At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

elle overgreb, kan nemlig have et overvældende behov for at bevare kontrol, orden og
forudsigelighed i livet. Det hænger sammen med, at tab af kontrol kan reaktivere den
usikkerhed og magtesløshed, seksuelt misbrugte erfarer, mens overgrebene står på
(Hobbins, 2004; Simkin og Klaus, 2005). Under fødslen genoplever mange seksuelt
misbrugte kvinder derfor nogle af de følelser, som blev fremkaldt i forbindelse med
de seksuelle overgreb, fordi fødslen er en fremadskridende og ufravigelig proces, som
kvinderne har relativt lille kontrol over:
”Normalt har du en form for kontrol over dit liv uanset hvor glad, sur eller ked af det,
du bliver. Du har kontrol over, hvad du siger og gør, og du har en lille stemme, der
styrer dig. Men under fødslen slipper du alt, dels fordi du er i smerte, dels fordi du er
udbrændt. Samtidig brød jeg mig jo ikke om, at barnet skulle fødes vaginalt. Jeg kunne
ikke forholde mig til, at det skulle ud af det hul. Det der med slet ikke at have kontrol
over sin krop – at prøve at være i kontrol, men slet ikke at kunne - det er super
ubehageligt. Det er det, man prøver at undskylde bagefter. Jeg har sikkert både råbt
af jordemoderen og været voldsom. Jeg råbte også af min mand, men han syntes ikke,
jeg var så slem. Han havde troet, at jeg ville blive værre. Selvfølgelig skal jeg tro på,
hvad han siger, at det ikke var så slemt, men jeg synes, at det var slemt”.
Interviewpersonen giver udtryk for, at smerterne og trætheden under fødslen forhindrede
hende i at kontrollere sin adfærd. For seksuelt misbrugte kan det at skrige smerten
ud, som interviewpersonen giver udtryk for, at hun gjorde under fødslen, opleves
som et tab af kontrol, fordi man derved blotter sine følelser, sin smerte og svaghed.
Mange seksuelt misbrugte forsøger at bevare kontrollen over følelserne, hvilket betyder,
at de meget sjældent viser glæde, sorg, nydelse eller smerte. Almindeligvis opfører
de sig roligt og behersket, og de undertrykker stærke følelser. Ønsket om at bevare
kontrollen bevirker, at nogle seksuelt misbrugte kvinder ikke føler, at de kan tillade
sig at stønne eller vise tegn på smerte under fødslen. I de tilfælde, hvor de giver lyd
fra sig trods ønsket om at være stille under fødslen, kan selv den mindste ytring opfattes
som et vanvittigt skrig. Det at skriget slipper ud, opleves af kvinden som et tab af
den kontrol, hun ønsker at bevare og dermed som et bittert nederlag (Førsvoll, 2000).
Det kommer i citatet til udtryk ved, at interviewpersonen oplevede sin adfærd under
fødslen som voldsom, i kraft af at hun erindrer, at hun råbte af jordemoderen og ægtemanden.
På trods af hendes mands tilkendegivelser om, at han ikke opfatter fødselsreaktionerne
som voldsomme eller grænseoverskridende, så føler hun, at hendes opførsel
var så ekstrem, at hun efterfølgende bør undskylde over for dem, der var til
stede ved fødslen.
Under fødslen kan den manglende kontrol over kroppen give seksuelt misbrugte
kvinder en oplevelse af, at kroppen svigter dem, idet kroppen kan reagere på uønsket
vis, ligesom det kunne forekomme under de seksuelle overgreb:
”Det var jo øjeblikket med presseveer, jeg havde gruet for. Det var så modbydeligt
for mig, fordi det mindede mig om, at min krop reagerer, hvor jeg ikke vil reagere.
Førhen var det i seksuelle følelser, hvor man følte, ens krop forrådte én. Her var det
noget andet, men også noget ubehageligt, når man ikke forstår at bruge en presseve.
Under de første presseveer gispede jeg selvfølgelig, men presseveerne havde kontrol
over min krop, og det var jo forfærdeligt, syntes jeg. Det mindede mig ligesom om
noget, og jeg blev meget angst”.
I citatet giver interviewpersonen udtryk for, at presseveerne var grænseoverskridende,
fordi de fremkaldte minder om, at hendes krop ufrivilligt reagerede seksuelt under
24