November 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

PRÆSTEDØMMETS MØDE
Den 1. oktober 2005
Vi anmoder regeringer og politiske
ledere om at sætte børnenes og forældrenes
behov først og til at tænke på
indvirkningen på familien, når de lovgiver
og udstikker deres politik.
Vi anmoder internetudbyderne og
skaberne af hjemmesider til at blive
mere ansvarsfulde angående den
potentielle påvirkning og til at sætte
sig et bevidst mål om at beskytte børn
mod vold, pornografi, smuds og
umoralskhed.
Vi anmoder uddannelsessteder
om at undervise i universelle værdier
samt familie- og forældrefærdigheder,
der kan støtte forældrene i deres
ansvar med at opdrage børn til at
blive ledere for familier, der vil
komme i de næste generationer.
Vi anmoder vore egne medlemmer
af Kirken til i kærlighed at række ud til
deres naboer og venner af anden tro
og medtage dem i brugen af de mange
ressourcer, som Kirken har til at hjælpe
familien. Vores lokalsamfund og nabolag
bliver mere trygge og stærke, når
folk fra alle trosretninger arbejder sammen
for at styrke familien.
Det er vigtigt at huske på, at alle
store enheder i samfundet afhænger
af den mindste og mest grundlæggende
enhed, familien. Lige meget
hvem eller hvad vi er, så hjælper vi os
selv, når vi hjælper familien.
Brødre og søstre, når vi holder
»Familieproklamationen« op som et
banner, og når vi efterlever og underviser
i Jesu Kristi evangelium, opfylder
vi formålet med vores skabelse
her på jorden. Vi finder fred og
glæde her og i den verden, der kommer.
Vi burde ikke have behov for en
orkan eller andre kriser for at minde
os om, hvad der betyder mest.
Evangeliet og Herrens plan for lykke
og frelse, bør minde os om det. Det,
der betyder mest, er det, der varer
længst, og vores familie varer evigt.
Dette vidner jeg om i Jesu Kristi
navn. Amen. ■
Bliv missionær
ÆLDSTE DAVID A. BEDNAR
De Tolv Apostles Kvorum
I og jeg skal i dag og altid bære vidnesbyrd om Jesus Kristus
og erklære genoprettelsens budskab ... Missionering er et
udtryk for vores åndelige identitet og arv.
Alle vi, der har modtaget det
hellige præstedømme, har en
hellig forpligtelse til at velsigne
jordens nationer og familier ved at
forkynde evangeliet og invitere alle til
at modtage de frelsende ordinancer af
den rette myndighed. Mange af os har
tjent som fuldtidsmissionærer, nogle
af os tjener lige nu som fuldtidsmissionærer,
og alle tjener vi, og vil fortsat
tjene, som missionærer hele livet.
Vi er missionærer hver dag i vores
familie, på vores skole, på vores
arbejdsplads og i vores samfund.
Uanset alder, erfaring eller stadie i
livet er vi alle missionærer.
At forkynde evangeliet er ikke
noget, vi beskæftiger os med periodisk
eller midlertidigt. Og vores
arbejde som missionærer er bestemt
ikke begrænset til den korte periode,
vi giver til missionærtjeneste i vores
ungdom eller vore modne år.
Forpligtelsen til at forkynde evangeliet
er snarere en naturlig del af præstedømmets
ed og pagt, som vi indgår.
Missionering er i bund og grund et
ansvar, der hører præstedømmet til,
og alle os, der bærer præstedømmet,
er Herrens bemyndigede tjenere på
jorden og er missionærer til alle tider
og på alle steder – og det vil vi altid
være. Selve vores identitet som præstedømmebærere
og Abrahams efterkommere
defineres hovedsageligt af
pligten til at forkynde evangeliet.
Mit budskab i aften kan anvendes
af os alle, der har en pligt i præstedømmet
til at forkynde evangeliet. Mit
særlige formål til dette præstedømmemøde
er dog at tale åbent med
Kirkens unge mænd, der forbereder
sig på kaldelsen til at tage på mission.
De principper, jeg vil tale med jer om,
er både enkle og åndeligt betydningsfulde,
og de bør få jer til at overveje,
evaluere og foretage forbedringer. Jeg
beder om, at Helligånden vil ledsage
mig og jer, når vi sammen overvejer
dette vigtige emne.
Et ofte stillet spørgsmål
Til møder med unge medlemmer
af Kirken rundt om i verden, opfordrer
jeg ofte de tilstedeværende til at
stille spørgsmål. Et af de spørgsmål,
44