11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor - KTO

Alma Larsen, direktør for børn, skole og kulturAlma Larsen har en selvbevidst ro over sig. Medlangsomme, henslængte bevægelser går hunhen ad de lange gange i det nye hovedkvarterfor Guldborgsund Kommune i Nykøbing Falster.På vej til kantinen. Når der er besøg af en journalist,skal der selvfølgelig bydes på frokost. Og den skal spisesi ro og mag, før interviewet går i gang. Travlt har vi, mensunde værdier som gæstfrihed er der altid plads til.Hektisk er Alma Larsen langtfra, men alligevel ganskekontant og klar i spyttet. Alt, hun siger, bunder i en roligviden om, at hun er god nok, at det hele nok skal gå, atnæsten alt kan overvindes.Hun er ganske klar over, at hun kan sit kram som direktørfor børn, skole og kultur i Guldborgsund, men derforer der jo ingen grund til at prale og nævne sine meriter iflæng. Faktisk har hun det bedst med en lille afstandstagentil sig selv. Hun vil hellere vise, hvad hun dur til, endsige ”Jeg kan”, ”Jeg gør”, ”Jeg vil”. Det gælder om atholde sig selv og praleriet på plads, så hun siger oftere”Man gør”, ”Man tænker”, ”Man er vel nok”. Er du endel af et fællesskab, er du først og fremmest en person,og dernæst leder. Der er absolut ingen grund til at pustesig op, at være for frembrusende.Indre ro, selvfølelse og styrkeDen indre ro kommer vel også af, at Alma Larsen er en delaf en stor familie. ”Men hvad ved man egentlig om, hvorforman er, som man er.” Desuden var hun eneste pige ien søskendeflok på tre, og det gav hende status som ’farsog farfars pige’. I gymnasiet og selv på universitetet læstefaren hendes opgaver. Ikke for at sætte røde krydser, menbare fordi det da var helt enormt spændende, hvad Almanu havde bedrevet, tænkt og skrevet. Sådan en uforbeholdeninteresse giver selvfølelse og styrke. ”Min far ernok den mest positive person, jeg nogensinde har kendt,”fortæller hun. Med den ballast har hun aldrig haft trangtil at gøre oprør mod sit ophav.”Jeg har da sikkert været besværlig indimellem, menoprørstrang, trang til at tage afstand fra familien, har jegaldrig haft.”Sjovt at kaste sig ud i tingFaren og moren var lærere, og især morens jyske familiefyldte godt med deres fortællinger om, hvad slægten varfor en spændende størrelse.”Skilsmisser er vi ikke gode til i vores familie,” lyder et afkendetegnene. Selv er Alma Larsen også fortsat gift meden og samme mand.”Min ene moster var keramiker og gift med en tidligereminister, min anden moster var en rigtig dygtig politiker.Min farfar var med til at starte Tjæreborg Rejser og lærtemig, at det er sjovt at kaste sig ud i nogle ting. Går detikke, handler det bare om at gøre noget andet.”To gange om året var der kæmpe familiekomsammenmed halv- og helfætre og halv- og helkusiner. En ordentligflok med gang i. En meget tæt familie.Arrangementet gik på skift, og der blev bakket op helevejen rundt. Kvinder er nu engang gode til det med atarrangere og organisere. En evne, som også Alma Larsenhar.”Det har altid været vores gren af familien, der organiseredeog arrangerede de festlige indslag.” Sådan vardet også uden for familien. Som spejder faldt rollen somtropsfører hende naturlig. Både for de mindste, usikregrønspætter, der havde brug for masser af tryghed, ogfor de større teenagere med behov for udfordringer.Nu er det kun en gang om året, at der er stor familiekomsammen.Hellere en gang med fuldt fokus og nærværend to gange med halv entusiasme.”Familien er der som en solid ballast. Vi var altid på feriemed min farbror og tante, og min kusine var som ensøster for mig. Jeg snakkede mere med hende end medmine brødre. Men desværre døde hun i et trafikuheldsidste år. Efterlod sig to små børn.” Alma Larsen holderen pause og tøver en anelse. ”Det var frygteligt.Hverkenmere eller mindre,” slår hun fast.38