Anette Laigaard”Uhyggeligt mange, og helt ærligt tror jeg, at jeg kunnearbejde her nonstop døgnet rundt, hvis ikke jeg havdemin mand og min hund derhjemme, der gerne vil se migindimellem. Og det tror jeg, at alle skal være glade for. Atarbejde i døgndrift er ikke et godt ledelsesværktøj. Manbliver ikke spændende som leder, hvis man bliver for ensidig.”Topjob trækker tænder ud tidsmæssigtDet administrative topjob trækker tænder ud tidsmæssigt,men ikke desto mindre forsøger hun at få plads <strong>til</strong> at læsede mange rapporter og faglitteratur på socialområdet. Tostore tasker slæber hun rundt på. Også da hun møder <strong>til</strong>interviewet, en sen eftermiddag på sit kontor på det københavnskerådhus.”Jeg har denne her uforløste trang <strong>til</strong> at fordybe mig.Men det kniber altså med tiden. Derfor kommer jeg daheller aldrig <strong>til</strong> bunds i det her læsestof,” siger hun ogpeger på taskerne.En strid mediestormI vinteren 2007/2008 var der endda helt usædvanlig dårligtid <strong>til</strong> at fordybe sig. Det har været brandvarmt at væresocialchef i København. Som øverste ansvarlige for socialområdeter Anette Laigaard i den grad blevet hevet igennemden danske mediemølle. Usædvanligt brede skuldrehar været et must i den stride mediestorm.Først var det Danmarks Radios historie om forholdenefor de psykisk syge på det københavnske bosted Ringbo,der skabte voldsom debat. Ikke kun om forholdene for enaf samfundets svageste grupper, men også om pressensbrug af skjult kamera, da en reporter var gået ’under cover’på bocentret Ringbo i et halvt år og, ifølge programmet,havde dokumenteret tvang samt over- og fejlmedicineringaf beboerne.Senere fortalte nogle artikler i Berlingske Tidende om andreproblemer på en række af de københavnske bosteder.Flere lignende forhold på bostedet Lindebo dukkede opi kølvandet, og Anette Laigaard kom i den grad på overarbejde.Dele af pressen bebrejdede desuden den københavnskesocialborgmester Mikkel Warming, at han udad<strong>til</strong>ikke bakkede godt nok op om sine ansatte, det vil sigeembedsmandsstaben.Der vil altid kunne ske fejlI dag afviser Anette Laigaard fuldt og helt, at borgmesterenikke har taget sin del af ansvaret.”Det handlede om, hvorvidt han havde kendskab <strong>til</strong>den konkrete klagesags behandling. Og det havde hanikke, ligesom jeg heller ikke havde. Men der kører altsårigtig mange forskellige sager igennem systemet, de skalbehandles af de medarbejdere, der har kompetencen <strong>til</strong>det. Politikerne, og i dette <strong>til</strong>fælde borgmesteren, skal beskæftigesig med politik, ikke med sagsbehandling. Detkommer bare let <strong>til</strong> at lyde som en dårlig undskyldning ipressen.”Håndteringen af sådanne sager er en hammersvær balance,understreger socialdirektøren.”Det er klart, at der sker fejl i et system med så mangebrugere. Der er fortrinsvis meget få fejl, men der er dating her, jeg gerne ville have gjort anderledes. Dilemmaetmed magtanvendelse har imidlertid ganske mange facetter,når vi taler om vore brugere, og sådan noget kan detvære svært at fortælle om i pressen. Hvornår er det formeget, og hvornår er det ikke?”Sygeplejer på RingboI sin tidlige ungdom har Anette Laigaard faktisk arbejdetsom uuddannet sygeplejer på Ringbo. Hun kender dermedbostedet helt indefra.”Jeg kender de vanskelige forhold, som de ansatte arbejderunder. Der er sket helt utrolig mange fremskridti borgerens selvbestemmelse, siden institutionsbegrebetblev afskaffet, og jeg ved, at medarbejderne gør en kæmpeindsats. Men fejl kan aldrig undgås, og kritikken kanføles meget hård. Jeg ved jo, at der er mennesker, der gøren fantastisk god indsats under skrappe forhold. Det følesså urimeligt, at de kommer igennem den mediehetz.”20
Medierne kværnerMediernes nyhedsudbud er desuden massivt som aldrigfør. De samme historier kværner i nyhederne hver halvetime, dagen lang, flere dage i træk.”Du tænker: Får det her aldrig ende? Men erfaringerneviser jo, at det stopper, og at folk glemmer. Den viden errar at have i baghovedet. Men frustrerende er det, når detstår på.”Hvordan har du det efter en hektisk dag i mediemøllen?”Det er lidt forskelligt, men jeg kan da have svært vedat køre ned. Du er nødt <strong>til</strong> at arbejde lidt med dig selv, også ringer jeg <strong>til</strong> ungerne på hjem<strong>vej</strong>en og kævler lidt, ellerogså har jeg heldigvis en god mand at tale med.”I mindre kommuner kan de øverste <strong>kommunale</strong> embedsmændfortsat koncentrere sig langt mest om den internekommunikation – rettet mod medarbejderne – fremfor den eksterne. Men sådan er det ikke i København, ogsådan vil det snart heller ikke være de fleste andre