At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

ind af døren, og min mor står inden for døren, og så begynder jeg at græde og prøver
at tage fat i hende, og så skubber hun mig væk”.
Interviewpersonen søgte trøst hos hendes mor, fordi der på hospitalet var problemer
med at vende det ufødte barn, der ikke lå med hovedet nedad. Hendes mor skubbede
hende imidlertid fra sig og gav hende dermed ikke den omsorg, hun havde brug for i
situationen. Moderens reaktionsmønster minder således om det, interviewpersonen
udsætter hendes egen datter for, når datteren griber ud efter hende. De to ovenfor angivne
citater anskueliggør, hvordan et uheldigt reaktionsmønster videreføres fra én
generation til den næste.
En af de interviewede giver udtryk for, at hun slet ikke kunne rumme hendes datter,
idet hun ikke formåede at drage omsorg og knytte sig følelsesmæssigt til hende:
”Jeg ønskede min datter af helvede til. Hun var så belastende, og jeg orkede ikke at
have med hende at gøre. Jeg ville ønske, hun var død. Jeg kunne ikke finde ud af at
passe hende, jeg kunne ikke finde ud af at føle hende. Jeg tænkte, at jeg allerhelst
ville have, at hun bare forsvandt. Det var sgu ikke godt nok. Jeg kunne med hjernen
sige, at jeg skal være en god mor. Jeg skulle passe hende osv., men der var bare noget,
der manglede - den følelsesmæssige tilknytning - det at se hende. Det prøvede jeg
på bedste beskub at gøre, men der var bare noget galt. Jeg kunne ikke mærke mit
barn”.
Interviewpersonen giver udtryk for, at hun var fuldstændig følelsesmæssigt afstumpet
i relationen til hendes datter. Hun kunne rationelt tænke, at hun var ansvarlig for at
drage omsorg for datteren, men hun var slet ikke i stand til at etablere en nær tilknytning.
Da vores tilknytningsevne udvikles i mellemmenneskelige relationer, vil den
kontaktudveksling, der finder sted mellem mor og datter, danne grundstenen i datterens
evne til at forholde sig til andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at der rettes op
på de relationsmønstre, som udspiller sig i familien, da de er blottet for den kærlighed
og omsorg, der er nødvendig at erfare i barndommen, for at datteren fremover vil være
i stand til at nære tillid til omgivelserne (Brodén, 2004).
Omsorgssvigt
Indledningsvist skal det bemærkes, at det langt fra er alle seksuelt misbrugte kvinder,
som udsætter deres børn for omsorgssvigt. Når der alligevel skal fokus på denne problemstilling,
hænger det sammen med, at nogle af interviewpersonerne giver udtryk
for, at de har en opfattelse af, at de i visse situationer har udsat deres børn for omsorgssvigt.
I det følgende afdækkes nogle af de eksempler interviewpersonerne giver på situationer,
hvor de føler, at de har svigtet deres børn. Graden af omsorgssvigt varierer i de
angivne eksempler. Afsnittet indledes med citater, der af forfatteren opfattes som
mindre svigt, og det afsluttes med citater, der skildrer relativt voldsomme omsorgssvigt,
der uundgåeligt må have virket ind på det pågældende barns trivsel.
En af interviewpersonerne fortæller, at hun i en situation har overskredet hendes datters
personlige integritet, hvilket har rystet hende:
41