SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for ... - Aarhus Universitet

Mikkel Kaas Ottow – speciale, dramaturgi, 8. marts 2010 – vejleder: Jørn Langsted
Studienummer: 20040754
hvilken værdi, der i netop dette øjeblik vægter højest, og i et samfund må et fællesskab
tage denne beslutning for individet. Samfundet er jo som sådan karakteriseret ved at være
baseret på fællesskab. Samfundet kan i den forbindelse betragtes som et nødvendigt onde,
der af ren og skær nødvendighed, begrænser den enkeltes frihed, for at vi som mennesker
som helhed kan leve så trygt som muligt i sameksistens. Og valget af samfundets
begrænsning af individet er truffet af individet selv. Dette kan siges at være et
menneskeligt paradoks, som formentlig vil eksistere i al evighed, eller som Baumann
skriver: ”Konflikten mellem sikkerhed og frihed, og derfor også konflikten mellem
fællesskab og individualitet, vil sandsynligvis aldrig blive løst og derfor med lige så stor
sandsynlighed fortsætte i lang tid fremover.” 12 Denne konflikt er årsagen bag en lang
række menneskelige konflikter på større eller mindre skalaer, og demokratiet er som idé
et forsøg på at tilgodese alle menneskers ønsker ligeligt med udgangspunkt i forholdet
mellem sikkerhed og frihed eller fællesskab og individualitet.
Fællesskabet må altså ikke være omklamrende og postuleret, for så eksisterer
individet ikke længere, og ligevægten mellem fællesskab og individualitet
kompromitteres. Det er demokratiets opgave at sikre denne ligevægt. Det afgørende er,
hvorvidt individet føler et behov for fællesskab. For hvis der intet behov er, eller hvis
man ikke kan mærke behovet, så opsøger man ikke fællesskabet, og dermed umuliggøres
demokratiet. Hvis en borger i et samfund aldrig oplever et ægte fællesskab i dette
samfund, så vil borgeren heller ikke få lyst til at være aktivt medvirkende til at skabe eller
opretholde demokratiet i dette samfund, hvor individets luner nedtones for alles bedste.
Derfor er det afgørende for ethvert nødvendigt samfund, at man skaber rum, hvor der kan
opleves fællesskab trygt og utvungent, og her kommer vi så igen tilbage til teatret som en
fællesskabsforanledigende institution.
2.2 MIMESIS OG RITUAL.
Det er desværre ikke nok blot at hænge et skilt på facaden af sit teater, hvorpå der er
skrevet: ”Her kan du opleve fællesskab!” Teaterkunsten lider til stadighed af et
gammeldags og støvet omdømme, og det kan virke afskrækkende over for et nyt
publikum, der ikke er født ind i teaterrummet. Teaterteoretikere og kommentatorer har
12 Ibid. 11.
13