11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor - KTO

Pernille Blach Hansen, miljø- og teknikdirektørLettelsen var først til at mærke fuldt og helt bagefter.Tænk, ikke at have journalister i røret døgnetrundt, at kunne tage til en fest uden partoutat blive afkrævet politiske synspunkter og udenbekymring for andres blikke at kunne handle i Brugsenlørdag formiddag, iført malerplettet tøj.Hun læner sig en anelse tilbage i stolen, som om hunrent fysisk mærker befrielsen ved ikke længere ’at værepå’ døgnet rundt.”Som politiker er det ekstremt svært ikke at lade sigpåvirke af, hvad andre nu tænker. Selv om du ihærdigtforsøger, er det uhyre vanskeligt ikke at føle sig vurderethele tiden,” fortæller Pernille Blach Hansen, der i mangeår var højt profileret folketingspolitiker, og nu har skiftetkarrierespor til fordel for jobbet som teknisk direktør iRanders Kommune.Mens andre kommunale topchefer taler langt og længeom belastningen ved et stigende pres fra medier og offentlighed,ser verden ganske anderledes ud for PernilleBlach Hansen. Hun føler ikke mindre end et personligt susved ikke længere at være i det ekstreme offentlige søgelys,som politikere nu engang er.”Nogle giver udtryk for, at man som offentlig toplederer meget på. Men det her er ingenting,” slår Pernille BlachHansen fast.Hun drikker en tår af sin café latte, denne stille formiddagpå Hotel Randers, der har været så venlig at åbnesin café en time før officiel åbningstid. Freden er næstenovervældende.Rart at slippe politikerrollen”Jeg var slet ikke bevidst om, hvor stort et pres det er atvære en offentlig person. Der føler jeg en stor frihed nu.Det er rart at være sluppet for aldrig at have fri. Du er altidpå som politiker. Altid er der folk, der ser og vurderer dig.Når du står der med din dreng i hånden i den lokale Brugs,og han skriger foran slikhylden, er det bare så pinligt, fordialle kigger. Du kan ikke lade være med at være bevidst omdet. Og du kommer til at styre efter det.”Det bliver sværere og sværere at få lov til at være en privatperson i politik, slår hun fast.”Det er ikke en udvikling, jeg kan lide. Jeg ville helst værekendt som politikeren Pernille og være privat uden for det.Men der er mindre og mindre rum til at være privat.”For at gøre sin nye rolle som topembedsmand i det politiskeunivers helt klokkeklar, har Pernille Blach Hansensom direktør i Randers Kommune endda valgt at væremere usynlig i pressen, end jobbet egentlig berettiger til.Helt bevidst har hun trukket det politiske stik ud.”Jeg skal væk fra den politiske bås. De interviews, jeghar givet, har primært handlet om ledelse og organisation.De politiske bolde har jeg overladt til politikerne.”Farvel til en lovende karriereSuset var til at høre, da Pernille Blach Hansen i 2006 valgteat sige farvel til en lovende karriere som folketingspolitikerfor Socialdemokratiet. For omgivelserne var det ganskesvært at forstå, hvordan hun sådan kunne lade være medat udnytte sit åbenlyse politiske talent.”Du er jo ikke forpligtet til at leve op til andres forventningerpå dine vegne,” som hun siger og henviser til, athun blot er en blandt mange yngre politikere, der de senesteår har vinket farvel til en politikerkarriere. Levebrødspolitikerer ikke noget for yngre veluddannede mennesker.Mange af de unge, hun blev valgt ind med, er skippet udigen, og mange har selv valgt det.”Der er forskel på at blive valgt ind i Folketinget som23-årig og som for eksempel 50-årig.Det er jo ikke kun mig, der ikke kan forestille mig selv påen og samme arbejdsplads i 40 år.Vi er i en tid, hvor vi gerne vil have udfordringer undervejsi arbejdslivet. Vi vil udvikle os selv – hele tiden. Der blivermange flere skift og meget mere behov for fleksibilitet.”Valgt til Folketinget ved et uheldDa Pernille Blach Hansen blev valgt til Folketinget, var hunikke færdig med sin uddannelse. Hun manglede to fag ogsit speciale på statskundskab i Århus.104