11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor - KTO

Karen Revsbech, vicekommunaldirektørKaren Revsbech kender de kommunale krinkelkroge,genveje og vildveje, som kun ganske fågør det. Sit arbejdsliv har hun viet til at give dedanske kommuner et menneskeligt ansigt – bådeindadtil og udadtil. Hun begyndte sin karriere som kontorelevi Birkerød Kommunes skolevæsen tilbage i 1969. Herlå ledelsesstilen langt fra den ligeværdige dialog med deansatte, som hun senere selv har kæmpet indædt for.”Generationen, der er fem år ældre end mig, råbte opfor at ændre samfundet. Jeg valgte de indre linjer. Jegkunne da godt hidse mig op til at gå på gaden 1. maj,mest for hyggens skyld, men de store heftige armbevægelserer simpelthen ikke mig – slet ikke min måde at gøretingene på. Jeg er mere til at forbedre og udvikle tingeneindefra,” fortæller hun.Der er brug for rollemodellerInterviewet foregår en rolig stund i Ballerup Kommunesgæstekantine, i fred for medarbejdernes utallige spørgsmålom stort og småt. Med sig har hun sit CV med karrierenshøjdepunkter og et foto af sine tre børn.”Vil du se mine børn?” spørger hun og viser dem stoltfrem. ”De klarer sig godt alle tre!” Og så er det ligesomslået fast, hvad der er vigtigst: Først børnene – herefterandre mennesker – og sidst Karen selv.Ikke fordi hun er selvudslettende, men andre menneskerinteresserer hende mest. Alligevel er hun fuldt og heltoverbevist om, at det har stor værdi, at kvindelige kommunaletopchefer fortæller om deres karrierer og liv. Rollemodellerer der brug for, hvis yngre kvinder skal vælgeet kommunalt chefjob. Kan hun selv bidrage ved at fortælleom sit liv, på godt og ondt, er det helt fint.Evnen til at bide sig fastUndervejs i sin lederkarriere har Karen Revsbech studeretjura ved Københavns Universitet. Mangler kun det afsluttendespeciale. Hun har fået godkendt dispositionen, mendet kniber med tid til det endelige og afgørende skrivearbejde.Ærgerligt med det hængeparti!På spørgsmålet Hvad ville du gøre med dit liv, hvis du vandt10 millioner kroner? svarer hun da også, at så vil hun søgeorlov fra arbejdet et par måneder og blandt andet brugetiden på at få sat punktum for specialet.Ufærdige ting og sager er ikke Karen Revsbechs kop te.Hun har evnen til at bide sig fast. Også når det gør rigtigondt.I dag ved hun, at alle kampe ikke kan eller skal kæmpes.Privat såvel som på jobbet. Vedholdenhed er godt og kanbringe mennesker langt, men nogle gange skal du forladestedet og finde andre græsgange – også selv om det i dengrad er imod dit instinkt.”Du har altid tre valgmuligheder: ’Join, beat or leave.’Og at forlade pladsen kan altså være en ganske god løsningnogle gange. Men den reaktion ligger ikke naturligttil mig.”Ekstrem vedholdenhedNår hun reflekterer over sit liv og sin karriere, kan hun se,at den ekstreme vedholdenhed er en rød tråd.”Går jeg ind i noget, gør jeg det færdigt. Jeg ved, attingene ikke behøver at være sjove hele tiden for at haveværdi, men jeg har prøvet at blive for længe på den sammearbejdsplads.”Karen Revsbechs generation fik fra starten indpodet, atloyalitet over for arbejdspladsen var alfa og omega.”Man skulle jo ikke ende som en flakke. De unge haren helt anden tilgang, som jeg finder meget sundere, ogsom er en af ledernes allerstørste udfordringer i dag –nemlig at medarbejderne er arbejdspladsens vigtigste ressource.Det handler jo om at holde sig for øje, at du selvog arbejdspladsen udvikler sig hele tiden – er en levendeorganisme – og at der gensidigt er en positiv tilgang til deforandringer, der er en naturlig følge af dette.””Men i et af mine lederjob blev jeg for eksempel i desenere år udsat for mobning. Min chef skiftede mellem atignorere mig og at skyde mig alverdens mystiske hensigteri skoene. Det var meget opslidende og handlede vel om,at han selv var trængt og ganske enkelt havde det svært58