Download Anæstesikogebogen her - Peqqik.gl

Qaqortoq 19. juli 2005
Indledning
Inspireret af mine rejser som anæstesiolog i Sundhedsdistrikterne på Kysten og på opfordring fra
ikke-anæstesikyndige kolleger i kortvarige tjenester som distriktslæger har jeg lavet et OPLÆG til
en anæstesikogebog for ikke-anæstesiologer til brug i sundhedsdistrikterne på Kysten i Grønland.
Jeg kalder det helt bevidst en kogebog. Det er ikke en lærebog. Vil man lære anæstesigivning, må
man søge ansættelse mindst 1 år på en anæstesiafdeling ved en centralsygehus, hvor der også er en
fødeafdeling og i samråd med den uddannelsesansvarlige kollega dér sammensætte et
uddannelsesforløb, hvor man opnår en rutine i de nødvendige håndgreb og metoder.
Og ligesom maden ikke nødvendigvis bliver velsmagende, selv om man følger opskriften, så vil alle
anæstesier heller ikke være vellykkede, blot man følger bogens opskrifter, men det er mit ønske og
håb, at bogen kan bidrage til, at anæstesierne kan gennemføres så sikkert, det nu er muligt under de
givne omstændigheder.
Og ligesom der er utallige opskrifter på den samme ret, er der også utallige variationer, hvormed
man kan give anæstesi. Jeg har valgt at bygge bogen op således, at jeg så detaljeret som muligt
beskriver, hvordan jeg rent faktisk selv forbereder mig på og gennemfører en anæstesi trin for trin.
Det er ikke let, når meget er opbygget gennem 25 år i faget og 20 år som specialist, men det har
været en spændende opgave at forsøge at se på mit fag med den urutineredes øjne.
Jeg forudsætter, at håndgreb som anlæggelse af intravenøs adgang, intubation og lumbalpunktur er
læseren bekendt. Hvis ikke må jeg tilråde, at man stifter bekendtskab med disse gennem praktiske
øvelser på en anæstesiafdeling samt ved studie af de grundbøger i anæstesiologi, der er tilgængelige
på markedet.
Bogen er skrevet som en støtte til ikke-anæstesiuddannet personale. Antallet at anæstesimetoder er
begrænset til nogle få, ligesom de er beskrevet i forhold til de indgreb, der kan forventes at skulle
gennemføres akut i distrikterne uden tilstedeværelse af speciallæge i anæstesiologi. Der er derfor
beskrevet et begrænset udvalg af anæstesimidler, som desuden vil være de anæstesimidler, der vil
være tilgængelige også for specialisten, der er rejsende som anæstesiolog på Kysten. Det er
muligvis ikke lige de midler, der er gængse på den klinik, hvor specialisten har sit daglige virke,
men det må være et af specialistens kendetegn, at hun/han netop mestrer alle de anæstesimidler, der
er tilgængelige på markedet – eller i hvert fald mestrer at håndtere dem, selv om de muligvis ikke er
en del af specialistens daglige rutine.
Når der skrives en sådan kogebog dukker spørgsmålet om ansvar og kompetence uvægerligt op, og
det er da også sket under dette arbejde. Chefdistriktslægen har det overordnede lægefaglige ansvar
for patientbehandlingen, herunder anæstesigivningen, i Sundhedsdistriktet, uden at dette faktum
fritager de øvrige distriktslæger for et selvstændigt ansvar.