At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og - Socialstyrelsen

I forbindelse med en graviditet stilles kroppen ubetinget til rådighed for en anden
person:
”Det er nok det, at der er nogen, der gør noget ved min krop, uden at jeg siger til.
Barnet sparker jo bare, når det sparker. Man er jo vant til som voksen i hvert fald, at
man ligesom kan styre, hvornår man har lyst til at røre ved nogen eller blive rørt ved.
Den mulighed har man jo ikke for at sige fra over for et barn. Slet ikke så længe det
ligger inde i maven. Det var ubehageligt på en eller anden måde, synes jeg”.
For seksuelt misbrugte kvinder kan det opleves meget ubehageligt, at de ikke har indflydelse
på barnets vækst og bevægemønstre men netop helt og holdent må slippe
kontrollen og lade barnet overtage styringen af og ejerskabet over kroppen.
En af de interviewede kvinder oplevede så stort et ubehag ved det foster, der havde
taget bo i hendes krop, og som forårsagede nogle kropslige forandringer, hun ikke
havde indflydelse på, at hun forsøgte at genvinde kontrollen ved at sulte sig til skade
for såvel hende som fosteret:
”Med barn nummer 2 kan jeg i bakspejlet se, at jeg ubevidst havde en anden taktik.
jeg sultede mig selv i hele graviditeten. Jeg blev tynd, og jeg reagerede med spiseforstyrrelsessymptomer,
som også er det, jeg har måttet slås med i disse år. Det er
åbenbart en af mine forsvarsmekanismer. Jeg syntes jo bare, det var fedt, fordi jeg
havde styr på tingene på den måde. Jeg lukkede af på den måde. Og bagefter, da jeg
havde fået ham, var det også det tidspunkt, hvor jeg har været tættest på at have en
spiseforstyrrelse i blomst. Jeg havde det i mange år, der gik forud. Det kan jeg se, at
jeg trænede for meget og vejede for lidt. Jeg tror, at det kom meget til udtryk i graviditeten,
fordi jeg oplevede nogle følelser, som jeg skulle have slået ihjel. Det var simpelthen
fordi, jeg brugte det til at aflede eller slå det ihjel, som ulmede rundt i mig”.
Den interviewede kvinde giver udtryk for, at hun under graviditeten var meget optaget
af at kontrollere sin kropsvægt, idet hun allerede forud for graviditeten trænede
meget og var opmærksom på ikke at tage på i vægt. Under graviditeten udviklede det
sig til en regulær spiseforstyrrelse, der blev en overlevelsesstrategi og et forsøg på at
bekæmpe fosteret og de kropslige forandringer, det medførte. Herved kunne hun genvinde
kontrollen over kroppen. Udover at tilstanden kan være skadelig for kvinden og
for fosterets udvikling, så kan følelsen af at miste kontrollen og oplevelsen af, at barnet
er årsag til, at kroppen ”deformeres” være en hindring for, at der etableres en tilknytning
til barnet samt for kvindens psykologiske forberedelse på at blive mor (Brodén,
2004).
Oplevelsen af ubehag ved at andre tager styringen over kroppen er ikke enkeltstående
for de kvinder, som er blevet interviewet til denne undersøgelse. En anden undersøgelse
baseret på interviews med otte seksuelt misbrugte kvinder konkluderer, at kvinderne
ikke følte glæde ved at mærke barnet sparke. De oplevede det som om, de mistede
kontrollen over sig selv, hvilket gav dem en følelse af, at kroppen atter blev
stillet til rådighed for en anden person, præcis som de erfarede det som børn i forbindelse
med de overgreb, de blev udsat for (Strøm, Hellerud og Stein, 1995).
20