November 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Halvfjerds’ Præsidium og som medlemmer
af De Halvfjerds’ Første
Kvorum og udpeger dem til emeritusgeneralautoriteter.
Det foreslås, at vi
afløser ældsterne F. Burton Howard,
F. Melvin Hammond og Harold G.
Hillam som medlemmer af De
Halvfjerds’ Første Kvorum og udpeger
dem til emeritus-generalautoriteter.
Alle, der sammen med os ønsker at
gøre det, bedes vise det.
Vi afløser ældsterne Darwin B.
Christenson, Adhemar Damiani,
H. Aldridge Gillespie, Stephen B.
Oveson, Ned B. Roueché og
Dennis E. Simmons som medlemmer
af De Halvfjerds’ Andet Kvorum.
De, der sammen med os ønsker at
gøre det, bedes vise det.
Vi afløser også Jairo Mazzagardi
som område-halvfjerdser.
Alle, der sammen med os ønsker at
udtrykke deres tak, bedes vise det.
Det foreslås, at vi opretholder ældsterne
Neil L. Andersen og Ronald A.
Rasband som medlemmer af De
Halvfjerds’ Præsidium.
De, der kan godkende det, bedes
vise det.
Nogen imod, samme tegn.
Det foreslås, at vi opretholder
Sione M. Fineanganofo som områdehalvfjerdser
for at efterfølge Pita R.
Vamanrav, som for nylig døde.
De, der kan godkende det, bedes
vise det.
Nogen imod, samme tegn.
Det foreslås, at vi opretholder alle
øvrige generalautoriteter, områdehalvfjerdsere
og præsidentskaber for
Kirkens hjælpeorganisationer, som de
nu fungerer.
De, der kan godkende det, bedes
vise det.
Nogen imod, samme tegn.
Det ser ud til, at opretholdelsen
har været enstemmig og godkendende.
Tak, brødre og søstre, for jeres
fortsatte tro og bønner. ■
Præstedømmemyndighed
i familien
og i Kirken
ÆLDSTE DALLIN H. OAKS
De Tolv Apostles Kvorum
Der er mange ligheder og nogle forskelle på den måde,
præstedømmemyndighed fungerer i familien og i Kirken.
Mit emne er præstedømmemyndighed
i familien og i
Kirken.
I.
Min far døde, da jeg var syv. Jeg var
det ældste af tre små børn, som vores
mor, der nu var enke, kæmpede for at
tage sig af. Da jeg blev ordineret til
diakon, sagde hun, at det glædede
hende meget at have en præstedømmebærer
i hjemmet. Men mor blev
ved med at lede familien, herunder at
bestemme, hvem af os, der skulle
bede, når vi knælede sammen hver
morgen. Jeg var forvirret. Jeg havde
lært, at præstedømmet præsiderede i
familien. Der måtte være noget, som
jeg ikke vidste om, hvordan dette
princip fungerede.
Omkring samtidig havde vi en nabo,
som dominerede og sommetider mishandlede
sin hustru. Han brølede som
en løve, og hun krøb sammen som et
lam. Når de gik til kirke, gik hun altid
nogle få skridt bag ham. Det gjorde
min mor vred. Hun var en stærk
kvinde, som ikke ville acceptere en
sådan dominans, og hun var vred over
at se en anden kvinde, der blev krænket
på den måde. Jeg tænker på hendes
reaktion, hver gang jeg ser mænd
misbruge deres autoritet til at tilfredsstille
deres stolthed eller udøve kontrol
eller tvang i blot den mindste grad
af uretfærdighed (se L&P 121:37).
Jeg har også set nogle trofaste
kvinder, som misforstår, hvordan præstedømmemyndighed
fungerer. Idet
de tænker på deres partner-forhold
til deres ægtemand i familien, har
nogle hustruer søgt at udstrække
dette forhold til deres mands præstedømmekaldelse
som fx biskop eller
24