SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 forsøgt at påpege, er, hvorledes man i dag må revurdere i hvilket rum teaterinstitutionen kan eksistere. Hvis samfundsbetalte teatre fortsat skal være nødvendige, er det afgørende, at teatrene, ligesom alle andre institutioner, udvikler sit produkt og sin profil. Det er nødvendigt, fordi målgrupperne ændrer sig, kulturerne ændrer sig, kulturvanerne ændrer sig og medierne ændrer sig. Teatrene er i den unikke position, at de som offentlige institutioner ikke alene er i besiddelse af rum, der er skabt til at rumme mennesker. De er også i besiddelse af kommunikative værktøjer, som nutidens mennesker efterspørger, og dermed kan teatrene bidrage til at opretholde samfundet. Henrik Kaare Nielsen skriver i sin bog Konsument eller samfundsborger (2007): Et velfungerende kultur- og samfundsliv vil […] forudsætte en kommunikativ interaktion, hvor individerne yder hinanden anerkendelse på det private, det retlige og det sociale fællesskabs niveauer – ellers gøres der ikke positive moralske erfaringer, og foragt, dysfunktioner og vold breder sig i de sociale relationer. 103 Ved at man som teater bevæger sig ud i samfundet og skaber eksterne platforme for kommunikation og interaktion, bliver teatrene i højere grad end tidligere positive repræsentanter for samfundets vilje til at være gennemskueligt, tilgængeligt og aktivt medskabende i et godt borgermiljø. På Nørrebro Teater forsøger man med Imagine Nørrebro at skabe ambassadører for den gode vilje, og som teatret skriver: ”Imagine Nørrebro er et medborgerskabsprojekt og et partnerskab imellem bydelens private og offentlige aktører, medborgere og bydelens etablerede og potentielle kunst- og kulturliv.” 104 Det er naturligvis ikke alle teatre, der som Nørrebro Teater er placeret midt i et socialt brændpunkt og dermed er logisk placeret i forhold til en indsats af denne type. Men det, man kan efterlyse, er, at teatre i højere grad tager udgangspunkt i og afsøger deres nærmiljø eller i de nære historier. 2200 Carmen blev til en historie om Nørrebro, Biblen blev til en historie om traditioner og fællesskab, der alt sammen er afgørende temaer for bydelen. Og Nørrebro Teater er som gammelt teater en stor klods, der måske 103 Nielsen 2007, 34 104 Imagine Nørrebro 2009-2012. 6. 65
Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted Studienummer: 20040754 ikke passer ind som institution i den etniske bydel, men som gør alt hvad den kan, for at være sig sit ansvar bevidst i forhold til de almindelige mennesker, der passerer hver dag uden at gå ind. 8.0 AFRUNDING OG KONKLUSION. Når man, som jeg har gjort i dette speciale, læser teaterhistorien fra et sociologisk synspunkt, er det springende punkt i høj grad teatrets nødvendighed. Det samfundsbetalte teater, det teater vi alle betaler via skatten, skal udfylde en rolle, og den rolle kan til tider blive ganske diffus. Der har nu i nogle år med mellemrum kørt en diskussion om, hvorvidt lort på dåse er kunst. Pia Kjærsgaard sagde nej, det er det ikke, og den nytiltrådte kulturminister Per Stig Møller har netop givet hende ret: ”Jeg synes, det er at gøre nar af godtfolk at sætte sådan noget i en montre.” 105 Pia Kjærsgaard sagde til gengæld i samme åndedrag, at Jonatan Spang var genial, og at Nørrebro Teater var et eksempel på rigtig kunst, der ”formår at sparke i løgsuppen.” 106 Jeg skrev i min indledning til dette speciale, at jeg ville undlade at behandle emnet kvalitet. Set fra et kunstfagligt synspunkt kan man sige, at jeg dermed også fralægger mig retten til at bedømme kunst og produkt og blot henholder mig til at tale om proces- og produktionsforhold. Derfor er det påfaldende, at jeg har valgt at sammenligne Nørrebro Teater med det, som Ralf Långbacka kaldte for ”Det kunstneriske teater.” For det kunstneriske teater er jo netop et teater, der i en konstant udvikling formår at skabe kunst uden at forfalde til blot at producere kulturelle forbrugsvarer. Jeg påstår med andre ord, at, selvom jeg næsten udelukkende har behandlet Nørrebro Teater som et teater med en særlig social værdi, så er disse værdier at anerkende som kunst. Det vil Pia Kjærsgaard i al fald give mig ret i - jævnfør ovennævnte citat. Men som jeg beskriver det i dette speciale, så er direktionen på Nørrebro Teater, langt fra begejstrede for at være på Pia Kjærsgaards venneliste, og her skal direktionen passe på ikke at tabe sin retning af syne. Nørrebro Teater skal være et moderne teater, der kan skabe teater og kultur for et bredt moderne publikum, og hvor traditionelt 105 Strøyer, Rasmus. ”Lorte”-kunst er mere værd end guld.” På DR.dk den 2. marts 2010. http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/03/02/132104.htm 106 Hüttemeier, Christian, ”Jeg er ved at kaste op over Rifbjerg og co.” I Politiken den 4. august 2009. http://politiken.dk/politik/article762394.ece 66
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 65: Mikkel Kaas Ottow - speciale, drama
Page 73 and 74: Projektansøgning Imagine Nørrebro
Page 75 and 76: og arabisk. Der skal linkes til sit
Page 77 and 78: - Flere aktiviteter til de unge. Po
Page 79 and 80: De forandringsteoretiske mål er:
Page 81 and 82: hvordan man bliver udvalgt til udda
Page 83 and 84: 6. September 2009: Website planlæg
show all

SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?