SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted
Studienummer: 20040754
intellektuelt end det europæiske. Marvin Carlson citerer Kunstkritikeren Richard
Kostelanetz for at påpege forskellen således:
What theatrical genius we have had in America gravitates not to formal theater or
literary drama, but to informal theater, where the performer is the dominant figure
and that just as America created its own indigenous “opera” in musical comedies
and vaudevilles, so it developed its own kind of theater – not of literature, but of
performance. 26
Fokus i den teatertradition, der blev udviklet i Amerika, og som altså havde held til at
samle hele befolkningen, gav skuespilleren eller performeren en større rolle end i det
europæiske teater, hvor forfatterens tekst var det primære. Men det var ikke den eneste
forskel på kunstoplevelsen fra Amerika til Europa Tilskuerne i Amerika var delt ind i
sektioner, hvor de rigeste befandt sig i loger højt hævet over gulvet, middelklassens
håndværkere i ”the pit” foran scenen, og de fattigste borgere, ludere og landarbejdere på
pladser bagerst i salen, hvorfra der var larm, hujen og klappen under forestillingen.
All observers agreed that the nineteenth-century theater housed under one roof a
microcosm of American society. This, the actor Joseph Jefferson maintained, was
what made drama a more difficult art than painting, music or writing, which
“have a direct following, generally from a class whose taste and understanding are
pretty evenly balanced,-whereas a theater is divided into three and sometimes four
classes. 27
De rigeste rejste gerne til forstæderne og til fattigere kvarterer, hvis en anerkendt
Shakespeare-trup var i byen. Da Shakespeare på denne tid således var i stand til at samle
de sociale grupperinger i et rum, og til samme forestilling med samme æstetiske værdi,
må man antage, at det samme kan ske i dag.
Det, som denne undersøgelse af Shakespeares forhold til det amerikanske folk
viser, er, at det er muligt at skabe en fælles kultur, selv når forskellene mellem høj og lav
eller rig og fattig, er stor. Det faktum er ofte blevet ignoreret, da man har indført begrebet
populær som noget æstetisk i stedet for noget bogstaveligt. På den måde har man skabt en
ulige æstetisk målestok, der kan tjene til at fastholde en idé om forskelle i god og dårlig
26 Carlson 93.
27 Mukerji 166.
23