SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 sense of responsibility yet in such a way as to make one feel that they are doing it primarily for their own fun. Against that the traditional theatre is nowadays quite lacking in character. 32 Brecht afviser med denne kommentar det ritual, der knytter sig til den traditionelle teateroplevelse, som han oplevede den i teatrene. Teatret var, ifølge Brecht, sit eget centrum, og det havde på den måde mistet sin eksistensberettigelse i forhold til sine optrædende og i forhold til sit publikum. Der var med andre ord ikke længere brug for det civiliseringsprojekt, som teatret og kunsten tidligere havde været repræsentanter for. Men der var stadig et publikum, der trofast kom i teatrene, og det var for Brecht ligeså slemt som kunstens stilstand. For det tilbageblivende publikum kom tilsyneladende mest i teatrene for traditionen og ritualet i, at man sad på den plads, som man havde arvet. Og tilstedeværelsen i teatret skyldtes primært, at man var bange for at gå glip af noget, og tiden jo skulle bruges på noget. Der så Brecht et forbillede i sportspublikummet. Sportspublikummet ankommer til sportsarrangementer med en stor grad af kritisk sans. Man har betalt mange penge for at se folk yde deres bedste, og hvis atleterne blot yder rutineprægede præstationer, så vil folket straks vise deres absolutte misfornøjelse. Først med deres stemmer på stadion, siden i pressen - og fortsætter de middelmådige præstationer, vil der ikke være nogen, der fortsat vil betale for at se disse atleter. Sportspublikummet deltager desuden aktivt som en del af sporten. Brecht henviser til den holdning, vi i fodbold i dag betegner som 12. manden. Publikum har et ansvar for præstationen. Lever publikum ikke med, viser publikum ikke deres entusiasme ved levende at følge med, så er der også grund til at forvente, at atleterne ikke når deres absolutte potentiale. Der er en syntese mellem publikum og atlet i sportssammenhænge, som Brecht efterlyste hos teaterpublikummet. 33 Brecht var desuden inspireret af kabaretteatret, der blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede. Som ung forsøgte han selv at optræde til kabaretarrangementer med sine sange, dog uden den store succes. Men hans visionære idéer gav ham venner i kabaret og underholdningskredse, og disse bragte han ind i sit nye teater. For Brecht var det især datidens teaters evige jagt på følelsesmæssige højdepunkter, der frastødte ham. 32 Ibid. 6. 33 Jf. kommentar omkring forskellen på fællesskabsfølelse i forskellige kulturelle produkter i fodnote nr. 9. 27
Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 Skuespillerne vældede følelser og intensitet ud for at jage tilskuernes empati, men denne empati afskar, ifølge Brecht, publikum fra en kritisk stillingtagen: ”[T]hat constituted for Brecht the almost obscene pressure towards empathy which made it impossible for the spectator to think critically about the character or, indeed, to ‘think’ at all.” 34 I modsætning til dette var for eksempel populærteatret, kabaretten og cirkusset. Her havde aktørerne på scenen en helt anderledes performativ funktion. De populære entertainere forsøgte ikke at foregøgle publikum, at de var noget, som de ikke var. Ligeledes gjorde de ikke forsøg på at fremvise den performative situation som hverken mere eller mindre, end den var. Performeren var en arbejder, der gjorde sit arbejde så godt og ærligt som muligt: What all these styles of performance had in common were, on the one hand, the obviousness with which the performers displayed the fact that they were giving a performance – what Brecht came to call the Gestus des Zeigens, a style of performance where at every moment the performer indicated: ‘look at me, this is what I am showing you, I am exhibiting something to you, demonstrating something that I can do well. And I am pleased that I am doing well, don’t you think I am good at it? Voila. 35 Således bliver Gestus des Zeigens til performerens særlige egenskab eller kvalitet, som kendetegner den enkelte performers præstation. Performeren får dermed en mere konkret tilstedeværelse, der tillader publikum at vurdere oplevelsens kvalitet direkte. Den fysisk målelige kvalitet er en mere demokratisk måleenhed end den intellektuelle, der kræver et mere elitært eller individualiseret kendskab. På den måde forsøgte Brecht at fjerne skellet mellem kunst og virkelighed ved at lade kunsten nærme sig virkelighedens kvaliteter. Brecht mente altså på den ene side, at publikum har et ansvar, når det befinder sig i teaterrummet og på den anden side, at performeren ikke må forsøge at gemme sig bag sin optrædens funktion som kunst og derved fralægge sig ansvaret for dens effekt eller funktion. Det er to holdninger, der radikalt adskiller sig fra den teatertanke, som opstod som et civiliseringsprojekt, men de kan dog alligevel siges at have samme grundtanke. 34 Visser 137. 35 Ibid. 138. 28
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 27: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 73 and 74: Projektansøgning Imagine Nørrebro
Page 75 and 76: og arabisk. Der skal linkes til sit
Page 77 and 78: - Flere aktiviteter til de unge. Po
Page 79 and 80:
De forandringsteoretiske mål er:
Page 81 and 82:
hvordan man bliver udvalgt til udda
Page 83 and 84:
6. September 2009: Website planlæg
show all

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?