November 2005 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

68
bad med tro på Gud om, at han ville
give ham den oplysning, han så ivrigt
søgte. To personer viste sig for Joseph
– Faderen og Sønnen – og han fik
som svar på sit spørgsmål at vide, at
han ikke skulle slutte sig til nogen af
kirkerne, for ingen af dem var sande.
Profeten Joseph Smith lærte os princippet
om tro – ved sit eksempel.
Hans enkle bøn i tro den forårsmorgen
i 1820 frembragte dette vidunderlige
værk, som i dag fortsætter over
hele verden.
Nogle få dage efter Joseph Smiths
bøn i den hellige lund, fortalte han en
prædikant, som han kendte, om sit
syn. Til hans overraskelse blev hans
beretning behandlet med »foragt« og
»fremkaldte en stadig tiltagende forfølgelse.«
Joseph vaklede dog ikke. Han
skrev senere: »Jeg havde virkelig set et
lys, og midt i det lys så jeg to personer,
og de talte virkelig til mig, og selv om
jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg
sagde, at jeg havde set et syn, var det
alligevel sandt ... Thi jeg havde set et
syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at
Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte
det.« 3 På trods af fysisk og mental
straf fra hans modstandere, som
profeten Joseph Smith udholdt resten
af sit liv, så vaklede han ikke. Han lærte
os om ærlighed – ved sit eksempel.
Efter dette storslåede syn modtog
profeten Joseph i tre år ikke nogen
yderligere åbenbaringer. Men han
undrede sig ikke, han stillede ikke
spørgsmål ved det, han tvivlede ikke
på Herren. Han ventede tålmodigt.
Han lærte os den himmelske dyd
tålmodighed – ved sit eksempel.
Efter englen Moronis besøg hos
den unge Joseph og hans erhvervelse
af pladerne påbegyndte han den vanskelige
oversættelsesopgave. Man kan
kun svagt forestille sig, hvilken hengivenhed,
opofrelse og indsats det
krævede på mindre end 90 dage at
oversætte denne optegnelse på over
500 sider, som dækker en periode på
2.600 år. Jeg elsker de ord, som Oliver
Cowdery brugte til at beskrive den
tid, hvor han hjalp Joseph med oversættelsen
af Mormons Bog: »Det var
dage, som aldrig kan glemmes – at
sidde under lyden af en stemme, der
talte drevet af himmelens inspiration,
fyldte mit hjerte med største taknemmelighed!«
4 Profeten Joseph Smith
lærte os flid – ved sit eksempel.
Som vi ved, så sendte profeten
missionærer ud for at prædike det
gengivne evangelium. Han var selv på
mission sammen med Sidney Rigdon i
den nordvestlige del af New York og i
Canada. Han ikke blot inspirerede
andre til at melde sig frivilligt til at
tage på mission, men han lærte os
også om vigtigheden af missionering
– ved sit eksempel.
Jeg synes, at en af de smukkeste,
men nok også tristeste lektier, som
profeten lærte os, fandt sted kort før
hans død. I et syn havde han set de
hellige forlade Nauvoo og drage til
Rocky Mountains. Han var ivrig efter,
at hans folk skulle føres væk fra deres
plageånder og ind i det forjættede
land, som Herren havde vist ham. Han
længtes uden tvivl efter at være sammen
med dem. Men der var blevet
udstedt en arrestordre mod ham på
grundlag af falske anklager. På trods af
mange appeller til guvernør Ford blev
anklagerne ikke afvist. Joseph forlod
sit hjem, sin hustru, sin familie og sit
folk og overgav sig til de borgerlige
myndigheder vel vidende, at han højst
sandsynligt aldrig kom tilbage.
Dette er de ord, som han sagde, da
han tog til Carthage: »Jeg går som et
lam til slagtebænken, men jeg er rolig
som en sommermorgen, min samvittighed
er uplettet for Gud og alle
mennesker.« 5
Han var indespærret i fængslet i
Carthage sammen med sin bror
Hyrum og andre. Den 27. juni 1844
var Joseph, Hyrum, John Taylor og
Willard Richards sammen, da en
rasende pøbelhob stormede fængslet,
styrtede op ad trappen og begyndte
at skyde gennem døren til det rum,
hvor de var. Hyrum blev dræbt, og