SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 dechifrere for at kunne tilegne dig. Her kan der altså være tale om en slags kulturel analfabetisme, som udmøntes i en manglende evne til at aflæse de samtidige kunstkonventioner og historiske referencer, som fungerer som en slags kulturel kode i værket. Derimod rummer det kropslige udtryk en helt anden umiddelbar naturlighed, hvor alle mennesker har lige vilkår for forståelse og fortolkning. Kroppen som urtegn er en demokratisk funktion. Men teatret kan også favne demokratiet fra en anden vinkel. Teater er noget, man oplever i flok. Der skal i reglen være en performer og en tilskuer til stede på samme tid og i samme rum, for at man kan tale om teater. Det skaber et forhold mellem de to, men lykkeligvis er der også oftest mere end én tilskuer til stede til en optræden, og dermed opstår der også et forhold tilskuerne imellem. Teatret som kunstart har altså fællesskabet som element, noget som ingen andre kunstformer på samme måde har som afgørende faktor. 9 Fællesskab og demokrati må siges at være nært beslægtede, og derfor er det i en undersøgelse af teatrets demokratiske potentiale værd at undersøge, hvordan fællesskabet kan fungere i teaterrummet. Først vil jeg vende tilbage til kulturminister Carina Christensens ønsker for kulturen, og den samlende effekt, kulturen bør have i det danske samfund. Som sagt er det især vigtigt for ministeren, at kulturen peger på særlige danske værdier og den danske historie. For kan man få disse gode værdier frem og få skabt den gode, men truede, ægte danskhed, så vil det nære fællesskab være sikret, og vi kan igen alle leve trygt. Men der er en risiko for, at dette fokus på de gamle historier og mundtligt overleverede værdier for samfundet Danmark kan give bagslag, som Zygmunt Baumann har formuleret i sin bog om Fællesskabet: Eftersom ’fællesskab’ betyder en fælles forståelse af ’naturlig’ og ’stiltiende’ art, vil samme fællesskab ikke overleve det øjeblik, hvor forståelsen bliver selvbevidst og derfor højrøstet og larmende, hvor forståelsen – for igen at gøre brug af Heideggers terminologi – glider fra at være ’zuhanden’ til at være 9 Det er klart, at der findes fællesskabselementer i kulturprodukter som TV- eller biografoplevelser, men jeg vil argumentere for, at man, på grund af teatrets særlige intensitet, kan få særligt stærke fællesskabsoplevelser i oplevelsesøjeblikket i teatret, f.eks. i situationer hvor skuespillerne direkte henvender sig til publikum. I modsætning her er f.eks. biografoplevelsen, som ikke er møntet på fællesskab, idet man i mørket er individualist rettet mod en oplevelse på skærmen, som gerne skal forblive uforstyrret. 11
Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 ’vorhanden’ og bliver en genstand for kontemplation og udforskning. Fællesskabet kan være tavst – eller dødt. I samme øjeblik det begynder at lovprise sine egne enestående kvaliteter, falde i svime over sin egen ufordærvede skønhed og plastre plankeværkerne til med ordrige manifester, der opfordrer dets medlemmer til at sætte pris på dets undere og fortælle andre om dem eller holde mund – da kan man være helt sikker på, at fællesskabet ikke er mere (eller endnu ikke er opstået, alt efter omstændighederne). Et ’omtalt’ fællesskab (mere præcist: et fællesskab, der taler om sig selv) er en selvmodsigelse. 10 Det ægte fællesskab er altså af ’naturlig’ og ’stiltiende’ art, og så snart man formulerer fællesskabet som en bevidstgjort og fastlagt idé, så er fællesskabet reelt dødt. Man må i den optik sige, at idéen om det danske fællesskab er en mytisk ide, der ikke kan skabes ved en insisteren på en geografisk og samfundsmæssig naturlighed. Fællesskab eksisterer mellem mennesker overalt og i alle afskygninger, men så snart man forsøger at nedskrive eller videreføre fællesskabets idé som en lovmæssighed eller et overlegent koncept, så er fællesskabet ikke længere naturligt. Fællesskabets indhold eller opståen kan altså ikke dikteres. Men fælleskabet er for Zygmunt Baumann heller ikke nødvendigvis kun af det gode: Det har sin pris at nyde det privilegium at være med i et fællesskab – og den pris er kun ubetydelig, ja tilmed usynlig, så længe fællesskabet forbliver i drømmen. Prisen betales i frihedens valuta, skiftevis kaldet autonomi, retten til selvhævdelse, retten til at være sig selv. Uanset hvad man vælger, opnår man noget og mister noget andet. At gå glip af fællesskabet er ensbetydende med at miste sikkerhed; har man held til at opnå en plads i fællesskabet, vil man snart miste sin frihed. Sikkerhed og frihed er to lige dyrebare og eftertragtede værdier, der kan være mere eller mindre afbalancerede, men næppe føre en fuldkommen harmonisk og gnidningsløs sameksistens. 11 Zygmunt Baumann ser altså frihed og fællesskab som to nogenlunde lige nødvendige værdier, der står i modsætning til hinanden. De to værdier kan højnes eller sænkes, og får man mere af det ene, får man mindre af det andet. Et menneske må konstant vælge 10 Baumann 17. 11 Ibid. 10. 12
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 11: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 63 and 64:
Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Projektansøgning Imagine Nørrebro
Page 75 and 76:
og arabisk. Der skal linkes til sit
Page 77 and 78:
- Flere aktiviteter til de unge. Po
Page 79 and 80:
De forandringsteoretiske mål er:
Page 81 and 82:
hvordan man bliver udvalgt til udda
Page 83 and 84:
6. September 2009: Website planlæg
show all

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?