SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 audience experiences the pleasure derived from the process of learning as well as from watching imitation. 15 Publikum er iagttagere af en på forhånd koreograferet forestilling, hvor skuespillere bevidst og efter deres bedste evne imiterer elementer kendt fra virkelighedens verden. Det afgørende er, at det der bliver afsendt fra scenen, er tegn og koder, der indgår i et fælles forståelsesunivers for skuespillere såvel som for det samlede publikum. Kan publikum ikke identificere sig med eller koble det mimetiske aspekt fra scene til egen virkelighed, så har teatret fejlet, og der kommer ingen læring. Der er også et rent æstetisk aspekt ved det performative, men det element vejer langt fra så tungt som den læringsmæssige nydelse, som Artistoteles fremhæver ved det mimetiske eller imiterende. Der findes former for teater, som forsøger at gå imod denne mimetiske fremstilling, 16 men på et overordnet plan kan den siges at være dominerende. Men forskere, der leder efter teatrets oprindelse, påpeger andre funktioner af teatret end dette. Teater kan også bruges i rituelle sammenhænge, som man kender det fra tidligere tider, fra primitive kulturer eller fra overleverede performative traditioner. Det mimetiske element er stadig til stede i og med, at man gentager en handling igen og igen på bestemte tidspunkter eller bestemte steder. Men målet med denne dramatiske kommunikation er hverken fornøjelse eller læring. I natursamfund eller primitive kulturer bruger man det dramatiske ritual som en kommunikation med noget metafysisk, men den forklaring klargør ikke, hvorfor man fortsat i ateistiske kulturer fejrer jul, påske og lignende med en række rituelle performanceelementer som dans og sang. Grundelementet i de fleste af disse ritualer er deltagelsen og den fælles accept og forståelse for ritualets elementer, og her må vi igen søge tilbage til fællesskabet som årsag: Modern rituals best achieve their goals when the participants share the knowledge of their codes and approve their purpose. In both cases, rituals reaffirm the identity of a group, reassure it about its control of the future, and reinforce the communal cohesion through the joint participation in a semiotic exercise. In that sense, rituals as well as traditional theatre carry out a standard communication 15 Ibid. 33. 16 Såsom forskellige former for modernistisk og postmodernistisk performance og abstrakt teater. 15
Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 between two separate but sometimes overlapping subsets of the group: performers on the one hand, and the rest of the community on the other. As, respectively, sender and receivers of signs, they are expected to share the same codes and hence to understand each other; and communication of information provides the formal occasion that brings them together. 17 Det er altså nærliggende teorier, der ligger til grund for henholdsvis den mimetiske og den rituelle tolkning af teatrets funktion, og der er da også god grund til at forestille sig, at de to typer supplerer hinanden: ”Theories that view theatre as an outgrowth of rituals thus always acknowledge its referential function; but they also justify drawing attention to theatre as a social activity.” 18 De teorier, jeg har præsenteret i de to seneste afsnit har en tæt sammenhæng. Teatret som fællesskab er afhængigt af, at det enkelte medlem af publikum føler lyst til at befinde sig i fællesskabet og føler sig tilpas i teaterrummet. Får man stærke oplevelser i teatret, så vil man mere eller mindre bevidst dele disse oplevelser i det fællesskab, der opstår her og nu i teaterrummet. Det bliver et ægte og uforfalsket fællesskab, der skaber tryghed og tillid blandt de tilstedeværende. Men for at disse stærke oplevelser kan opstå, er det nødvendigt, at alle i publikum har forståelse og en art behov for at opleve det, der foregår i teatret. Dette behov og denne forståelse kan udspringe af de netop præsenterede teorier om mimesis og ritual. Den mimetiske funktion er knyttet til den personlige oplevelse. Man skal forstå teaterforestillingens fortællende eller kunstneriske udsagn, og den forståelse må nødvendigvis komme fra ens personlige erfaringsbagage. Teatret er baseret på tegn fra scene til sal, og for at man kan fortolke disse tegn, er det nødvendigt, at man har set dem før eller har set nogen, der ligner og har forstået størstedelen af deres betydning. Har man ikke denne forståelse, vil oplevelsen blive ligegyldig, da tegnene ikke vil have nogen betydning, som hvis et menneske uden læsefærdigheder åbner en bog. Men man må ikke glemme, at teatret også er en social begivenhed, og som i alle andre faste sociale begivenheder har en teaterbegivenhed potentiale for at udvikle sig til 17 Ibid. 35. 18 Ibid. 35. 16
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 15: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 67 and 68:
Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Projektansøgning Imagine Nørrebro
Page 75 and 76:
og arabisk. Der skal linkes til sit
Page 77 and 78:
- Flere aktiviteter til de unge. Po
Page 79 and 80:
De forandringsteoretiske mål er:
Page 81 and 82:
hvordan man bliver udvalgt til udda
Page 83 and 84:
6. September 2009: Website planlæg
show all

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?