At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

Forældreskabet
Det er en voldsom omvæltning at blive forælder blandt andet fordi, man ikke længere
er omdrejningspunktet i eget liv. Der er pludselig et andet individ, som i høj grad virker
ind på dagsordensfastsættelsen, hvilket resulterer i en begrænset frihed. Som forælder
skal man være til rådighed for barnet hele døgnet med henblik på at tilfredsstille
dets behov for tryghed, omsorg, næring og hvile. At blive forælder indebærer dermed
ikke blot en omstrukturering af hverdagen men af hele ens livsindhold, idet en
helt ny side af personligheden udkrystalliseres. I denne tid vil den nye organisering
styre forældrenes handlinger, følelser, fantasier, bekymringer og forventninger.
I overgangsperioden må hver enkelt finde sin egen løsning på, hvordan vedkommende
bedst håndterer forældreskabet – både følelsesmæssigt og praktisk. Måden hvorpå
man realiserer sig selv som forælder, vil i høj grad være præget af ens opfattelser og
erfaringer, der udspringer af den sociokulturelle baggrund, man er en del af (Frandsen,
2006). Den enkeltes opvækstvilkår er således med til at forme livet som forælder.
Mange seksuelt misbrugte er vokset op i familier, hvor omsorgssvigt, manglende
kommunikation og dårlig trivsel præger hverdagen (Helweg-Larsen og Larsen, 2002).
Sådanne opvækstvilkår indvirker på den måde, hvorpå forældreskabet opleves og
håndteres, hvorfor nogle seksuelt misbrugte vil erfare overgangsperioden til forældrerollen
som særligt problematisk.
I det følgende afdækkes de problemstillinger, som interviewpersonerne først og
fremmest har fremhævet som vanskelige i forbindelse med tilværelsen som forælder.
Det drejer sig om temaerne manglende moderforbillede, manglende selvtillid, manglende
grænsesætning kontra overbeskyttelse, problematisk tilknytning mellem mor og
barn, omsorgssvigt. Disse temaer vil derfor danne overskrifterne i de følgende underafsnit.
Moderforbillede
Når man bliver forælder, aktiveres ens tidligere oplevelser af at være barn samt de
erfaringer, man har med relationen til egne forældre. Hvis man som kvinde kan identificere
sig med ens egen mor, så har man en mulig model for, hvordan man vil indholdsudfylde
ens egen rolle som mor (Brodén, 2004). De seksuelt misbrugte kvinder,
der er vokset op i dysfunktionelle familier, hvor forældrene ikke evner at vise omsorg
og give emotionel støtte, har imidlertid ikke en mor, der udgør et forbillede. De må i
stedet benytte sig af andre rollemodeller, når de skal indholdsudfylde deres moderrolle,
såsom øvrige kvindelige familiemedlemmer, veninder eller kolleger.
Seksuelt misbrugte, som er blevet udsat for seksuelle overgreb inden for familien, har
oplevet svigt i de nære og tillidsfulde relationer, de har indgået i. Det betyder, at
mange er forbeholdne over for at etablere venskaber af angst for igen at blive svigtet,
hvorfor omgangskredsen ofte er indskrænket (Gibson og Hartshorne, 1996; Thestrup,
2001). Nogle kan derfor helt mangle et netværk, hvorigennem de kan studere alternativer
til de moderroller, de har været vidner til som børn. Måske derfor påpeger flere
af interviewpersonerne, at de har manglet en rollemodel for, hvordan de skal agere
som mor:
35