At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

mindre grad vil få fysiske og psykiske reaktioner i forbindelse med undersøgelserne
(Heritage, 1998).
Løbende information om, hvad den sundhedsprofessionelle foretager sig i forbindelse
med undersøgelserne, vil desuden kunne hjælpe kvinderne med at adskille undersøgelserne
fra de tidligere overgreb og den disrespekt, de har været udsat for i forhold
til deres kropsgrænser. Denne information kan være væsentlig for at undgå at kvinderne
oplever undersøgelserne som nye krænkelser (Simkin og Klaus, 2005).
Når viden er så afgørende for kvinderne, er det væsentligt at bemærke, at flere af de
interviewede stort set ikke er stødt på sundhedsprofessionelle, som har nævnt, at seksuelt
misbrugte kan opleve særlige problemer i graviditeten:
”Det var lidt svært for mig at finde ud af, hvad der skyldtes hormoner og almindelige
kvindeting, og hvad der skyldtes de overgreb, jeg har været udsat for. Jeg gik så til
fødselsforberedelse. Det var sådan nogle ret korte kurser på afspændingspædagogernes
aftenskole. Det var faktisk første gang, jeg hørte en fagperson snakke om, at det
kunne skabe problemer for nogle kvinder i graviditeten og under fødslen, at have været
udsat for incest. Det var på sin vis en lettelse at få en eller anden form for anerkendelse,
men jeg blev meget ked af det efter at have været til den undervisning, fordi
jeg bare syntes, det var skide uretfærdigt, at det aldrig rigtigt slipper. Det er den eneste
fagperson eller sundhedsperson, som har taget emnet op”.
Interviewpersonen fortæller, at hun kun blev gjort opmærksom på, at seksuelt misbrugte
kan opleve problemer i graviditeten og under fødslen som følge af de seksuelle
overgreb, fordi hun deltog i et fødselsforberedende kursus på afspændingspædagogernes
aftenskole. Hun stødte ikke på andre sundhedsprofessionelle, som tog emnet
op. Det indikerer, at det er en overset problemstilling, hvilket bekræftes i rapporten
”Misbrugt som barn – fødende som voksen. Seksuelt misbrugs indflydelse på fødslen”,
hvor en gruppe jordemoderstuderende giver udtryk for, at seksuelt misbrugte
kvinder overses i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode. Kvinderne
modtager dermed ikke den faglige opmærksomhed, som de to jordemoderstuderende,
der har skrevet rapporten, mener, seksuelt misbrugte kvinder har behov for (Frederiksen
og Sahlholdt, 2005).
Nogle af de interviewede giver udtryk for, at seksuelt misbrugte kan være svære at
hjælpe, fordi de ikke nødvendigvis åbner op og fortæller om de seksuelle overgreb.
Det betyder, at de sundhedsprofessionelle selv skal kunne fornemme, at kvinden har
været udsat for seksuelle overgreb, hvis de skal igangsætte særlige foranstaltninger,
der ikke indgår i den praksis, der iværksættes over for gravide i al almindelighed.
Kvinderne giver udtryk for, at der skal skabes tryghed i relationen til den sundhedsprofessionelle,
inden der fortælles om overgrebene. Den etableres ifølge kvinderne
bedst ved, at de har en fast jordemoder, der følger dem gennem hele graviditeten og
under fødslen:
”Som udgangspunkt har man en fast jordemoder, men man ved ikke, om det nødvendigvis
er hende, der er til stede ved fødslen. Det er en af grundene til, at jeg ikke ville
fortælle min jordemoder om overgrebene. Jeg havde tre forskellige jordemødre under
fødslen og endte så med at få min egen i den sidste time ud af min 15 timer lange fødsel.
Det er grænseoverskridende i sig selv at have tre forskellige jordemødre, og især
hvis de også har tre forskellige måder at gribe problemstillingen om de seksuelle
55