At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

Hjælp i forældreskabet
De seksuelt misbrugte kvinder, som er blevet interviewet til undersøgelsen fremhæver
manglende moderforbillede, manglende selvtillid, manglende tilknytning mellem mor
og barn samt omsorgssvigt som de væsentligste problemstillinger i forældreskabet. I
det følgende afdækkes de hjælpetiltag, kvinderne foreslår kan medvirke til at løse
ovennævnte problemer.
Sundhedsplejerskerne er en gruppe af sundhedsprofessionelle, som er i direkte kontakt
med kvinderne, efter de har født, idet de kommer i hjemmet 6-7 gange i barnets
første leveår. Interviewpersonerne fremhæver derfor sundhedsplejersken som en nøgleperson
i forhold til at forebygge og afhjælpe nogle af de problemer, kvinderne kan
opleve i forældreskabet.
For at ruste sundhedsplejerskerne til at identificere de følelsesmæssige reaktioner og
problemer, kvinderne kan opleve som forældre, har interviewpersonerne givet nogle
eksempler på situationer, hvor deres egen sundhedsplejerske har overset tegnene på,
at de ikke trivedes i moderskabet:
”Jeg har manglet sundhedsplejersken. Jeg ved godt, deres primære opgave er at sørge
for, at børnene har det godt, men det kræver jo også, at moderen har det godt. Så
jeg ville nok have ønsket, at min sundhedsplejerske var mere opmærksom på, hvordan
jeg egentlig havde det. Især som førstegangsmor fordi det var meget svært for mig
helt konkret at sætte mig ned og sige, at jeg simpelthen var ked af det på grund af det
her. Det er hårdt at have et barn, der vågner syv gange om natten, og det er også
hårdt at have et barn, der skal op og have mad hele tiden. Det kunne derfor godt være
meget svært at få redet ud, hvordan man egentlig havde det. Det tog mig et år at finde
ud af, hvorfor jeg var ked af det og ikke rigtigt trivedes. Så der ville jeg have ønsket,
at min sundhedsplejerske havde spurgt ind til, om der måske var noget, jeg kunne
gøre for mig selv. Sundhedsplejerskerne kommer jo med jævne mellemrum i hjemmet.
Jeg ved ikke hvor meget, de bliver undervist i det her emne, men de har jo de her
kvinder tæt inde på livet. De kommer i deres hjem. De har muligheden. De følger
kvinderne i en periode. Hvis ikke lige man er uheldig, og kemien ikke passer, så er
sundhedsplejersken måske en person, man ville kunne opnå tiltro til at få snakket lidt
om det med”.
Interviewpersonen giver udtryk for, at sundhedsplejersken kan have en central rolle i
forhold til at hjælpe seksuelt misbrugte kvinder, der oplever problemer i forældreskabet.
Sundhedsplejersken skal udnytte, at denne er i kontakt med kvinderne og følger
dem gennem gentagne besøg særligt i barnets første leveår. Det kan ifølge interviewpersonen
danne grundlag for en tillidsfuld relation, hvor kvinderne kan få snakket om
de særlige problemer, de kan opleve i forældreskabet som følge af de seksuelle overgreb,
de har været udsat for.
Interviewpersonen giver udtryk for, at hun erfarede, at hendes sundhedsplejerske ikke
formåede at udnytte besøgene til at få viden om interviewpersonens oplevelser af at
være blevet mor, fordi sundhedsplejerskens fokus hovedsageligt var rettet mod barnet.
Ifølge interviewpersonen tillagde hendes sundhedsplejerske dermed sammenhængen
mellem moderens og barnets velvære for lidt betydning. Interviewpersonen
efterlyser en sundhedsplejerske, der i højere grad er opmærksom på, om kvinden tri-
63