At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

”Under min første fødsel var det, der fyldte meget bagefter, den måde hvorpå jeg blev
lagt i narkose. Jeg blev lagt ind på operationsbordet og fik spændt armene og benene
fast. Jeg gik fuldstændig amok, fordi jeg bare slet ikke kunne klare det. Det der med
at de holdt mig fast og følelsen af ikke at kunne få vejret i gummimasken, selv om den
forsynede mig med ilt. Jeg kan slet ikke holde ud at have noget ned over mit ansigt.
Det giver mig følelsen af, at jeg ikke kan få vejret. Sådan har jeg altid haft det. Jeg
oplever meget nemt panik, og tror jeg bliver kvalt. Det kom frem i fuldt flor under
fødslen. Bagefter havde jeg mareridt mange nætter, hvor der stod en mand og kvalte
mig ved siden af min seng. Ved nummer to sagde jeg, at jeg var fuldkommen ligeglad
med, hvad de gjorde ved mig, bare de ikke satte en maske ned over hovedet på mig.
Så meget havde jeg da lært. Det er helt klart relateret til overgreb, det ved jeg jo i
dag. Det handler om en masse orale overgreb, hvor jeg ikke kunne få vejret. Derfor
har det været provokeret, selvom jeg fik kejsersnit. Det blev bare provokeret på en
anden måde. Fordi det var den type overgreb, jeg havde været udsat for”.
Interviewpersonen fortæller, at hun under fødslen genoplevede de orale overgreb, hun
blev udsat for som barn, i forbindelse med at hun fik en iltmaske ned over ansigtet.
Det forstærkedes af, at hun var fastspændt, og derfor ikke kunne slippe ud af situationen.
Som da hun var barn, reagerede hun med panik og angst, fordi hun følte, hun
blev kvalt. Hun fik således en rigtig dårlig oplevelse på fødestuen, og hun plagedes
efterfølgende af natlige mareridt. På fødselstidspunktet havde interviewpersonen ingen
erindringer om de seksuelle overgreb, der blev begået imod hende. De flashbacks
hun fik under fødslen, kan således være relativt mere traumatiserende, end hvis hun
havde haft vished om overgrebene, idet interviewpersonen oplevede, at hun ikke kunne
styre sin egen hukommelsesfunktion (Sørensen, 2005). Interviewpersonen forstår
først sammenhængen mellem det, hun oplevede i fødselsrummet og de seksuelle
overgreb i barndommen, da hun senere i livet begynder at bearbejde de krænkelser og
ydmygelser, hun har været udsat for. Af litteraturen om senfølger efter seksuelle
overgreb fremgår, at en del seksuelt misbrugte ikke har en bevidstgjort erindring om
de seksuelle krænkelser, de har været udsat for. En normal forsvarsmekanisme er
nemlig at fortrænge overgrebene. Erindringen er imidlertid lagret i kroppen og kan
således bryde frem i forbindelse med fødslen, hvorved den kan blive bevidstgjort.
Under alle omstændigheder bevidstgjort eller ej, husker kroppen de smertefulde og
krænkende oplevelser, og overgrebene kan derfor få en forstyrrende og negativ indflydelse
på, hvordan fødslen udvikler sig (Fredriksen og Sahlholdt, 2005).
Kommunikation med sundhedspersonale
Kommunikation er udveksling af information mellem objekter og udgør en grundlæggende
forudsætning for alt socialt fællesskab. Så enkelt kan kommunikation beskrives,
men vellykket kommunikation er langt fra så ukompliceret. Vellykket kommunikation
indebærer, at afsenderen afgiver et budskab til modtageren, som denne
opfatter på den måde, afsenderen har tænkt, at det skal opfattes. Det kræver, at afsenderen
har sat sig så meget ind i modtagerens situation, at kommunikationen sendes på
en måde, der af modtageren anses for at være tilgængelig. Kommunikation foregår
altså mellem mennesker, og såvel afsender som modtager er ansvarlige for, at parterne
forstår hinanden.
27