At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

angst. Jeg vidste jo ikke, at angsten var udløst af noget andet. Jeg havde ekstremt
meget brug for kontrol. Og jeg havde ingen tillid til lægerne mere, fordi de havde
overset min situation. Så jeg havde virkelig ikke tillid til nogen”.
Den interviewede kvinde giver udtryk for, at hun efter fødslen blev ved med at føle
angst. Angsten kan være knyttet til det tab af kontrol, hun oplevede i forbindelse med
fødslen. Som tidligere nævnt er tab af kontrol for seksuelt misbrugte i særlig grad
forbundet med angst, da det minder dem om den hjælpeløshed, de oplevede som
børn, mens overgrebene stod på.
Hun giver desuden udtryk for, at hun mistede tilliden til omgivelserne. Det hænger
sammen med, at sundhedspersonalet i første omgang overså den svangerskabsforgiftning,
som, hun i tillæg til ovenstående fortæller, var stødt til fødslen. Hun fik dermed
en oplevelse af, at omgivelserne ikke reagerede på, at hun havde det dårligt. Det kan
erfares som et voldsomt svigt for seksuelt misbrugte kvinder, da det kan minde dem
om, at omgivelserne heller ikke greb ind over for de overgreb, de blev udsat for som
børn (Vea, 2001; Nicholaysen, 2006).
Amning
I den generelle befolkning er amning i dag forbundet med noget særdeles positivt, da
der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem
modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, idet moderens
immunitet overføres til den nyfødte. Amningen yder desuden en vis beskyttelse mod
udviklingen af allergi (Simkin og Klaus, 2005). På grund af den indlejrede sociokulturelle
velvilje overfor amning, kan det være ganske svært for de kvinder, som finder
ubehag ved at amme deres børn.
For mange seksuelt misbrugte er amningen en af de største udfordringer ved at blive
forældre. Amningen rummer nemlig nogle elementer, som kan føles ekstremt ubehagelige,
når man bærer på en fortid med seksuelle krænkelser:
”Jeg ammede dem begge to. Det var faktisk nok der…, det der reaktivering lyder så
klinisk, men det satte i hvert fald noget i gang for alvor. I negativ forstand. Da jeg
havde ammet min datter i lidt over en uge, opsøgte jeg min læge, for det var en meget
ubehagelig følelse - lidt i tråd med ubehaget ved fødslen. Man er i en situation, man
faktisk ikke kan lide at være i, og man kan ikke stoppe den. Jeg kunne jo ikke tage
barnet fra og lade hende ligge og hyle. Hun skulle jo have mad. Men at sidde og have
så tæt kontakt til sine bryster og så have tankerne i hovedet omkring overgrebene, det
var en meget ubehagelig cocktail. Det havde jeg det rigtig svært med”.
Interviewpersonen giver udtryk for, at hun ikke brød sig om at amme sit barn, fordi
det bevirkede, at hendes bryster pludselig blev genstand for nærvær og fysisk kontakt.
Seksuelt misbrugte kvinder har ofte et problematisk forhold til egen krop, der kan
være særligt knyttet til brysterne, især hvis kvinderne har oplevet, at brysterne er blevet
befølt af krænker eller har været genstand for dennes opmærksomhed og lystfølelse
(Førsvoll, 2000).
De seksuelt misbrugte, som ammer på trods af det ubehag, de oplever herved, forbinder
ofte brysterne med madstationer og opfatter dem ikke som objekter for noget sek-
32