Helene Bækmark”Jeg benytter mig i vid udstrækning af at skitsere en problems<strong>til</strong>lingog få de relevante personer <strong>til</strong> at byde ind.Jeg lytter, spørger ind – og så tager jeg en beslutning. Jegruller sjældent den store forkromede færdige plan ud ogsiger: ”Tag den, nogle indvendinger?” Hellere agerer jegden anden <strong>vej</strong> rundt. Bliver opklaret og afklaret. Først hereftersiger jeg: ”Den retning går vi.” Det kræver, at manved, hvor man vil hen og er inds<strong>til</strong>let på, at form og indholdgodt kan formes under<strong>vej</strong>s. Denne måde at arbejdepå giver større ejerskab hos de involverede. Det skaber<strong>til</strong>lid <strong>til</strong>, at meninger, bekymringer og muligheder bliver endel af det samlede beslutningsgrundlag.”Ingen hang <strong>til</strong> detaljerDen 40-årige direktør er mest <strong>til</strong> de store linjer. Her er ingenhang <strong>til</strong> detaljerytteri. Derfor var det også en stor fejl,at hun i sin tid begyndte på og fuldførte jurastudiet.”Det var slet ikke mig, og jeg har da også altid væreten middelmådig jurist. Men jeg var den første akademikeri min familie, og så var det for uoverskueligt at læsefor eksempel samfundsfag eller sociologi, der ellers havdepasset langt bedre <strong>til</strong> mit gemyt. Jeg kunne ikke overskue,hvilket job det ville føre <strong>til</strong>. Faktisk havde jeg efter førsteår på jura netop søgt ind på samfundsfag, men startedeikke. Det var imidlertid helt forkert, kan jeg se i dag.””Detaljerne skal du finde væsentlige inden for juraen,og jeg er mere <strong>til</strong> at opsummere 100 sider på to sider,frem for at gå op i, at en konkret oplysning findes på sidetre i note fem. Men heldigvis var der jo få timer på universitetetog lange ferier – det var vist min redning.”’Instant’ forberedelseHelt <strong>til</strong>bage på Stenløse Gymnasium, hvor Helene Bækmarkblev samfundssproglig student, grundlagde hun enarbejdsmetode, der har fulgt hende lige siden.”Jeg har altid dyrket ’instant’ forberedelse. Jeg er ikkeuforberedt – men vælger ikke at overforberede mig. Vedikke at fordybe mig i alverdens detaljer bevarer jeg friskhedenog overblikket. Hvor meget behøver jeg egentlig atvide for at tage en beslutning? Selvfølgelig er der en nedregrænse, men jeg behøver altså ikke at vide det hele.”At turde tage en beslutning uden at kende alle mulige ogumulige detaljer kræver mod, mener Helene Bækmark.”Jeg har spekuleret på, hvorfor det fungerer så godt formig. Og det handler i høj grad om risikovillighed. Modet<strong>til</strong> at løbe en kalkuleret risiko. Min rolle som chef er atkonkludere, samle op og skære igennem. Men i diskussionener alles bidrag ufattelig vigtige. Mit bidrag tællerikke mere end andres. Jeg er ikke selvhøjtidelig og er ikkebange for at være uperfekt. Det handler jo ikke om at bevareeller at tabe ansigt. Og så kan jeg argumentere migud af det meste og kan altid skyde <strong>til</strong> hjørnespark, hvisnoget skal belyses grundigere.”I direktørjobbet er det da også helt nødvendigt, at duikke graver dig ned i detaljerne. Ikke mindst af hensyn <strong>til</strong>din egen arbejdsbyrde.”Du må have <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> dine folks vurderinger. Og møderdu nogen, som henviser <strong>til</strong> detaljer: note fem på side42, må du blot skærpe din opmærksomhed. Har han lagtmærke <strong>til</strong> netop det, er det nok væsentligt.”En fjern afdeling i UndervisningsministerietHelene Bækmark var færdiguddannet jurist i 1994. Dengangvar der stor akademikerarbejdsløshed. Glad var hunderfor, da hun blev ansat i Undervisningsministeriet ”i enfjern afdeling, hvor vi behandlede ankesager over SU-lovgivningen”.Det var et job med fast løn, men kedeligt.”Jeg var der i <strong>11</strong> måneder, og det var altså ikke sjovt.Det var lette sager, som vi behandlede på samlebånd.Ambitionsniveauet var lavt, men sådan havde det jo ikkebehøvet at være. Vi kunne for eksempel have gjort nogetud af at kommunikere bedre, men sådan var ambitionenikke. Vi havde heller ikke ledelsens bevågenhed.”Heldigvis var de 12-14 unge nyuddannede akademikere,der var ansat i ministeriet på en og samme gang. Mangekræfter blev brugt på at have det sjovt, men samtidig varder en benhård indbyrdes konkurrence.32
