SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 perspektivere kunstens rolle og vilkår i samfundet. På samme måde vil jeg inddrage aktuelle diskussioner om kunst og kunstens rolle i samfundet Danmark. 1.1 FOLKETS KUNST OG KULTUR Den danske kulturminister, Carina Christensen, 1 var klar i mæglet i sin grundlovstale i 2009: ”Hvordan holder vi fællesskabet ved lige i vores moderne samfund? Hvordan sikrer vi den nationale sammenhængskraft? Det kan vi i høj grad gøre gennem kunsten og kulturen” 2 - og hun fortsætter: Desværre er der alt for mange mennesker, som i dag ikke oplever kunsten og kulturen som relevante i deres liv, og som aldrig bruger vores mange kulturelle tilbud. Det er en skævhed, som vi må gøre noget ved. Kulturen er for os alle sammen. 3 Kunsten og kulturen er nemlig for os alle sammen, og det er den i særdeleshed fordi, det meste af den er betalt af vores skattekroner. Kunst og kultur er en form for fælleseje, som der investeres i, fordi de folkevalgte for mange år siden mente, at kunsten var værd at satse på som en samfundsmæssigt værdifuld størrelse. Og det er den nuværende minister altså enig i. Hun slutter endda sin tale med ordene: ”Det er kunsten, kulturen og sporten, der gør demokratiet levende.” 4 Carina Christensen mener altså, at det er afgørende for samfundet, at kunst og kultur når ud til så mange mennesker som muligt. Kunsten og samfundets kulturelle institutioner er vigtige, fordi de holder fællesskabet ved lige, og ligefrem er afgørende for demokratiet. Det fremgår tydeligt, at det, for kulturministeren anno 2009, i særdeleshed er vigtigt at fremme kunst og kultur for at sikre den nationale sammenhængskraft. Det er danskheden, den danske historie og den nationale identitet, som er på spil. Vi skal nu sætte alle sejl på det gode skib Kunst & Kultur for at sikre Danmark. Det er dog tankevækkende, at Carina Christensen ikke en eneste gang i sin tale omtaler begrebet kvalitet, som ellers er et meget brugt begreb i kulturelle kredse. Der er 1 Carina Christensen blev den 23. februar 2010 erstattet som kulturminister af Per Stig Møller. Jeg vil dog fortsat i denne opgave omtale Carina Christensen som kulturminister, da skiftet er sket kort inden dette speciales aflevering, og da Carina Christensens principper og publikationer fortsat er gældende. 2 http://www.kulturministeriet.dk/sw86541.asp. 28. oktober 2009. Kulturministerens grundlovstale 2009. 3 ibid. 4 ibid. 5
Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 ingen snak om god eller dårlig kultur. Det afgørende er tilsyneladende, at noget af dette bliver bragt ud til alle afkroge af det danske folk for at sikre fællesskabet i Danmark. Det er nærliggende at foreslå, at det, kulturministeren søger, kan passe ind under det meget fleksible begreb folkelig kultur. Det, man skal satse på, skal med andre ord ikke være svært forståelig intellektuel kunst eller forfinet elitekultur. Det skal, eller der skal, være former for kunst og kultur, som er tilgængelige for alle i det danske samfund. Det er muligvis det, der foranlediger, at ministeren til sidst i sin tale inddrager begrebet demokrati. Kunsten og kulturen er livsvigtige for demokratiet og især dannelsen af demokratiet. Det er måske åbenlyst, når man tænker over betydningen af begrebet kultur. Kultur - eller det at kultivere - betyder jo netop: ”(… af lat. ’cultus dyrkning) dyrke; udvikle; uddanne; civilisere; kultiveret dannet, i besiddelse af kultur,” 5 hvor demokratiet betyder en statsform baseret på folkestyre. Man kultiverer altså demokratiet i folket, og når demokratiet er under pres, må man øge eller effektivisere kultiveringen af folket for at styrke folkeligheden og dermed demokratiet. Der er mange grunde til, at man kan tale om, at demokratiet er under pres i disse år. Men som nævnt er det ikke i første omgang demokratiet som grundtanke, Carina Christensen bekymrer sig om. Det, ministeren bekymrer sig om, er den nationale sammenhængskraft. Det er den geografisk baserede nærhed, den danske kulturarv og det danske samfunds nedarvede principper. Kan vi ikke holde på disse ting, frygter ministeren, at de fælles ordninger, det trygge og afbalancerede fællesskab og selve folkestyret, som udmøntet i demokrati, kan glide os af hænde. Globaliseringen er truslen, og kan vi ikke styre de mange udefrakommende impulser, vil det danske samfund blive nedbrudt til anarki, modløshed og historieløshed. Intet kan længere holde os sammen. Derfor må vi indfange folkeligheden, og til dette skal vi bruge kunsten og kulturen. 1.2 NOGLE ORD OM INDHOLDET. Jeg vil i dette speciale primært benytte mig af sociologiske teorier og knytte disse til teatrets funktion på individ- og samfundsplan. Det vil jeg gøre i et forsøg på at fastlægge teatrets rolle i det moderne samfund og i forhold til det moderne menneske. Jeg vil tage udgangspunkt i en kombination af ikke-virkelighedsnære teorier og virkelighedsnære 5 Fremmedordbog 344. 6
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 5: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 57 and 58:
Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Projektansøgning Imagine Nørrebro
Page 75 and 76:
og arabisk. Der skal linkes til sit
Page 77 and 78:
- Flere aktiviteter til de unge. Po
Page 79 and 80:
De forandringsteoretiske mål er:
Page 81 and 82:
hvordan man bliver udvalgt til udda
Page 83 and 84:
6. September 2009: Website planlæg
show all

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?