Alma LarsenNødt <strong>til</strong> at interessere sig for hinandens private livTrafikdrabet skete i påsken, og selvfølgelig måtte hun fortælledet på jobbet. ”Har du haft en god påske?” spurgtede ansatte, og hun måtte sige: ”Nej, slet ikke, jeg var <strong>til</strong>begravelse.”Faktisk mener hun, at mennesker, der arbejder det sammested, er nødt <strong>til</strong> at interessere sig for hinandens privateliv. Som chef interesserer hun sig for sine ansatte: ”Jeg serikke, om folk har tabt sig otte kilo, men har de fået en nyfrisure, lægger jeg mærke <strong>til</strong> det. Og jeg ved, hvis en elleranden har et alvorligt sygt barn eller har været igennemnoget andet svært. Det er en vigtig viden, hvis jeg for eksempelvil igangsætte et stort projekt. Jeg skal vide, omfolk mentalt har plads <strong>til</strong> at rumme det.”Venner på jobbetMed hensyn <strong>til</strong> at vise sine egne private sider er hun ikke<strong>til</strong>bageholdende. Mens en del andre chefer er meget fokuseredepå at holde ’det private’ og ’det arbejdsmæssige’skarpt adskilt, er Alma Larsen mere afslappet omkring det.”Da jeg fik mit første chefjob, havde jeg de der over<strong>vej</strong>elserom det nødvendige i at holde en <strong>til</strong>pas distance.Hvad nu hvis jeg for eksempel var personlig ven med en aflederne og blev nødt <strong>til</strong> at fyre ham eller hende? Men jeghar fundet ud af, at det i virkeligheden ikke er et problemat adskille tingene. Nogle af vores allerbedste venner harværet ansat hos mig, og vi gider da ikke snakke job, nårvi endelig har fri.””Dine arbejdskolleger er dem, du ser allermest, og deter da underligt, hvis du ikke omgås nogle af dem privat,”reflekterer hun.Der er imidlertid noget, Alma Larsen aldrig ville udsættesine medarbejdere for. For eksempel at optræde bimlendefuld ved en arbejdsjulefrokost. Det ville være udtryk formangel på respekt. Som chef er du nødt <strong>til</strong> at have styr pådig selv og dine signaler. Men at fortælle om weekendenssejltur, rejsen <strong>til</strong> Frankrig, Italien eller den tirsdagsgolf, hunendnu ikke har haft tid <strong>til</strong>. Det har hun ikke det fjernesteimod.Sommerfugle er velkomneAlma Larsen er opvokset i landsbyen Birkende i nærhedenaf Odense, hun gik i gymnasiet i Nyborg og studeredesocialvidenskab på Odense Universitet.”Jeg har altid elsket skolen – både folkeskolen, gymnasietog universitetet. Når jeg som barn havde veninder påbesøg, skulle vi lave regnestykker. Skolen var perfekt formig. Jeg har også altid nydt, når jeg skulle <strong>til</strong> eksamen. Deder sommerfugle har været velkomne. Jeg har elsket at fålov <strong>til</strong> at vise, hvad jeg dur <strong>til</strong>.”Var du en dygtig elev og studerende?”Om man kan lide skolen, fordi man kan finde ud afdet, eller man kan finde ud af det, fordi man kan lide det..Det er jo et godt spørgsmål. Men jeg fik da gode karakterer.Jeg havde enormt let ved det.”Ikke overambitiøs eller en sliderDet var nu ikke, fordi Alma Larsen var en slider, der varoverambitiøs med at skulle vide det hele. På universitetetvar hun med i en læsegruppe, hvor de ved nogle af eksamenernedelte pensum op mellem sig. Lavede notater <strong>til</strong>hinanden og herefter gik op <strong>til</strong> eksamen uden nogensindeat have læst alle bøgerne. Og det gik jo fint med den arbejdsmetode.At det blev socialvidenskab i Odense og for eksempelikke jura i København, var lidt af et <strong>til</strong>fælde. I gymnasietfik de besøg af universitetsstuderende, og der var denneher pige, der fortalte, at jura var sådan et kedeligt studie,hvor det sjoveste var at spille kort i pauserne.”I min mors familie spillede de meget kort, og jeg kunnealt for godt fores<strong>til</strong>le mig, at jeg ville sidde der med dekortspil dagen lang, hvis det var for kedeligt. Socialvidenskabvar derimod en spændende, god kombinationsuddannelse,hvor der både var jura, økonomi, sociologi ogpolitologi.”Lysten <strong>til</strong> et chefjob poppede opLige efter sin eksamen fra universitetet fik Alma Larsenjob som fuldmægtig i KL i København.40
”Det var fantastisk at komme ind i KL. Jeg var jo ung, heltakademisk i hovedet dengang, og lige meget hvilken dørman gik ind ad, sad der en anden akademiker. Samtidighavde jeg en suveræn kontorchef, der var ung, moderneog måske lidt ugleset i nogle sammenhænge. Men hanvar rigtig god i forhold <strong>til</strong> at lægge opgaver ud. Jeg sadder som nybagt fuldmægtig og skrev taler <strong>til</strong> Thorkild Simonsen.Det var fedt. Og jeg var med <strong>til</strong> at forhandle helesundhedsområdet med medicinaldirektøren.”Alma Larsen fik en konsulentuddannelse i KL, med efterfølgendenye udfordringer og mange rejsedage. Hunanalyserede kommuners økonomi og struktur. Snakkedemed ledere og medarbejdere, fik skrevet rapporter og rejstevidere. Lysten <strong>til</strong> et chefjob i en