steder,forudser Anette Laigaard.”Kig på København, og forbered jer på, hvordan I skalagere, når I bliver hevet igennem mediemøllen,” siger hun<strong>til</strong> kollegerne rundt omkring i landets kommuner.Anette Laigaard holder en pause, tager en tår cola lightog <strong>til</strong>føjer:”Det værste er nok, at sådanne sager tager tiden fra nogetandet. Det kan vi ikke undgå, men det er ærgerligt.”Evaluerer du sådanne forløb?”Der er heldigvis nogle, der hiver fat i mig, så jeg får detgjort. En væsentlig læring går for mit vedkommende på,at vi alle sammen skal blive bedre <strong>til</strong> at agere på vores intuition.Og snakke med andre om den. Når du for eksempelfår en klagesag, kan du mange gange mærke, hvordet kan føre hen. Du skal lære at tro på din egen mavefornemmelse,der jo <strong>til</strong> dels bunder i din praktiske erfaring.”Blå bogAnette Laigaard er student fra Ballerup Gymnasium i 1971 oguddannet fra Den Sociale Højskole i 1975.Hun startede karrieren som revalideringskonsulent vedFyns Amt i 1975. Blev derefter i 1979 lektor ved Den SocialeHøjskole i Århus. I 1981 blev hun lærer og souschef ved BallerupSeminarium, og i 1986 udviklingschef i Pen-Sam.I 1988 fik hun jobbet som socialchef og vicekommunaldirektøri Møn Kommune. Fra 1994 blev hun socialdirektørfor Social- og Psykiatri i Storstrøms Amt. Derefter blev huni 2002 kommunaldirektør i Karlebo Kommune. Og i 2007 fikhun så sit nuværende job som administrerende direktør forsocialområdet i Københavns Kommune.Foruden at have deltaget i en lang række lederkurser harhun skrevet lærebøger om socialpolitik, organisation og ledelse.Hun sidder i en række nævn og udvalg og blev blandtandet i 1992 formand for censorkorpset ved de sociale højskolerog Forvaltningshøjskolens socialformidleruddannelse.Anette Laigaard er 55 år, gift og har to børn, der nu er flyttethjemmefra.Den trygge middelklasseAnette Laigaard er opvokset i Hareskoven i et trygt middelklassemiljømed en udearbejdende mor og far. Morfarog mormor boede i nabolaget, de havde et koks- ogfragtmandsfirma, og hun nærmest boede hos bedsteforældrene.”Når jeg havde tidligt fri, hentede morfar mig fra sko-21
- Page 1 and 2: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 5 and 6: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 7 and 8: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 10 and 11: Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldire
- Page 12 and 13: Birgit Fogh RasmussenHvordan reager
- Page 14 and 15: Birgit Fogh Rasmussen”Det her er
- Page 16 and 17: Birgit Fogh Rasmussen”Som kvinde
- Page 18: ”Dejligt, når energi og indsats
- Page 21: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 25 and 26: jeg besked på, at om fjorten dage
- Page 27 and 28: organisation og ledelse. De mest po
- Page 30 and 31: Helene Bækmark, direktør for plej
- Page 32 and 33: Helene Bækmarkstor gensidig sympat
- Page 34 and 35: Helene Bækmark”Jeg benytter mig
- Page 36 and 37: Helene Bækmarkden forbindelse sagt
- Page 38: ”Myte om de store privateomkostni
- Page 41 and 42: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 43 and 44: ”Det var fantastisk at komme ind
- Page 45 and 46: Personalet taget i edVed samtalen v
- Page 47 and 48: da min daværende kommunaldirektør
- Page 50 and 51: Jane Wiis, kommunaldirektørSå er
- Page 52 and 53: Jane WiisMedfødt talent for ledels
- Page 54 and 55: Jane Wiis52
- Page 56 and 57: Jane Wiisvidåben. Giv dem en ny ch
- Page 59 and 60: ”Som leder skal dukunne lide menn
- Page 61 and 62: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 63 and 64: op med, at du skal tage action, hvi
- Page 66 and 67: Karen RevsbechTillid skaber vækstS
- Page 69 and 70: ”God til at navigere ikrisesituat
- Page 71 and 72: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 73 and 74:
Men en ting er at være på hej med
- Page 75 and 76:
At have en ’bedsteveninde’Igenn
- Page 77 and 78:
Om pauser”Jeg åbner ikke min pc,
- Page 80 and 81:
Jette Søe, sundhedschefFødt i Var
- Page 82 and 83:
Jette SøeDesuden forstod hun hurti
- Page 84 and 85:
Jette Søeweekenden. Og helt sikker
- Page 86 and 87:
Jette Søefor en fordomsfri debat.
- Page 88:
”Drop at tænkepå de blomstredep
- Page 91 and 92:
Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 93 and 94:
gift. Men det var nye tider, da jeg
- Page 95 and 96:
”Det var sjovt, men også kræven
- Page 98 and 99:
Jane Hvas, direktør for social, su
- Page 100 and 101:
Jane Hvasvirksomhedsejer, chef elle
- Page 102 and 103:
Jane Hvas100
- Page 104 and 105:
102
- Page 106 and 107:
Pernille Blach Hansen, miljø- og t
- Page 108 and 109:
Pernille Blach Hansen”Da jeg star
- Page 110 and 111:
Pernille Blach Hansen108
- Page 112:
Pernille Blach Hansenro. Faren er i