Kate Bøgh, socialdirektørDe små både er fyldt med mænd iført olieret tøjog skarpslebne knive. Det er tid for de traditionsrigedrab på grindehvaler på Færøerne.”Der er quindfolk i bådene,” råber en mand.”Nej, det er bare Kate,” råber de andre.”Nåh, er det bare Kate,” svarer manden, og der falderro over forsamlingen.Ingen grund <strong>til</strong> panik. Kate er en af gutterne; en af dem,de regner med. Fuldt og helt accepterer hun den færøskekultur med alt, hvad der hører <strong>til</strong> af traditioner.Forståelsen går begge <strong>vej</strong>e, og selvfølgelig skal Katehave lov <strong>til</strong> at være med. Både <strong>til</strong> grindedrab, og når fårenebehandles for utøj, selv om det normalt er et job formænd.Kate Bøgh deltager på lige fod. Det er ikke fra hende,at de lokale oplever afstandtagen og fintfølende klynk.Færøerne har gennem mange år været et af hendesyndlingsrejsemål. Her rusker <strong>vej</strong>ret, så det føles helt ind iknoglemarven, og her er dyr og mennesker tæt på hinanden;ikke noget med at gemme dyrene væk i kliniske ogfremmedgørende industristalde.Har dyrene haft et godt liv, har Kate Bøgh ingen problemermed, at de skal dræbes og spises. Har de haft uværdigeliv, vil hun hellere undvære at spise kød. På Færøernehar mange mennesker et forhold <strong>til</strong> dyr og natur, somKate Bøgh sympatiserer med.”Færøerne er en slags familie for mig. <strong>11</strong> år i træk holdtvi vores ferier deroppe, og her <strong>til</strong> sommer er det 26 år siden,jeg besøgte øerne første gang. Når jeg går en tur, ognogen kommer kørende, siger de: Vil du med op at køre.Og da en af mine venner – en gammel sømand – døde fornylig, var jeg med <strong>til</strong> at bære kisten.”Der skal findes løsningerDeroppe er folk lige ud af lande<strong>vej</strong>en, et praktisk folkefærduden for megen hang <strong>til</strong> teoretiserende og intellektuelsniksnak. Lige noget for Kate Bøgh. Måske akkuratligesom Kate Bøgh. Om sig selv siger hun i hvert fald:”Jeg er helt sikkert intelligent. Men intellektuel, nej. Jeghar en meget praktisk indgangsvinkel <strong>til</strong> problemer. Derskal skæres ind <strong>til</strong> kernen, og der skal findes løsninger.”At teoretisere og skrive lange tågede rapporter med ethav af underforståede betydninger og finesser – at nydeden intellektuelle diskuteren frem og <strong>til</strong>bage – er slet ikkehende.”Sådan er jeg altså ikke,” konstaterer socialdirektøren iMiddelfart Kommune, der ikke har den intellektuelle disputi blodet. Hun har den ikke med hjemmefra og haregentlig aldrig haft lyst <strong>til</strong> at lære den.”Jeg kommer fra en familie, hvor der ikke var traditionfor at studere på universitetet. Mine forældre læste ikkebøger, gik ikke i biografen eller i teatret. Det var nogetmed at hygge sig med vennerne. Og selv er jeg da ogsåførst begyndt med at læse skønlitteratur på det allerseneste.”68
Gode råd – hvis du vil være topchef• Du skal have mod <strong>til</strong> at sige nej – både <strong>til</strong>chefen, politikerne og de andre ledere.• Du skal være villig <strong>til</strong> at løbe en risiko.• Du skal kunne tåle, at folk ikke elsker dig.Også i avisen skal du kunne klare at blivehængt ud. Selv om de hegler dig ned, skaldu kunne holde <strong>til</strong> det.• Vær med på, at det ikke er et 8-4 job, ogat du også går glip af ting i det private. Foreksempel er der ikke tid <strong>til</strong> den store venneskare.• Vær parat <strong>til</strong> forandringer. Ellers går detslet ikke.• Hav <strong>til</strong>lid <strong>til</strong>, at medarbejderne gør det bedste,de kan. Indimellem må du finde dig i, atdet leverede ikke har den kvalitet, du ønsker.