At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

Den interviewede kvinde giver udtryk for, at hun havde svært med at håndtere ændringerne
af brysternes udseende, fordi de blev langt mere kvindelige under graviditeten
end tidligere. Denne reaktion kan være relateret til, at nogle seksuelt misbrugte
kvinder kan føle aversion over for kvindelige former, da det kan tiltrække mænds
opmærksomhed og lystfølelse. Ud fra en sociokulturel vinkel kan det desuden bemærkes,
at kvinders forhold til deres egen krop ofte kendetegnes af ulyst samt af en
konstant vurdering, overvågning og selvkritik. Det hænger sammen med, at kvindekroppen
gang på gang objektiveres gennem udefrakommende blikke og diskurser,
mens mandekroppen i højere grad er fritaget for omgivelsernes bedømmelseskriterier
(Widerberg, 2004).
En af de kvindelige interviewpersoner udtrykker et voldsomt ubehag ved at være
kvinde og se ud som en kvinde:
”Kroppen ændrede sig. Jeg følte mig ulækker og grim. Jeg følte, det var et nødvendigt
onde, og jeg syntes, det var hårdt at være kvinde. Jeg hadede at være kvinde.
Meget dobbelt. Jeg har altid oplevet det meget dobbelt. Et eller andet sted er jeg af
natur meget kvindelig, men jeg prøvede at være dreng. Jeg prøvede at være stærk og
maskulin, og jeg var også en meget fysisk stærk pige - atletisk. Jeg prøvede ligesom at
løbe fra den kvindelige og den sårbare side”.
I citatet forbinder interviewpersonen det at være kvinde med noget afskyvækkende.
Hun modstiller de mandlige karakteristika såsom maskulinitet og styrke med kvindelige
karakteristika som feminitet og sårbarhed. Hun finder det klart mest attråværdigt
at have mandlige karaktertræk, hvilket ud fra forfatterens vurdering kan hænge sammen
med, at interviewpersonen har erfaret, at der er en sammenhæng mellem det at
være kvinde og blive udsat for seksuelle overgreb. Under graviditeten erfarede hun, at
hendes krop blev mere kvindelig, hvilket for hende er ensbetydende med, at hun bliver
mere sårbar, og dermed er mere udsat i forhold til at blive offer for overgreb.
Graviditeten oplevedes derfor som ubehagelig på grund af det, den gjorde ved hende
og hendes krop.
For nogle kvinder kan de kropslige forandringer, som følger med graviditeten, føles
så frastødende, at de i panik forsøger at fjerne det, som forårsager de kropslige ændringer:
”Jeg husker mig selv stående ude på badeværelset og forsøge at lave udskylninger.
Jeg gik i panik. I dag har jeg det forfærdelig skidt med det, fordi jeg ved jo, at det var
min søn, der var derinde. Men det var ikke det, jeg tænkte. Jeg reagerede simpelthen
bare i panik, og det skulle væk. Så det var alt fra strikkepinde op i underlivet, til at
jeg drak brun sæbe og fremkaldte diareer og hoppede på hælene på et stengulv, fordi
det vidste jeg, man ikke skulle gøre i starten af graviditeten. Jeg begyndte at løbetræne,
og så løb jeg bare fuldstændig uhæmmet, indtil jeg faktisk kastede op, fordi jeg
skulle bare have det væk. Jeg troede, jeg var blevet skør, fordi jeg var enormt delt
indeni. Hvis jeg tænkte over det, så ville jeg jo egentlig gerne have det her barn, men
alligevel kunne jeg bare ikke være i mig selv. Jeg kunne ikke tåle at se mig selv i spejlet.
Jeg kunne bare slet ikke have det. Egentlig hedder det ikke noget andet end, jeg
kunne ikke have det. Jeg havde nærmest panik, der formentlig udsprang af en graviditet,
som jeg havde med min far, da jeg var teenager, og hvor der netop blev gjort og
sagt en masse om min krop. Jeg skjulte det jo og aborterede spontant inde i badeværelset
- det var jo så mit held, men det var noget af det, der ringede hos mig, da jeg
pludselig stod der og genkendte det”.
18