kommune poppedes<strong>til</strong>le og roligt op.”Nogle gange var socialchefen det egentlige problem.Tit var det sådan, at der slet ikke ville komme noget ud afmine anbefalinger – man ville ikke afskedige lederen ellerforetage de nødvendige ændringer. Ofte så jeg, at lederenikke havde format eller inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> at føre de nødvendigebeslutninger igennem. Under alle omstændigheder fik jegen stigende lyst <strong>til</strong> at ’komme <strong>til</strong> fadet’ selv. Jeg tænkteflere gange, at hvis jeg havde siddet dér, så skulle de barese. Og så kom chancen altså.”Opfordret <strong>til</strong> det første chefjobDen tidligere radikale folketingspolitiker Elsebeth Gernervar en af studiekammeraterne på universitetet, og hun varskyld i, at Alma Larsen fik øje på jobbet som socialchef iSydfalster.”Der var ingen kvindelige socialchefer dengang, menElsebeth sendte jobopslaget <strong>til</strong> mig. Boede selv dernedemed sin daværende mand og syntes, det kunne være såhyggeligt, hvis vi også bosatte os i området. Dagen eftersendte hun kommunens regnskab <strong>til</strong> mig, og dagen efterigen sendte hun mig telefonnummeret på kommunensudviklingschef – med en besked om, at han gerne villetale med mig. Så jeg søgte jobbet, kom <strong>til</strong> samtale og fikdet.”Blå bogAlma Larsen har en uddannelse som socialvidenskabelig kandidatfra Odense Universitet. Efter eksamen fik hun ansættelsesom fuldmægtig og konsulent i KL’s kontor for SocialogArbejdsmarkedsforhold.I 1990 blev hun social- og kulturchef samt vicekommunaldirektøri Sydfalster Kommune, og i 2006 fik hun sit nuværendejob som direktør for børn, skole & kultur i GuldborgsundKommune, der er sammenlagt af Nykøbing Falster, Nysted,Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster Kommuner.Alma Larsen har ud over sin universitetsuddannelse tagetKIOL, den <strong>kommunale</strong> lederuddannelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole,samt efteruddannelse i blandt andet erhvervspsykologiog coaching.Hun er desuden koordinator for skoledirektører/direktørnetværkfor børn i Region Sjælland, medlem af KL’s rådgivningspanelfor dokumentation samt medlem af en rækkebestyrelser, herunder VUC, Højskolen Marielyst og Kulturmejeriet.Alma Larsen er 46 år, gift og har to børn.41
- Page 1 and 2: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 5 and 6: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 7 and 8: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 10 and 11: Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldire
- Page 12 and 13: Birgit Fogh RasmussenHvordan reager
- Page 14 and 15: Birgit Fogh Rasmussen”Det her er
- Page 16 and 17: Birgit Fogh Rasmussen”Som kvinde
- Page 18: ”Dejligt, når energi og indsats
- Page 21 and 22: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 23 and 24: Medierne kværnerMediernes nyhedsud
- Page 25 and 26: jeg besked på, at om fjorten dage
- Page 27 and 28: organisation og ledelse. De mest po
- Page 30 and 31: Helene Bækmark, direktør for plej
- Page 32 and 33: Helene Bækmarkstor gensidig sympat
- Page 34 and 35: Helene Bækmark”Jeg benytter mig
- Page 36 and 37: Helene Bækmarkden forbindelse sagt
- Page 38: ”Myte om de store privateomkostni
- Page 41: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 45 and 46: Personalet taget i edVed samtalen v
- Page 47 and 48: da min daværende kommunaldirektør
- Page 50 and 51: Jane Wiis, kommunaldirektørSå er
- Page 52 and 53: Jane WiisMedfødt talent for ledels
- Page 54 and 55: Jane Wiis52
- Page 56 and 57: Jane Wiisvidåben. Giv dem en ny ch
- Page 59 and 60: ”Som leder skal dukunne lide menn
- Page 61 and 62: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 63 and 64: op med, at du skal tage action, hvi
- Page 66 and 67: Karen RevsbechTillid skaber vækstS
- Page 69 and 70: ”God til at navigere ikrisesituat
- Page 71 and 72: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 73 and 74: Men en ting er at være på hej med
- Page 75 and 76: At have en ’bedsteveninde’Igenn
- Page 77 and 78: Om pauser”Jeg åbner ikke min pc,
- Page 80 and 81: Jette Søe, sundhedschefFødt i Var
- Page 82 and 83: Jette SøeDesuden forstod hun hurti
- Page 84 and 85: Jette Søeweekenden. Og helt sikker
- Page 86 and 87: Jette Søefor en fordomsfri debat.
- Page 88: ”Drop at tænkepå de blomstredep
- Page 91 and 92: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 93 and 94:
gift. Men det var nye tider, da jeg
- Page 95 and 96:
”Det var sjovt, men også kræven
- Page 98 and 99:
Jane Hvas, direktør for social, su
- Page 100 and 101:
Jane Hvasvirksomhedsejer, chef elle
- Page 102 and 103:
Jane Hvas100
- Page 104 and 105:
102
- Page 106 and 107:
Pernille Blach Hansen, miljø- og t
- Page 108 and 109:
Pernille Blach Hansen”Da jeg star
- Page 110 and 111:
Pernille Blach Hansen108
- Page 112:
Pernille Blach Hansenro. Faren er i