At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

og i bedste fald lagres som livserfaringer, kvinderne kan drage nytte af i andre situationer.
I forældreskabet oplever flere af de interviewede, at de har svært ved at indholdsudfylde
deres rolle som mor, fordi de ikke har mødre eller andre kvinder i deres omgangskreds,
som udgør potentielle rollemodeller. Kvinderne giver derfor udtryk for,
at de har behov for konkrete redskaber til at forstå, hvad der er normal adfærd, og
hvor de skal sætte grænserne for deres børn. Det indikerer, at kvinderne har brug for
relativt mere viden om, hvordan man begår sig som forældre end kvinder, som ikke
har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. I forlængelse heraf udtrykker
kvinderne et ønske om, at der i det omfang, det er muligt, etableres særlige
mødregrupper for kvinder, som har været udsat for omsorgssvigt i barndommen. I
disse mødregrupper vil kvinderne have et fælles udgangspunkt, hvilket kan medvirke
til, at de relativt lettere vil kunne sætte sig ind i hinandens problemstillinger. Ydermere
vil det være acceptabelt at drøfte nogle af de følelsesmæssige reaktioner og problemer,
som de interviewede kvinder påpeger i forældreskabet såsom oplevet ubehag
ved amningen eller manglende følelsesmæssig tilknytning til børnene. Kvinderne
fremhæver også andre kilder, som har hjulpet dem med at indholdsudfylde deres rolle
som forælder nemlig skolepsykologen på børnenes skole og familierådgiveren i bopælskommenen.
Det kan konkluderes, at kvinderne giver udtryk for, at de lider under lav selvtillid,
hvilket er en typisk senfølge af seksuelle overgreb. Det volder dem problemer, fordi
de kommer til at tvivle på deres evner som forældre. Yderligere nævnes manglende
følelsesmæssig tilknytning til børnene som et problem i forældreskabet. Det hænger
sammen med, at de som børn er blevet udnyttet og svigtet af de nære voksne, hvilket
traumatiserer tilknytningsevnen. Interviewpersonerne fremhæver sundhedsplejersken
som en nøgleperson i forhold til at afhjælpe nogle af problemerne i forældreskabet,
idet sundhedsplejersken gentagne gange er i kontakt med kvinderne i børnenes første
leveår. Ifølge kvinderne er der således basis for etableringen af en tillidsfuld relation,
hvor kvinderne kan sætte ord på og dermed bearbejde eventuelle problemer i forældreskabet.
Én af kvinderne fremhæver eksempelvis, at sundhedsplejersken besøgte
hende inden barnets ankomst. Sundhedsplejersken kunne dermed forberede hende på,
at hun ikke ville være i stand til at opretholde den standard, der herskede i hjemmet,
når barnet først var kommet til verden. Det gav hende en form for kontrol over det
kaos, som ville komme til at herske i hjemmet.
Afslutningsvis kan det konkluderes, at nogle af kvinderne i større eller mindre grad
har udsat deres børn for omsorgssvigt. I det alvorligste tilfælde får det store konsekvenser
for barnets opvækst og trivsel. Kvinden fremhæver, at den hjælp, kommunens
familierådgiver har ydet, har medvirket til at vende den negative mor-barn relation
til en positiv. Familierådgiveren følger familien til barnet fylder 18 år, hvilket
sikrer, at familien i en lang årrække har en fast kontaktperson, de har tillid til, og som
kender til deres historie, hvilket gør det lettere for de implicerede at bede om og modtage
den hjælp, de har behov for.
Forældreskabet afføder også nogle problemer i parforholdet, hvilket særligt kommer
til udtryk ved, at kvinderne ikke har tillid til deres partneres evner som forældre. Nogle
udtrykker også en mistro i forhold til, om partneren kunne finde på at udnytte børnene
seksuelt. Det kan således være yderst vanskeligt at indgå i et parforhold, hvor
kvinden på grund af tidligere omsorgssvigt har mistet evnen til at stole på andre men-
10