SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 kulturfattige unge vil have mod og lyst til at færdes. Der bør ikke skelnes mellem forskellige politiske overbevisninger. Der er nemlig grund til at forestille sig, at ”unge med indvandrerbaggrund eller håndværkerlærlinge fra Greve,” som skrevet i Reach Out, er to grupperinger, som ikke nødvendigvis har samme kulturelle baggrund eller politiske overbevisning. Men deri ligger jo netop udfordringen i at finde kunst og kultur, som kan stimulere begge fløje. Deri ligger udfordringen for demokratiet. Ingen har, i princippet, mere ret end andre, og som demokratisk værktøj må det sociologiske teaters fornemste opgave være at skabe oplevelser, der kan styrke den enkelte, fællesskabet og dialogen. Henrik Kaare Nielsen beskriver dette forhold for kunsten meget præcist: Grundrationalet i politisk praksis [kan] siges at være kampen for at bestemme, og altså for at lukke den samfundsmæssige betydningsdannelse på ens egne præmisser. Rationalet i kunstnerisk praksis er derimod udfordringen af etablerede form- og betydningsdannelser og dermed åbningen af nye refleksionsrum og oplevelses- og erfaringsprocesser uden forudgiven retningsbestemmelse […] [L]ukningen af betydningsdannelsen er politikkens sag, ikke kunstens. 107 Målet er at skabe dialog og refleksion, ikke at retningsbestemme et bestemt politisk udgangspunkt. Det var netop dette, Brecht også talte for med sit teater. I modsætning til propagandamaskinen inden og under 2. verdenskrigs Tyskland ville han åbne øjnene på sine tilskuere og lade dem skabe deres egen virkelighed og dermed deres egen fremtid. Den moderne kunsts mål i et demokratisk samfund må ikke være at skabe fremtiden for dets brugere. Man skal blot med alle tænkelige midler give borgerne i samfundet muligheden og værktøjerne til at indgå i det, man med udgangspunkt i Zygmunt Baumann kan kalde et tåleligt samspil med hinanden. Det har jeg i dette speciale argumenteret for, at teatret kan gøre ved at skabe fællesskabsforbindelser både i og udenfor teatret og på internettet på sociale fora som Facebook. Det kan man gøre ved at give teatret og teatrets budskab frit spil i et rum, der ikke er domineret af autoriteter, som skal afgøre hvad, der er god og dårlig smag eller hvordan man skal opføre sig ud fra traditionelle eller rituelle koder. Dette rum giver plads til kreativiteten, og med 107 Nielsen 2007, 65. 67
Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 kreativiteten i baglommen bliver der lettet for identitetsdannelsen, og der bliver mere plads og initiativrighed til at indgå i fællesskabet. Min afsluttende kommentar er, at det i forhold til mine egne erfaringer vil være nærliggende at komme med postulatet: Der vil altid være kunst. Den kan være god og dårlig, og der kan være generationer, hvor nogle kunstnere rammer mere plet end andre. Det vigtigste for samfundet og for kunstinstitutionerne er blot, at vi sikrer, at kunsten har rum og rammer, der er tilstrækkelige, tidssvarende og relevante. 68
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 67: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 73 and 74: Projektansøgning Imagine Nørrebro
Page 75 and 76: og arabisk. Der skal linkes til sit
Page 77 and 78: - Flere aktiviteter til de unge. Po
Page 79 and 80: De forandringsteoretiske mål er:
Page 81 and 82: hvordan man bliver udvalgt til udda
Page 83 and 84: 6. September 2009: Website planlæg
show all

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?