At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen
At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen
At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
”Under min første fødsel var det, der fyldte meget bagefter, den måde hvorpå jeg blev<br />
lagt i narkose. Jeg blev lagt ind på operationsbordet <strong>og</strong> fik spændt armene <strong>og</strong> benene<br />
fast. Jeg gik fuldstændig amok, fordi jeg bare slet ikke kunne klare det. Det der med<br />
at de holdt mig fast <strong>og</strong> følelsen af ikke at kunne få vejret i gummimasken, selv om den<br />
forsynede mig med ilt. Jeg kan slet ikke holde ud at have n<strong>og</strong>et ned over mit ansigt.<br />
Det giver mig følelsen af, at jeg ikke kan få vejret. Sådan har jeg altid haft det. Jeg<br />
oplever meget nemt panik, <strong>og</strong> tror jeg <strong>blive</strong>r kvalt. Det kom frem i fuldt flor under<br />
fødslen. Bagefter havde jeg mareridt mange nætter, hvor der stod en mand <strong>og</strong> kvalte<br />
mig ved siden af min seng. Ved nummer to sagde jeg, at jeg var fuldkommen ligeglad<br />
med, hvad de gjorde ved mig, bare de ikke satte en maske ned over hovedet på mig.<br />
Så meget havde jeg da lært. Det er helt klart relateret til overgreb, det ved jeg jo i<br />
dag. Det handler om en masse orale overgreb, hvor jeg ikke kunne få vejret. Derfor<br />
har det været provokeret, selvom jeg fik kejsersnit. Det blev bare provokeret på en<br />
anden måde. Fordi det var den type overgreb, jeg havde været udsat for”.<br />
Interviewpersonen fortæller, at hun under fødslen genoplevede de orale overgreb, hun<br />
blev udsat for som barn, i forbindelse med at hun fik en iltmaske ned over ansigtet.<br />
Det forstærkedes af, at hun var fastspændt, <strong>og</strong> derfor ikke kunne slippe ud af situationen.<br />
Som da hun var barn, reagerede hun med panik <strong>og</strong> angst, fordi hun følte, hun<br />
blev kvalt. Hun fik således en rigtig dårlig oplevelse på fødestuen, <strong>og</strong> hun plagedes<br />
efterfølgende af natlige mareridt. På fødselstidspunktet havde interviewpersonen ingen<br />
erindringer om de seksuelle overgreb, der blev begået imod hende. De flashbacks<br />
hun fik under fødslen, kan således være relativt mere traumatiserende, end hvis hun<br />
havde haft vished om overgrebene, idet interviewpersonen oplevede, at hun ikke kunne<br />
styre sin egen hukommelsesfunktion (Sørensen, 2005). Interviewpersonen forstår<br />
først sammenhængen mellem det, hun oplevede i fødselsrummet <strong>og</strong> de seksuelle<br />
overgreb i barndommen, da hun senere i livet begynder at bearbejde de krænkelser <strong>og</strong><br />
ydmygelser, hun har været udsat for. Af litteraturen om senfølger efter seksuelle<br />
overgreb fremgår, at en del seksuelt misbrugte ikke har en bevidstgjort erindring om<br />
de seksuelle krænkelser, de har været udsat for. En normal forsvarsmekanisme er<br />
nemlig at fortrænge overgrebene. Erindringen er imidlertid lagret i kroppen <strong>og</strong> kan<br />
således bryde frem i forbindelse med fødslen, hvorved den kan <strong>blive</strong> bevidstgjort.<br />
Under alle omstændigheder bevidstgjort eller ej, husker kroppen de smertefulde <strong>og</strong><br />
krænkende oplevelser, <strong>og</strong> overgrebene kan derfor få en forstyrrende <strong>og</strong> negativ indflydelse<br />
på, hvordan fødslen udvikler sig (Fredriksen <strong>og</strong> Sahlholdt, 2005).<br />
Kommunikation med sundhedspersonale<br />
Kommunikation er udveksling af information mellem objekter <strong>og</strong> udgør en grundlæggende<br />
forudsætning for alt socialt fællesskab. Så enkelt kan kommunikation beskrives,<br />
men vellykket kommunikation er langt fra så ukompliceret. Vellykket kommunikation<br />
indebærer, at afsenderen afgiver et budskab til modtageren, som denne<br />
opfatter på den måde, afsenderen har tænkt, at det skal opfattes. Det kræver, at afsenderen<br />
har sat sig så meget ind i modtagerens situation, at kommunikationen sendes på<br />
en måde, der af modtageren anses for at være tilgængelig. Kommunikation foregår<br />
altså mellem mennesker, <strong>og</strong> såvel afsender som modtager er ansvarlige for, at parterne<br />
forstår hinanden.<br />
27