SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 ønsker, som de fremgår af resultataftalen, er målet at 20% af teatrets publikum skal være under 30 år. 62 Nørrebro Teater er således formentlig blandt de teatre, der i de seneste år har skullet gennemgå den mest markante forandring på alderssammensætningssiden. Men hvordan skal denne forandring så foregå? Det er netop det Reach Out, som inspirationskatalog for kulturaktører, fokuserer på. For at forandre publikumssammensætningen, det vil sige bredden i f.eks. køn, alder og etnisk herkomst, så foreslår Reach Out og kulturministeren særligt at fokusere på formidlingen, og dette hænger nøje sammen med, at man skal blive bedre til at åbne op for nye og normalt svært tilgængelige kultur(for)brugere. Men for at det hele ikke skal gå op i kassetænkning og købmandskab, hvor man, som allerede Brecht advarede imod, går i samme retning som for eksempel den amerikanske underholdningsindustri, må man have målet for øje, og i den henseende skal man som kulturformidler eller institution fortsat være sig sit ansvar bevidst i en tid, hvor brugerdrevne systemer som førnævnte Wikipedia, Youtube og Facebook dominerer: Kunstnernes og kulturformidlernes svar på disse udfordringer i forhold til kvaliteten er, at de skal påtage sig rollen som dem, der organiserer og iscenesætter brugernes involvering. Udfordringen for kulturaktørerne er at få øje på de positive muligheder i brugernes øgede aktivitet og medskaben og se, at det på de rette – professionelt definerede – betingelser kan udvikle både den æstetiske og den kulturelle oplevelse. 63 Vi må altså fortsat i formidlingen og udviklingen af kunsten og kulturen have os Långbackas otte teser for øje for at kunne skabe det kunstneriske teater, han betragtede som det store mål – æstetikken og oplevelsen skal indeholde særlige udviklende elementer. Det kan for eksempel være de elementer af fællesskab eller sociologisk samfundskraft, som jeg tidligere har præsenteret. 62 Nørrebro Teaters resultataftale 4. 63 Reach Out 23. 45
Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 5.0 NØRREBRO TEATER SOM INSTITUTION. Nørrebros Teater er traditionelt et meget borgerligt teater, der som nævnt ovenfor havde en meget høj gennemsnitsalder hos dets traditionelle publikum samtidig med, at teatrets publikum for en stor dels vedkommende tilhørte en velbjerget nordsjællandsk samfundselite. Denne måtte udskiftes. Teatret har som nævnt en stor teatersal, og med så stor kapacitet må man have en bred appel for at kunne holde salen fyldt hver aften. Teatret kan altså ikke blot udvikle en mindre subkultur blandt en udvalgt gruppe, da der er økonomiske krav forbundet med den store sal, ligesom der ikke er plads til de store eksperimenter. Man kan altså tale om, at teatret må udvikle en folkelighed, der appellerer til et nyt ungt publikum, eller, som man vil sige på Nørrebro Teater, et bredt udsnit af et moderne publikum. Men for det første skal Nørrebro Teater ifølge både teatrets egen målsætning og kulturministeriets overordnede målsætning særligt fokusere på grupper og unge i samfundet, der ikke normalt færdes i det nationalt organiserede kulturelle rum (fx indvandrere eller håndværkerlærlinge fra Greve). Og for det andet så må folkeligheden ikke henfalde til ren underholdning. Man skal altså skabe et fundament, hvor en række grupper finder sammen i teatret i en folkelighed, og denne folkelighed må på en eller anden måde indeholde eller producere samfundsmæssige kvaliteter. Dette lyder umiddelbart som en svær opgave, men som det tidligere nævnt finder man blandt andet et bredt udsnit af unge til rytmiske koncerter og i biografen. Og i forhold til formidling kan det være hensigtsmæssigt at vurdere, hvordan man kan afmystificere og etablere en fysisk institution som et teater i en ikke-elitær form. For at få et teaterskræmt, eller teaterligegyldigt, publikum til at få et interesseret forhold til et teater som Nørrebro Teater, må man etablere et nyt syn på institutionen, og dette kræver en helhedsindsats. Da teatret er en fast bestanddel af samfundets kulturelle udbud, er det naturligvis afgørende, at teatrets troværdighed bliver så stor, at publikum vil komme igen eller i det mindste vil opbygge en sådan tro på teatret som kultur, at man vil opsøge det. Det kræver kvalitet og relevans i kunsten, og det kræver troværdig formidling. På Nørrebro Teater har man særligt ændret formidlingen til at foregå i de førnævnte sociale medier, hvor kommunikationen er flervejs. Fra formidler til bruger, fra bruger til formidler og fra bruger til bruger. 46
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 45: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 73 and 74: Projektansøgning Imagine Nørrebro
Page 75 and 76: og arabisk. Der skal linkes til sit
Page 77 and 78: - Flere aktiviteter til de unge. Po
Page 79 and 80: De forandringsteoretiske mål er:
Page 81 and 82: hvordan man bliver udvalgt til udda
Page 83 and 84: 6. September 2009: Website planlæg

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?