November 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Lucy Mack Smith: »Vi skal værdsætte
hinanden, passe på hinanden,
trøste hinanden og modtage instruktioner,
så vi alle kan være sammen i
himlen.« 6
Præsident Hinckley: Organisationens
historie har vist, at Kirkens
kvinder ikke har behøvet at vente på
at være sammen i himlen for at smage
den søde frugt af de aktiviteter, som
hun beskrev.
De har oplevet meget af himlen på
jorden, når de i livet har værdsat hinanden,
trøstet hinanden og vejledt
hinanden. Hvem kan måle de mirakuløse
følger i millioner af kvinders liv,
hvis viden er blevet forøget, hvis horisont
er blevet udvidet, hvis liv er blevet
beriget, og hvis forståelse af det,
der hører Gud til, er blevet større på
grund af utallige timers effektiv
undervisning og lektier, der er blevet
lært, til Hjælpeforeningens møder
Hvem kan måle den glæde, der er
kommet ind i disse kvinders liv, når
de mødtes, har været sociale i menigheden
og beriget hinandens liv
gennem venskab, der har været
behageligt og værdsat Hvem kan,
selv i sin vildeste fantasi, forestille
sig de utallige barmhjertighedsgerninger,
der er blevet udført, den
mad, der er blevet sat på tomme
borde, den tro, der er blevet næret i
desperate timer med sygdom, de sår,
der er blevet forbundet, de smerter,
106
En søster klædt i en tidstypisk dragt forestiller Lucy Mack Smith, Josephs mor.
der er blevet lindret af kærlige hænder
og stille beroligende ord, den
trøst, der er blevet givet i tider med
død og vedvarende ensomhed
Om Hjælpeforeningen sagde præsident
Joseph F. Smith: »Denne organisation
er guddommeligt skabt,
guddommeligt bemyndiget, guddommeligt
indstiftet, guddommeligt forordnet
af Gud til at frelse kvinders og
mænds sjæle. Der er derfor ingen
organisation, der kan måle sig med
den ... der vil kunne optage samme
stade og program, som denne kan ...
... Sæt [Hjælpeforeningen] først,
sæt den i forreste række, gør den til
den fornemste, den bedste og den
mest betydningsfulde organisation,
der eksisterer i verden. I er kaldet af
Guds profets stemme til at gøre
dette, til at være de stærkeste, til at
være de største og de bedste, de
reneste og de mest hengivne over for
retfærdigheden.« 7
Må Gud velsigne Hjælpeforeningen
i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige. Må kærlighedens ånd, der har
motiveret dens medlemmer i mere
end halvandet århundrede fortsat
vokse og blive følt verden over. Må
deres barmhjertighedsgerninger for
evigt røre utalliges liv, hvor end de må
komme til udtryk. Og må lys og forståelse,
lærdom og viden og evig sandhed
velsigne utallige, kommende generationer
af kvinder i alle jordens nationer
på grund af denne enestående og guddommeligt
etablerede institution. Må
de alle vedkende sig deres store ansvar
og velsignelse ved at være »redskaber i
Guds hånd til at udføre dette store
værk« (Alma 26:3). ■
NOTER
1. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 17.
mar. 1842, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Helliges arkiver, s. 7.
2. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 17.
mar. 1842, s. 13.
3. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 17.
mar. 1842, s. 12.
4. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 28.
apr. 1842, s. 40.
5. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 28.
apr. 1842, s. 38-40.
6. Referat fra Hjælpeforeningens møde, 24.
mar. 1842, s. 18-19.
7. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F.
Smith, 1998, s. 184.
Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde Bonnie D. Parken trøster en kvinde i Afrika.