Helene Bækmarkstor gensidig sympati, og samarbejdet slutter – for eksempelved jobskifte – kan jeg sige: Nu begynder vi på enny relation. Og nu er der skabt et nyt rum med plads <strong>til</strong>venskab.”Arbejdet er et fristedFaktisk kan Helene Bækmark slet ikke følge mange menneskerslyst <strong>til</strong> at udviske grænserne mellem privatliv ogjob. Arbejdet er hendes helle. Her har hun styr på reglerog retning, mens dét udenfor straks er mere vanskeligt –sådan er livet jo!”Jeg elsker denne her følelse af at være på. Nu går jegind ad døren og er min faglige identitet. Det er ikke påjobbet, at tingene er besværlige. Privatlivet byder på udfordringeri en helt anden kategori. Det er jo her, at livetsegentlige mening er. Nogle gange er der et kaos af følelserbåde <strong>til</strong> den ene og anden side. Jeg har en rollesikkerhedpå jobbet, som slet ikke er <strong>til</strong> stede privat, fordi detprivate liv jo ikke er en opgave, men ’live’ og ofte med etmanuskript, der bliver <strong>til</strong> under<strong>vej</strong>s.”Hun understreger – igen for at blive forstået på den heltrigtige vis – at du som chef selvfølgelig bør give så megetnærvær, at du er i kontakt med din relation. Selv om du erprofessionel, kan du godt være empatisk og opmærksompå andres velbefindende.”Det er vigtigt at kende forskellen på de forpligtelser,der følger med et job, og så på at lade jobbets rolle tagemagten fra én. Det er vigtigt at kunne være professionelpå en menneskelig og imødekommende måde. Du børbevidst vise de sider af din person, der viser mennesket ijobbet – uden af den grund at blive privat. Det ville væreen fejltolkning af de forventninger og forpligtelser, somsådan et job indebærer.”Som chef sætter man stemningenHelene Bækmark er opmærksom på, at vi som menneskertager afsæt i det private. I vores familie, helbred, tro, overbevisninger.Men disse forhold er alene interessante forjobbet, hvis de påvirker det.”For mig at se er det professionelle rum et tolerant rum.Jeg er egentlig ikke så optaget af, om folk har et andetfamiliemæssigt set-up eller en anden tro, end jeg har. Dethandler om, at de trives i jobbet og dermed kan mødesover opgaverne på jobbet.”Men som chef sætter man stemningen, understregerhun. Derfor lægger hun rigtig meget vægt på at værevenlig, imødekommende, interesseret og smilende samtidigmed, at hun er seriøs.”For mig at se er dette en helt central ledelsesopgave.En sur chef kan forpeste en hel organisation. Og det erfaktisk mit professionelle ansvar at sætte tonen.”Ud i virkelighedenInterviewet foregår i familiens villa i Fredericia, i førsterække <strong>til</strong> Lillebælt. Diskret lækker charme med Poul Kjærholm-fletstoleog Arne Jacobsens ’Ægget’ i solid læder.Familien købte huset i Fredericia, da Helene Bækmarkhavde søgt og fået jobbet som kommunens direktør forsundhed, pleje og arbejdsmarkedsområdet. Et <strong>til</strong>svarendehus nord for København ville ikke have været <strong>til</strong> at betale.Tidligere arbejdede hun i ’strukturorganisationer’ somUndervisningsministeriet og KL, hvor hun senest var kontorchef.I de job var hun med <strong>til</strong> at fastlægge de overordnederammer for samfundet og så dermed ikke, hvordanbeslutningerne påvirker dagligdagen.Nu trængte hun <strong>til</strong> at komme helt ud i virkelighedenog mærke, se og implementere de konkrete beslutninger.Ude blandt danskerne.I de første fem måneder i Fredericia gik hendes advokatmandhjemme og sørgede for, at hun og børnene – endreng og en pige på dengang seks og to år – faldt <strong>til</strong> romed alt det nye. I dag har hendes mand arbejde som advokati energibranchen.”Når du flytter fra Gentofte <strong>til</strong> Jylland, er der andre skikkeat lære, men børnene blev hurtigt integreret i alt detnye. Selv ’snolder’ er i dag en del af ordforrådet.””Børn tager jo i vid udstrækning flytninger, som forældrenegør det. Det er gået meget fint. Selv flyttede jeg fol-30
keskole seks gange. Præsentationer og afsked husker jeg,men ellers husker jeg ikke så meget om det. Jeg havde vistikke noget problem, var åbenbart et af den slags børn,som forstod at håndtere de mange skift. I dag har jeg hellerikke den der holdning, at kun lige her kan jeg bo. Nyesteder og nye job er ikke noget problem for mig.”Blå bogHelene Bækmark er nysproglig student fra Stenløse Gymnasiumog cand.jur. fra Københavns Universitet.Begyndte sin karriere i Undervisningsministeriet somfuldmægtig i Forhandlingskontoret og Ankenævnet for Uddannelsesstøtte1994-1997, blev herefter fuldmægtig i Uddannelsespolitiskkontor for de videregående uddannelser1997-1998.Blev vicekontorchef i KL, Kontoret for Kompetenceudvikling,og fra 2001 <strong>til</strong> 2005 kontorchef i KL, Kontoret forKompetenceudvikling. I 2005-2006 var hun kontorchef i