At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

”Jeg kan huske en situation, hvor jeg føler, jeg kunne være krænker, og det har rystet
mig og gjort mig meget ydmyg. Det er ikke noget, jeg har fortalt ret mange mennesker.
Det var en situation, hvor min datter var 1½ år eller sådan noget, og hun stod
op i badekarret, og så skulle hun tørres. Så tørrede jeg hende, og jeg kan huske min
tanke, da jeg tørrede hende nede ved skambenet og lidt ind mellem benene. Jeg kan
huske, at jeg lige så stille tørrede hende tre ekstra gange mellem benene, fordi jeg
tænkte på, hvordan hun ville opleve det. Hvordan sanser hun sin krop, oplever hun, at
den er anderledes her Og det, synes jeg jo, er sygt nu. Hvor jeg tænker, ville en
normal mor tænke sådan, eller var det et resultat af, at jeg ikke havde bearbejdet nogen
ting på det tidspunkt Det var som om, jeg ville vække hendes krop. Hvor jeg kan
se, at det kommer jo af sig selv, det skal man jo ikke. Jeg gjorde ikke mere end det,
men det er alligevel noget, der har fæstnet sig i mig”.
Interviewpersonen beskriver, at hendes berøring af datteren har rystet hende, da hun
føler, hun overtrådte nogle grænser for, hvordan man skal omgås sine børn.
Som forælder til et lille barn er det almindeligt, at man tørrer det mellem benene, når
det har været i bad. Den situation, som skildres i citatet, indikerer imidlertid, at interviewpersonen
overskrider sin datters personlige integritet. Hun berørte nemlig ikke
datteren et ekstra antal gange mellem benene, for at imødekomme datterens behov for
at være tør efter badet. Derimod rørte hun datteren mellem benene for at stille sin
egen nysgerrighed i forhold til, hvordan datteren ville reagere på en sådan berøring.
Hun gik dermed fra at opfylde barnets behov til at varetage egne interesser.
En af de øvrige interviewpersoner fortæller, at hendes adfærd i hjemmet til tider
skræmmer hende, fordi den kommer til at minde om hendes far, der efter hendes mening
er utilregnelig:
”Der var en periode, hvor jeg blev mobbet på mit arbejde. Jeg havde det derfor rigtig
dårligt på arbejdspladsen. Jeg oplevede, at jeg gjorde nogle ting, som jeg aldrig ellers
ville have gjort. Jeg blev bange for mig selv, for jeg syntes, at jeg kom til at ligne
min far. Min far oplever jeg som utilregnelig. Jeg havde det så dårligt psykisk, at jeg
råbte af mit barn, og smed rundt med tingene, og jeg kunne se, at han blev bange for
mig. Jeg har været nødt til at gå i terapi for at få arbejdet med min forældrerolle,
fordi det, synes jeg ikke, er rart, og jeg har stadig dårlig samvittighed over det”.
Interviewpersonen fortæller, at hun i perioder opfatter sig selv som utilregnelig, fordi
hun til tider råber af sin søn og smider med tingene i hjemmet. Hun giver udtryk for,
at det gør sønnen bange.
De fleste mennesker vil på et eller flere tidspunkter komme til at opleve, at de i nogle
situationer kommer til at reagere mere aggressivt eller voldsomt, end de havde til
hensigt. Citatet indikerer imidlertid, at interviewpersonen har svært ved at ændre dette
reaktionsmønster, idet hun giver udtryk for, at hun blev bange for sig selv. Hvis det
beskrevne adfærdsmønster bliver indgroet og en vanlig adfærd i svære situationer,
kan det virke ind på drengens velbefindende.
En af kvinderne fortæller om nogle relativt voldsomme svigt, som hendes datter blev
udsat for i de første leveår:
”Jeg kunne være der og være til stede, jeg kunne amme, og jeg kunne pusle hende, og
så kunne jeg forsvinde. Jeg har sådan en dagbog fra tiden, hvor jeg startede i terapi.
Jeg beskrev, at jeg var kommet hjem med min datter, men jeg havde en aftale med
42