At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

Kvindernes relation til deres partner
Seksuelle overgrebs betydning for den misbrugtes partner og for deres relation som
forældre er viet meget lidt opmærksomhed. De få undersøgelser, som eksisterer på
området, viser, at seksuelt misbrugte kvinder er mindre glade og har dårligere kommunikation
i deres parforhold sammenlignet med kvinder, som ikke har været udsat
for seksuelle krænkelser. Partneren kan således blive et sekundært offer for de seksuelle
overgreb. Overgrebene fortsætter dermed at have betydning lang tid efter, de blev
begået (Roberts m.fl., 2004; Nicholaysen, 2006).
En af de interviewede giver udtryk for, at hun finder det svært at opbygge et tillidsfuldt
parforhold:
”Jeg stoler ikke på nogen som helst andre end mig selv. Jeg stoler heller ikke på kvinder.
Jeg stoler virkelig ikke på nogen dybest set. Jeg kan mærke, at det er sorgfyldt at
have det sådan. Jeg tror, jeg er eksistentialist. Der er kun mig selv til at tage hånd om
tingene. Det er det, jeg har oplevet hele mit liv. Det har været en meget svær proces
for mig at lære at give slip og lade ham få lov til at være far for sit barn. Og jeg blander
mig nogle gange, hvor han bliver tosset bagefter. Det kan du simpelthen ikke være
bekendt. Og det kan jeg ikke være bekendt, men jeg kan bare ikke lade være. Jeg
synes måske, at han er for hård ved vores søn, eller de leger måske en eller anden
leg, hvor jeg sådan siger: Jamen kan du da ikke se, at han bliver ked af det lige om to
sekunder, hvis ikke du stopper nu. Jeg er virkelig nødt til at lære at give slip. Jeg er
nødt til at træde to skridt baglæns, for at det skal være ligeværdigt”.
Interviewpersonen giver udtryk for, at hun ikke nærer tillid til hverken sin mand eller
de øvrige omgivelser. Det er problematisk i forhold til hende og partnerens relation
som forældre, da hun i mange situationer tager over og bliver den dominerende part,
fordi hun ikke stoler på hans dømmekraft og evne som forælder. I bund og grund stoler
hun kun på sig selv, da erfaringerne fra barndommen viser, at hun ikke kan forvente
hjælp fra andre, hvorfor hun har været nødt til at udvikle en evne til at kunne
klare sig alene.
Hvis man gang på gang svigtes af ens nære, så mister man tilliden til mennesket.
Hendes manglende tillid til partneren udspringer da også af de mange svigt, hun har
været udsat for i barndommen. Hun er vokset op i et miljø, hvor hun i de helt tidlige
barneår blev udsat for grove seksuelle overgreb fra faderen. I de lidt senere barneår
og op gennem teenageårene blev hun udsat for seksuelle krænkelser fra stedfaderen.
Moderen har været magtesløs i begge situationer og har således ikke formået at gribe
ind for at forhindre overgrebene. Interviewpersonen er dermed blevet svigtet både af
hendes mor og af de to faderfigurer, som har været en del af hendes liv. Fædrene har
udnyttet hendes afhængighed til at forgribe sig på hende seksuelt og moderen, der
ifølge interviewpersonen har haft vished om overgrebene, har ikke været i en situation,
hvor hun kunne sige fra på hendes datters vegne. I forbindelse med så voldsomme
omsorgssvigt traumatiseres individets tilknytningsevne. Konsekvensen er manglende
evne til at nære tillid til andre mennesker af angst for igen at blive svigtet (Lyager og
Lyager, 2005; Sørensen 2005).
I nogle situationer kan den mistillid, som kan forekomme i parforhold, hvor kvinden
har været udsat for seksuelle overgreb, komme til udtryk ved at den seksuelt misbrug-
45