SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted
Studienummer: 20040754
Man kan altså sige, at oplevelsen går fra at være en uskyldig liminoid tilvalgsoplevelse til
en liminal oplevelse, hvor man deltager i et ritual, der på grund af en mere eller mindre
bevidst indlæring sidder fast i ens hukommelse og krop, og som derfor fremkommer
automatisk på trods af dets fremmedartethed. Det afgørende i situationer som denne, hvor
liminal og liminoid mødes, er at de to typer af oplevelse ikke nødvendigvis står i
opposition til hinanden. Individ og kollektiv mødes og står ikke nødvendigvis i
opposition til hinanden, men de fremhæver et grundvilkår for det demokratiske som
formuleret af David Held:
[I]ndividuals should be free and equal in the determination of the conditions of
their own lives; that is, they should enjoy equal rights (and, accordingly, equal
obligations) in the specification of the framework which generates the limits and
opportunities available to them, so long as they do not deploy this framework to
negate the rights of others. 51
Idéen, eller finten, for Nørrebro Teater og Biblen med denne lille begivenhed, kan siges
at være, at teatret lokker folk til at deltage i et ritual under påskud af, at man skal deltage
i en leg. Men den uskyldige leg viser sig at være et ritual, og dette ritual er del af en
generel diskussion i samfundet Danmark om hvad, det vil sige at være dansker (se f.eks.
fodnote 45). Carina Christensens kulturpolitik fokuserer som nævnt i indledningen på
kulturarven som et middel til at styrke fællesskabet og samfundet, og for mange er
spørgsmålet så hvilke værdibærende arvestykker, vi skal fokusere på. Er kirken og
kirkens værdier for eksempel det, der definerer os som danskere i modsætning til de, der
ikke er født under danske værdinormer. Biblen havde potentialet til at være med til at
sætte gang i sådanne tanker hos dets tilhørere.
Jeg har valgt at benytte Biblen som eksempel, da det udgør et decideret praktisk eksempel
på, hvordan man kan bruge fællesskabet som metode i det kunstneriske rum. Eksemplet
er også interessant, fordi netop forholdet mellem ritual og leg kan være afgørende, når
man som Nørrebro Teater, eller Långbackas kunstneriske teatre, skal udvikle et nyt
publikum. I de tilfælde vil det ofte være nødvendigt at bryde med ritualer, og for at finde
et nyt behov, kan man bruge legen som metode. Fra et overordnet synspunkt har
51 Held 271.
40