KL,Center for Ledelse og Kompetence. I 2006 blev hun direktøri Fredericia Kommune for pleje-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.Helene Bækmark er 40 år, gift og har to børn.Ingen besøg i svømmehallenFaktisk har Helene Bækmark før været på nippet <strong>til</strong> at søgeet job som direktør i Fredericia – dengang på børne- ogkulturområdet. Jobopslaget var fyldt med positive værdierog visioner. Her var en by, der ville en masse, og det skullevære nu. Men hun tøvede, da familien netop var flyttet<strong>til</strong> Gentofte.”Der er grænser for, hvad du kan byde familien. Menjeg – og min mand – havde fået kig på byen, og vi kunnelide den. Hver gang jeg kørte forbi på Lillebæltsbroen,tænkte jeg: ”Her kunne jeg godt bo”, og da jobbet somdirektør for sundhed, pleje og arbejdsmarked blev slåetop, søgte jeg.”Det var helt afgørende for Helene Bækmark, at byen liggerså centralt, midt i landet. Nordjylland har for eksempelikke været på tale.”Her fra Fredericia kan du køre <strong>til</strong> det meste. Hvis de endag bliver trætte af mig, kan jeg både arbejde på Fyn og istore dele af Jylland uden at skulle flytte.”Der er stor forskel på at bo i Gentofte og i en mindreprovinsby som Fredericia, medgiver Helene Bækmark.I Gentofte er du mere eller mindre anonym. I byer somFredericia er der fokus på dig. Især når du er chef i kommunen.”For eksempel bruger jeg aldrig den lokale svømmehal.Jeg vil ikke risikere, at en medarbejder pludselig står derog vil tale om en besparelse, mens jeg alene har et håndklædemellem mig og hende. Så hellere holde sig væk. Erdu for eksempel præst i en mindre by, vil du nok forstå,hvad jeg taler om. Du er dit job – også i fritiden.”Det er ellers ikke, fordi Helene Bækmark gør en dyd udaf at promovere sin eksistens eksternt, over for omverdenen.Den interne kommunikation har stor bevågenhed,mens rollen er helt anderledes, når det gælder det eksterne:”Derude er det jo politikerne, der skal citeres.”Lytter først og taler såI næsten samtlige jobrelationer står evnen <strong>til</strong> at kommunikeresin prøve. Ikke som en lang række af ’sådan er tingene’-udmeldinger.Mere som en vedvarende dialog: enlytten og talen, frem og <strong>til</strong>bage.31
- Page 1 and 2: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 5 and 6: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 7 and 8: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 10 and 11: Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldire
- Page 12 and 13: Birgit Fogh RasmussenHvordan reager
- Page 14 and 15: Birgit Fogh Rasmussen”Det her er
- Page 16 and 17: Birgit Fogh Rasmussen”Som kvinde
- Page 18: ”Dejligt, når energi og indsats
- Page 21 and 22: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 23 and 24: Medierne kværnerMediernes nyhedsud
- Page 25 and 26: jeg besked på, at om fjorten dage
- Page 27 and 28: organisation og ledelse. De mest po
- Page 30 and 31: Helene Bækmark, direktør for plej
- Page 34 and 35: Helene Bækmark”Jeg benytter mig
- Page 36 and 37: Helene Bækmarkden forbindelse sagt
- Page 38: ”Myte om de store privateomkostni
- Page 41 and 42: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 43 and 44: ”Det var fantastisk at komme ind
- Page 45 and 46: Personalet taget i edVed samtalen v
- Page 47 and 48: da min daværende kommunaldirektør
- Page 50 and 51: Jane Wiis, kommunaldirektørSå er
- Page 52 and 53: Jane WiisMedfødt talent for ledels
- Page 54 and 55: Jane Wiis52
- Page 56 and 57: Jane Wiisvidåben. Giv dem en ny ch
- Page 59 and 60: ”Som leder skal dukunne lide menn
- Page 61 and 62: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 63 and 64: op med, at du skal tage action, hvi
- Page 66 and 67: Karen RevsbechTillid skaber vækstS
- Page 69 and 70: ”God til at navigere ikrisesituat
- Page 71 and 72: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 73 and 74: Men en ting er at være på hej med
- Page 75 and 76: At have en ’bedsteveninde’Igenn
- Page 77 and 78: Om pauser”Jeg åbner ikke min pc,
- Page 80 and 81: Jette Søe, sundhedschefFødt i Var
- Page 82 and 83:
Jette SøeDesuden forstod hun hurti
- Page 84 and 85:
Jette Søeweekenden. Og helt sikker
- Page 86 and 87:
Jette Søefor en fordomsfri debat.
- Page 88:
”Drop at tænkepå de blomstredep
- Page 91 and 92:
Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 93 and 94:
gift. Men det var nye tider, da jeg
- Page 95 and 96:
”Det var sjovt, men også kræven
- Page 98 and 99:
Jane Hvas, direktør for social, su
- Page 100 and 101:
Jane Hvasvirksomhedsejer, chef elle
- Page 102 and 103:
Jane Hvas100
- Page 104 and 105:
102
- Page 106 and 107:
Pernille Blach Hansen, miljø- og t
- Page 108 and 109:
Pernille Blach Hansen”Da jeg star
- Page 110 and 111:
Pernille Blach Hansen108
- Page 112:
Pernille Blach Hansenro. Faren er i