At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

Hjælp i efterfødselsperioden
I efterfødselsperioden er de fremtrædende problemer for interviewpersonerne, at de
kan opleve milde til svære symptomer på en fødselsdepression, og de erfarer, at amningen
af deres børn er afskåret fra følelsesmæssig involvering. I det følgende inddrages
enkelte hjælpetiltag, som foreslås i litteraturen, fordi interviewpersonerne i
mindre omfang italesætter, hvordan problemerne i efterfødselsperioden kan afhjælpes.
Ifølge child birth educator Penny Simkin og psykoterapeut Phyllis Klaus kan det være
en hjælp for seksuelt misbrugte kvinder, hvis de har viden om, hvad de kan forvente i
tiden umiddelbart efter fødslen, da det kan give dem en form for kontrol over de eftervirkninger,
der kan opstå (Simkin og Klaus, 2005).
Det kan således være en hjælp for kvinderne, hvis de eksempelvis får information om,
at amningen ikke nødvendigvis opleves som noget positivt for seksuelt misbrugte.
Det vil forberede dem på de reaktioner, som kan opstå i kølvandet af amningen. Derudover
vil det medvirke til at forebygge, at kvinderne bebrejder sig selv for ikke at
nyde den tætte kontakt til spædbarnet, da deres problem netop anerkendes i litteraturen
om senfølger (Simkin og Klaus, 2005). En af de interviewede kvinder giver udtryk
for, at hun manglede denne anerkendelse fra de sundhedsprofessionelles side:
”Jeg havde problemer med amningen bagefter, og jeg manglede støtte fra hospitalets
side. Jeg sagde til en sygehjælper, at amningen ikke fungerede, og sygehjælperen
sagde: Er det dig eller barnet, der bestemmer Det er vel mig, svarede jeg, og så gik
hun. Jeg fandt først ud af det, da jeg kom hjem og fik snakket med nogen andre og
læst i nogle bøger og blade. Jeg havde det rigtig skidt med, at sygehjælperen svarede
mig sådan, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg har svært ved at sige fra og
råbe om hjælp, og jeg er sikker på, at det har noget med incesten at gøre. Jeg følte, at
sygehjælperen afviste, at jeg havde behov for hjælp”.
Interviewpersonen beskriver, at hun følte sig svigtet af sygehjælperen, som hun oplevede
ikke anerkendte hendes behov for hjælp. Hvis den sundhedsprofessionelle havde
lyttet og givet sig tid til at forstå interviewpersonens problemer med amningen, ville
hun have følt, at hendes problem blev accepteret af personalet. Derudover ville de
måske have kunnet finde frem til en løsning i fællesskab. I stedet blev interviewpersonen
overladt til selv at skulle finde en måde at håndtere amningsproblemerne på.
Manglende anerkendelse og svigt kan virke retraumatiserende for seksuelt misbrugte.
Det samme gør sig gældende, hvis de udsættes for en traumatisk fødselsoplevelse. Til
sammen gør sådanne omstændigheder seksuelt misbrugte relativt mere sårbare for at
udvikle en fødselsdepression. Hvis de seksuelt misbrugte kvinder har været udsat for
en traumatisk fødselsoplevelse, er det i henhold til psykolog og psykoterapeut Margareta
Brodén vigtigt, at kvinderne får hjælp til at bearbejde oplevelsen, da det ellers
kan udvikle sig til en regulær fødselsdepression (Brodén, 2004). Ifølge Simkin og
Klaus kan det være en hjælp, at de sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med
kvinderne, forbereder dem på, at de kan få efterfødselsreaktioner, der kan strække sig
fra oplevelser af utilstrækkelighed til noget, der minder om en regulær fødselsdepression
(Simkin og Klaus, 2005). I henhold til psykolog Lars Sørensen kan hjælpen eksempelvis
bestå i, at kvinderne hjælpes til at gennemleve fødselstraumet, så de choke-
61