• Når du vælger partner, så gør dig klart, atdet kan være svært for rigtig mange mændmed stærke kvinder. Der er fortsat denneurmenneskeholdning hos en del mænd; deføler, at det er dem, der skal slæbe fødenhjem.Kate BøghNødvendigt med lidt pokerfjæsDa Kate Bøgh studerede jura ved Aarhus Universitet, varhun heller ikke en del af studiemiljøet. Hun deltog i undervisningog eksamener, og så var det hjem <strong>til</strong> kæresteni lejligheden bagefter. Det var ikke hende, der hang i kantinenog nød at snakke solen sort.”Når vi kom ud fra eksamenerne, stod mine medstuderendeog diskuterede. Og jeg tænkte ofte: Hvad er detlige, de taler om. Men jeg fik jo lige så gode eller bedrekarakterer end dem, så jeg tænkte: Helt galt er det vistikke fat med mig.”Og Kate Bøgh fik sit første lederjob som afdelingschef iIkast Kommune. Uden nogen som helst ledererfaring ellerlederuddannelse i bagagen – kun et seks ugers kursus iledelse havde hun – var det nødvendigt at have lidt pokerfjæsindimellem.Kate Bøgh fortæller med et selvironisk smil:”En af mine ledere mødte op hos mig og sagde: ”Jeghar brug for noget supervision.” ”Noget hvad for noget?”tænkte jeg, men valgte at lytte, og da samtalen var færdig,sagde hun: ”Det var en dejlig supervision, jeg der fik.” Enanden gang fik jeg at vide, at vi nu skulle lave et kommissoriumog var igen et stort spørgsmålstegn. Men jeg fandtjo ud af, at der bare var tale om at definere en opgave foren arbejdsgruppe eller udvalg, og så gik det jo også.”Heldigvis har Kate Bøgh altid været hurtig og skarp <strong>til</strong> atfinde kernen i nye opgaver og udfordringer.”Den evne har jeg ofte haft brug for. Jeg har heller ikkehaft nogen teoretisk overbygning på ledelse. Jeg tænkerikke så meget på, at ledelse er et fag – jeg gør det bare –jeg agerer per fornuft og analyse,” siger Kate Bøgh.69
- Page 1 and 2:
11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 5 and 6:
11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 7 and 8:
11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 10 and 11:
Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldire
- Page 12 and 13:
Birgit Fogh RasmussenHvordan reager
- Page 14 and 15:
Birgit Fogh Rasmussen”Det her er
- Page 16 and 17:
Birgit Fogh Rasmussen”Som kvinde
- Page 18:
”Dejligt, når energi og indsats
- Page 21 and 22: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 23 and 24: Medierne kværnerMediernes nyhedsud
- Page 25 and 26: jeg besked på, at om fjorten dage
- Page 27 and 28: organisation og ledelse. De mest po
- Page 30 and 31: Helene Bækmark, direktør for plej
- Page 32 and 33: Helene Bækmarkstor gensidig sympat
- Page 34 and 35: Helene Bækmark”Jeg benytter mig
- Page 36 and 37: Helene Bækmarkden forbindelse sagt
- Page 38: ”Myte om de store privateomkostni
- Page 41 and 42: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 43 and 44: ”Det var fantastisk at komme ind
- Page 45 and 46: Personalet taget i edVed samtalen v
- Page 47 and 48: da min daværende kommunaldirektør
- Page 50 and 51: Jane Wiis, kommunaldirektørSå er
- Page 52 and 53: Jane WiisMedfødt talent for ledels
- Page 54 and 55: Jane Wiis52
- Page 56 and 57: Jane Wiisvidåben. Giv dem en ny ch
- Page 59 and 60: ”Som leder skal dukunne lide menn
- Page 61 and 62: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 63 and 64: op med, at du skal tage action, hvi
- Page 66 and 67: Karen RevsbechTillid skaber vækstS
- Page 69: ”God til at navigere ikrisesituat
- Page 73 and 74: Men en ting er at være på hej med
- Page 75 and 76: At have en ’bedsteveninde’Igenn
- Page 77 and 78: Om pauser”Jeg åbner ikke min pc,
- Page 80 and 81: Jette Søe, sundhedschefFødt i Var
- Page 82 and 83: Jette SøeDesuden forstod hun hurti
- Page 84 and 85: Jette Søeweekenden. Og helt sikker
- Page 86 and 87: Jette Søefor en fordomsfri debat.
- Page 88: ”Drop at tænkepå de blomstredep
- Page 91 and 92: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 93 and 94: gift. Men det var nye tider, da jeg
- Page 95 and 96: ”Det var sjovt, men også kræven
- Page 98 and 99: Jane Hvas, direktør for social, su
- Page 100 and 101: Jane Hvasvirksomhedsejer, chef elle
- Page 102 and 103: Jane Hvas100
- Page 104 and 105: 102
- Page 106 and 107: Pernille Blach Hansen, miljø- og t
- Page 108 and 109: Pernille Blach Hansen”Da jeg star
- Page 110 and 111: Pernille Blach Hansen108
- Page 112: Pernille Blach Hansenro. Faren er i