Helene Bækmarkden forbindelse sagt, at det giver et fedt signal om, at derer plads <strong>til</strong> alle – også dem med børn.””Du må prioritere og stå ved dine prioriteringer. For miger børnene for eksempel det vigtigste. Jeg bruger ingentid på foreninger, klubber, biografer og så videre. Medmindrejeg kører børnene <strong>til</strong> og fra.”Rank ryggen og hent ungerneGenerelt advarer Helene Bækmark kvinder imod at brugehensynet <strong>til</strong> børnene som en undskyldning for ikke at tageet chefjob.”Falder du i den grøft, hvor du hele tiden undskylderdig selv og siger: ”Det er smadderærgerligt, men jeg harnogle børn, jeg skal passe og hente,” smitter du omgivelserne,og de vil uvilkårligt også begynde at mene, at detda er en voldsom karriereforhindring med de dér børn.”Det handler meget om retorik, slår Helene Bækmarkfast.”Du skal formulere det som en naturlighed, at du harbørn, og at du som en selvfølgelighed forventer, at der erplads <strong>til</strong> også at være forælder. Du skal ranke ryggen ogsige: Jeg har en aftale nu. Jeg skal hente mine børn. Vil dunoget vigtigt, taler vi om det på et senere tidspunkt – skalvi aftale et tidspunkt nu?”Hun understreger samtidig, at dit valg af partner er essentielt,hvis du ønsker plads <strong>til</strong> et spændende chefjob idit liv.”Det er jo ikke noget, du tænker på, når du forelskerdig. Men det er langtfra ligegyldigt, at I har et ligeværdigtforhold, hvor der er plads <strong>til</strong> begges karrierer.””Du skal sørge for kun have ét job, nemlig dit arbejde.Derhjemme skal der være tale om et fællesskab. Og erden del på plads, kan jeg heller ikke forstå, at det skullevære nødvendigt at arbejde på deltid for at få tid <strong>til</strong> detderhjemme. Mine børn er altid blevet hentet i pæn tid.Uden for megen stress og jag.”Især som chef skal du være bevidst om, at du prægerkulturen på arbejdspladsen. Du har et ansvar for at signalere,at der er plads <strong>til</strong> hele mennesker. Og måske kan detvære nødvendigt at sætte ord på, hvad det nu engang er,I evalueres på, råder Bækmark.”I bør s<strong>til</strong>le jer selv spørgsmålet: Er det den fysiske <strong>til</strong>stedeværelse,vi skal måles på, eller er det konkrete opgaverog services, vi præsterer og dermed vurderes på. Og jegmener jo, at der er mest fornuft i sidstnævnte.”Idealer som drivkraftLige meget hvad, er det krævende at være chef. Mangetimer og tanker bruger du på chefjobbet. ”Det skal værelivet værd,” understreger Helene Bækmark.”Og for mig er det væsentligt at være i den offentligesektor. Det er vel et eller andet sted de samme stærkeværdier, der driver mig, som hvis jeg arbejdede i et folkekøkken.Jeg føler, jeg gør gavn.”Helene Bækmark afbryder interviewet. Hun trænger <strong>til</strong>en pause og henter en skål med lidt chokolade og kiks.”Her i huset er vi glade for søde sager,” siger hun. Selvom der i entreen netop er ankommet to trækasser medøkologiske grøntsager og frugt fra Årstiderne.”Kan det mon være en god forretning? Jeg tror næsten,at vi er den eneste familie, der modtager en kasse her inærheden, netop i dag.” Helene Bækmark er vant <strong>til</strong> atover<strong>vej</strong>e, hvordan man får mest for pengene. Sådan erdet i en kommunal forvaltning med konstante krav omeffektiviseringer.Men <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> idealerne og troen på at gøre en positivforskel.”Hvis jeg gør jobbet godt og gør det muligt for politikerneat træffe endnu bedre beslutninger, har samfundetsom model bibeholdt sin legitimitet. Jeg oplever, at jegbidrager <strong>til</strong> at bibeholde den bedste af alle samfundsmodeller.Og sådan ville jeg nok ikke have det, hvis jeg arbejdedei en virksomhed.”Borgerservice i øjenhøjdeMen det er ikke, fordi Helene Bækmark er ude i en politiskmission, understreger hun. Som chef i kommunen er hunsig sin rolle som upolitisk embedsmand meget bevidst.34
Det betyder, at hun er sat i verden for at arbejde for, atpolitikernes ønsker bliver virkeliggjort. Hendes egen meninger underordnet. Men derfor kan man godt arbejdefor sine idealer – på systemets vegne.”Mit ideal er, at kommunen møder borgeren som ligemand.At vi forstår at se folks muligheder og ikke deressvagheder. At støtte dem i at udfolde deres positive potentiale.Når en person er handicappet, gælder det omikke kun at se begrænsningen, men at se, hvad deres livkan blive <strong>til</strong>, hvis de får muligheden.”Som personaleleder har Helene Bækmark også sine idealer.Og som øverste chef kæmper hun en konstant kampfor hele tiden at blive bedre <strong>til</strong> at støtte sine mellemlederei deres ledelse.”Det har stor værdi at kunne sætte sig på sine hænder.Du skal ikke begynde at gøre ledelsesarbejdet for deledere, du har dit daglige samarbejde med inden for ditansvarsområde. Nogle gange kan du være lige på nippet<strong>til</strong> at ’overrule’, men så må du hanke op i dig selv. Duskal ikke tro, at du kan gøre det bedre end dem. Du skalacceptere, at de gør tingene anderledes end dig – netopfordi de ikke er dig. Men derfor behøver det ikke at væredårligere. Tværtimod.”Det gælder om at have