11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor - KTO

Jane Hvas, direktør for social, sundhed og beskæftigelseNår nu der kommer en journalist og forstyrrermed et interview, er det da fint at kunne slåto fluer med et smæk. Jane Hvas har datter ogbørnebørn, der bor i Randers, og når journalistenbor i en og samme by, er det da bare om at slå til: ”Vimødes hos dig, så er du også fri for at køre hele vejen tilJammerbugten.”Journalisten er glad, Jane Hvas er tilfreds, og barnebarnetkan se frem til en hel fredag eftermiddag med mormor,der selvfølgelig har frekventeret en lokal butik, derforuden luksuskaffe sælger de skønneste vingummier.”En mormor har da lov til at forkæle,” lyder det fra JaneHvas, der ellers ikke er den arketypiske mormor, der hartid til at bakke op med pasning i tide og utide. For ensocialdirektør i Jammerbugt Kommune er hverdagen fyldtmed kommunal ledelse, og helt dårligt er det vist ikke,at hendes mand, der er uddannet gartner, er begyndt atarbejde som eksportchauffør. Det giver lange dage, hvorhun kan passe arbejdet i ro og mag uden tanker om, ataftensmaden skal spises derhjemme.”Et chefjob kan ikke klares på under 50 timer om ugen,”slår hun fast og er ganske glad for, at hun selv først for alvorfik turbo på sin lederkarriere, da de tre børn var blevetstørre og dermed var i stand til at forstå, hvorfor mor ikkevar så meget hjemme.”Det ville ikke have duet for mig med helt små børn oget lederjob. Jeg havde dengang andre ting, der var vigtigerefor mig. Først og fremmest børnene,” siger hun i dag– mange chefjob rigere. ”Men fordi det ikke duede formig, kan andre jo sagtens have det anderledes.”MønsterbryderJane Hvas er uddannet sygeplejerske. Hun har merkonomeksameneri alt fra virksomhedsøkonomi til organisationog strategi. Og hun har en Master of Public Administrationved Aalborg Universitet.Siden 2007 har hun været direktør for social, sundhedog beskæftigelse i Jammerbugt Kommune. I syv år varhun kommunaldirektør i Fjerritslev Kommune, og i sidstehalvdel af 90’erne var hun socialchef i Munkebo Kommune.Mange tunge kommunale lederjob er det blevet til, selvom en lederkarriere på højt niveau er en usædvanlig foreteelsei hendes familie.”Jeg er nok det, man vil kalde en mønsterbryder, menfor mig er det jo bare et job, jeg godt kan lide.””Min far var uddannet maler, min mor hjemmegående,og ingen af mine fire mindre søskende har taget længereuddannelser. Min ene søster arbejder på fabrik, min andenpå kontor i Kerteminde Kommune, den tredje hargennem flere år passet sin handicappede søn, og min brorer smed.”Uddannelse giver frihedI den første del af barndommen boede familien i København,og da Jane Hvas var ti år, flyttede familien til Fyn.”Lindøværftet tilbød min far arbejde, og vi fik mulighedfor at flytte i hus med have og masser af frisk luft. Dengangvar der jo fortsat stor arbejdsløshed, især i København, ogdet var da befriende at få plads omkring sig og ikke længereat skulle være bekymret for, om arbejdet nu røg.”I København boede familien i en tredjesals lejlighed på2½ værelse: et værelse med fire køjer, en lille fin stue, hvorsofaen stod, og en dagligstue, hvor forældrene sov.Flytningen var ikke problematisk for Jane Hvas. Ogsåi den nye skole havde hun nemt ved skolearbejdet, ogmoren bemærkede med jævne mellemrum, at med Janesgode evner skulle hun da have en uddannelse. En sådanhavde moren altid selv savnet.”Med en uddannelse kan du altid klare dig selv,” sagdemoren.Familien som frirumDen dag i dag nyder Jane Hvas at have en familie, hvor altandet end karrierespørgsmål og kommunal ledelse er pådagsordenen.”I familien har jeg et helle. Ligesom når jeg er på ferie.Her er det ligegyldigt, hvad mit arbejde er; om jeg er96