi mange er
kaldet, men få er udvalgt.« 7 Vi er kaldet,
når der lægges hænder på vores
hoved, og vi modtager præstedømmet,
men vi er ikke udvalgt, før vi har
vist Gud vores retskaffenhed, vores
trofasthed og vores forpligtelse.
Brødre, dette værk er sandt.
Joseph Smith så Faderen og Sønnen,
og han hørte og fulgte deres instruktion.
Det var begyndelsen på dette
store værk, og ansvaret for dette hviler
nu på os. Jeg bærer højtideligt
vidne om dets guddommelighed i
Jesu Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. L&P 55:1.
2. Discourses of President Gordon B.
Hinckley, Volume 1: 1995-1999, 2005,
s. 509.
3. Citeret af Brigham Young, Deseret News,
15. aug. 1877, s. 484.
4. Se Susan Easton Black, Who’s Who in the
Doctrine & Covenants, 1997, s. 156-157.
5. Discourses of Brigham Young, udv. John A.
Widtsoe, 1954, s. 469.
6. Ef 4:14.
7. Matt 22:14.
LIAHONA NOVEMBER 2005 55