klare mål og så at være i dialog.Og dialog kan sagtens handle om de ’svære ting’:om hvorvidt opgaverne bliver løftet godt nok eller med<strong>til</strong>strækkelig omhu.Sæt dig på hænderneI sit nuværende job har Helene Bækmark direkte personaleansvarfor to fagchefer.”Holder jeg for eksempel møder med deres ledere, erdet for at give dem – fagcheferne – et rygstød. Og sådannemøder er aftalt med dem på forhånd. Mødernehandler som regel om helt konkrete <strong>til</strong>tag. Nogle gangekan det hjælpe fagcheferne, at deres ledere ved, at denneher konkrete beslutning har stor fokus fra øverste ledelse,altså fra mig.”Helene Bækmark sætter sig på sine hænder, som forhelt fysisk at huske sig selv på, hvad det betyder at holdenallerne væk. Som topchef må du have selvdisciplin ogvide, hvad der ikke er din opgave. Igen handler det om atuddelegere og respektere, at nogle opgaver ikke er dine.Også selv om du holder af dem.”Er du personalechef for en større gruppe mennesker,bliver du mere en del af denne her fællesskabsfølelse. Denmå du vinke farvel <strong>til</strong>, hvis du vil være øverst i ledelseshierarkiet.Og det kan for nogle være et savn.”Hvad får du i stedet for?”Du får en helt unik mulighed for at præge en storgruppe menneskers liv i en positiv retning.”Stå ved dig selv, som du er”Find en god coach, og opsøg lederudviklingsforløb, derhar fokus på dig som person. Men generelt tror jeg, atkvinder tager for meget lederuddannelse. De fokusererfor meget på formel kompetence. Altså teoritunge efteruddannelsersom diplom- og masteruddannelser. Derimoder det afgørende, at man kender sig selv som menneskeog står ved/lever med den, man er. Kommer man ud ikritiske situationer, er det i sidste ende ens egen evne <strong>til</strong> atstå det igennem, der er afgørende.”Om at blive sat i båsHelene Bækmark hader at blive sat i bås.”Jeg vil ikke underlægge mig en eller anden standardopfattelseaf, hvordan mennesker bør være. Der er storforskel på at få et prædikat og så at være i dialog. Mendet gælder da om at suge <strong>til</strong> sig af andres input, hvis du viludvikle dig som person.” Helst holder hun sig på lang afstandaf alt, der minder om personlige evalueringer. ”Jegbryder mig simpelthen ikke om at overlade vurderingenaf mig selv <strong>til</strong> andre. Det var en kæmpe overvindelse formig at skulle igennem de ledelsesvurderingstest, som gårforud for ansættelse i et job som mit. Lederudviklingssamtalerer derimod rigtigt fine, hvis de har dialogen i centrum.Men en rating i forhold <strong>til</strong> den samlede ledergruppebyder mig imod.”35
- Page 1 and 2: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 5 and 6: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 7 and 8: 11 kvinders vej til topledelse- kom
- Page 10 and 11: Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldire
- Page 12 and 13: Birgit Fogh RasmussenHvordan reager
- Page 14 and 15: Birgit Fogh Rasmussen”Det her er
- Page 16 and 17: Birgit Fogh Rasmussen”Som kvinde
- Page 18: ”Dejligt, når energi og indsats
- Page 21 and 22: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 23 and 24: Medierne kværnerMediernes nyhedsud
- Page 25 and 26: jeg besked på, at om fjorten dage
- Page 27 and 28: organisation og ledelse. De mest po
- Page 30 and 31: Helene Bækmark, direktør for plej
- Page 32 and 33: Helene Bækmarkstor gensidig sympat
- Page 34 and 35: Helene Bækmark”Jeg benytter mig
- Page 38: ”Myte om de store privateomkostni
- Page 41 and 42: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 43 and 44: ”Det var fantastisk at komme ind
- Page 45 and 46: Personalet taget i edVed samtalen v
- Page 47 and 48: da min daværende kommunaldirektør
- Page 50 and 51: Jane Wiis, kommunaldirektørSå er
- Page 52 and 53: Jane WiisMedfødt talent for ledels
- Page 54 and 55: Jane Wiis52
- Page 56 and 57: Jane Wiisvidåben. Giv dem en ny ch
- Page 59 and 60: ”Som leder skal dukunne lide menn
- Page 61 and 62: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 63 and 64: op med, at du skal tage action, hvi
- Page 66 and 67: Karen RevsbechTillid skaber vækstS
- Page 69 and 70: ”God til at navigere ikrisesituat
- Page 71 and 72: Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 73 and 74: Men en ting er at være på hej med
- Page 75 and 76: At have en ’bedsteveninde’Igenn
- Page 77 and 78: Om pauser”Jeg åbner ikke min pc,
- Page 80 and 81: Jette Søe, sundhedschefFødt i Var
- Page 82 and 83: Jette SøeDesuden forstod hun hurti
- Page 84 and 85: Jette Søeweekenden. Og helt sikker
- Page 86 and 87:
Jette Søefor en fordomsfri debat.
- Page 88:
”Drop at tænkepå de blomstredep
- Page 91 and 92:
Gode råd - hvis du vil være topch
- Page 93 and 94:
gift. Men det var nye tider, da jeg
- Page 95 and 96:
”Det var sjovt, men også kræven
- Page 98 and 99:
Jane Hvas, direktør for social, su
- Page 100 and 101:
Jane Hvasvirksomhedsejer, chef elle
- Page 102 and 103:
Jane Hvas100
- Page 104 and 105:
102
- Page 106 and 107:
Pernille Blach Hansen, miljø- og t
- Page 108 and 109:
Pernille Blach Hansen”Da jeg star
- Page 110 and 111:
Pernille Blach Hansen108
- Page 112:
Pernille Blach Hansenro. Faren er i