”Vi målte os med hinanden. Det gjaldt om at komme hen,hvor det sneede. Og godt føltes det, da jeg blev ansat iForhandlingskontoret, der tog sig af offentlige overenskomster.Nu begyndte det at smage af noget.”Tættere på magtenJo nærmere du kom ministeren, eller jo tættere du fik lov<strong>til</strong> at arbejde med kerneområderne, jo mere prestige varder i det. Et ministerium kan i grove træk sammenlignesmed et enevældigt monarki, hvor den formelle og uformellemagtstruktur er tæt på sammenfaldende. Det ervigtigt, hvor tæt du er på organisationens kerneopgave,og i Undervisningsministeriet er dét at opbygge og udvikleuddannelsessystemet.”Jeg ønskede naturligt at være med i den øvre ende afprestigehierarkiet. Og da jeg blev ansat i Uddannelsessekretariatetfor de videregående uddannelser, var jeg rigtigglad.”Det var ikke for at få ros hjemmefra, fra far og mor,at Helene Bækmark var ambitiøs. De var bare glade, nårhun var glad. I højere grad blev hun drevet af en trang <strong>til</strong>at være en af dem, der blev regnet med. Hun kunne sitkram, hun var god, så hvorfor ikke udnytte sine evner.I KL endte hun med at blive kontorchef.”Jeg gik fra at være denne her ’smart kid’ <strong>til</strong> at væreleder. Og det var fedt i den grad at kunne have mig selvmed på jobbet. Fantastisk at kunne få folk med på at gå ien bestemt retning.”Plads <strong>til</strong> børneneIgennem hele sin karriere har Helene Bækmark insisteretpå, at det skal være muligt at kunne kombinere privatlivog job.”Jeg vil kun arbejde et sted, hvor der også er plads <strong>til</strong> atvære menneske. Og en del af dét er at have en familie ogbørn. Jeg henter mine børn fra skole og daginstitution ogarbejder om aftenen, når det er nødvendigt.”Man bliver nødt <strong>til</strong> at forholde sig <strong>til</strong>, hvordan chefjobbetog forældreskabet skal kombineres, mener hun.”Min mand og jeg koordinerer vores kalendere et halvtår frem i tiden. Og af min arbejdskalender fremgår det,hvornår det er mig, der henter. Nogle af de ansatte har i33
- Page 1 and 2: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 5 and 6: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 7 and 8: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 10 and 11: Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldire
- Page 12 and 13: Birgit Fogh RasmussenHvordan reager
- Page 14 and 15: Birgit Fogh Rasmussen”Det her er
- Page 16 and 17: Birgit Fogh Rasmussen”Som kvinde
- Page 18: ”Dejligt, når energi og indsats
- Page 21 and 22: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 23 and 24: Medierne kværnerMediernes nyhedsud
- Page 25 and 26: jeg besked på, at om fjorten dage
- Page 27 and 28: organisation og ledelse. De mest po
- Page 30 and 31: Helene Bækmark, direktør for plej
- Page 32 and 33: Helene Bækmarkstor gensidig sympat
- Page 36 and 37: Helene Bækmarkden forbindelse sagt
- Page 38: ”Myte om de store privateomkostni
- Page 41 and 42: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 43 and 44: ”Det var fantastisk at komme ind
- Page 45 and 46: Personalet taget i edVed samtalen v
- Page 47 and 48: da min daværende kommunaldirektør
- Page 50 and 51: Jane Wiis, kommunaldirektørSå er
- Page 52 and 53: Jane WiisMedfødt talent for ledels
- Page 54 and 55: Jane Wiis52
- Page 56 and 57: Jane Wiisvidåben. Giv dem en ny ch
- Page 59 and 60: ”Som leder skal dukunne lide menn
- Page 61 and 62: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 63 and 64: op med, at du skal tage action, hvi
- Page 66 and 67: Karen RevsbechTillid skaber vækstS
- Page 69 and 70: ”God til at navigere ikrisesituat
- Page 71 and 72: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 73 and 74: Men en ting er at være på hej med
- Page 75 and 76: At have en ’bedsteveninde’Igenn
- Page 77 and 78: Om pauser”Jeg åbner ikke min pc,
- Page 80 and 81: Jette Søe, sundhedschefFødt i Var
- Page 82 and 83: Jette SøeDesuden forstod hun hurti
- Page 84 and 85:
Jette Søeweekenden. Og helt sikker
- Page 86 and 87:
Jette Søefor en fordomsfri debat.
- Page 88:
”Drop at tænkepå de blomstredep
- Page 91 and 92:
Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 93 and 94:
gift. Men det var nye tider, da jeg
- Page 95 and 96:
”Det var sjovt, men også kræven
- Page 98 and 99:
Jane Hvas, direktør for social, su
- Page 100 and 101:
Jane Hvasvirksomhedsejer, chef elle
- Page 102 and 103:
Jane Hvas100
- Page 104 and 105:
102
- Page 106 and 107:
Pernille Blach Hansen, miljø- og t
- Page 108 and 109:
Pernille Blach Hansen”Da jeg star
- Page 110 and 111:
Pernille Blach Hansen108
- Page 112:
Pernille Blach Hansenro. Faren er i