Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200010spise til aften om lørdagen, blev der altid spurgt, hvem derville med i kirke om søndagen. Det var nemlig skik, at derskulle nogen til kirke fra hver gård. Det må man jo sige var engod skik, og det fyldte godt i kirken. Vi kan vel sige, at der idag mangler både bondemand og hans 2-3 karle til at fylde ikirken - det var dengang! Men lad mig så skynde mig at sige,at vi tit dukkede hovedet, når der blev spurgt, om vi ville medom søndagen.Der var dog visse ritualer, vi ikke kunne komme udenom,f. eks. juleaften. Da skulle alle med, og det syntes vi nok varlidt bøvlet. Vi skulle jo fodre dyrene, ca. det halve affodringen - derefter skifte tøj, køre med hestevogn eller kane,alt efter vejret, og så hjem i det gamle tøj igen for at fodre afog malke - igen tøjskift. Det var trods alt både hyggeligt oghøjtideligt. Sådan en aften var der fuldt hus i kørestalden ipræstegården. Så vidt jeg husker, kunne der stå en 14-16heste. Det var i østbygningen i den ende af huset, hvor der nuer graverfaciliteter. Det er kun 50 år, der har ændret tingene påden måde - sådan er det gået.Fod under eget bordEfter anden verdenskrig tog udviklingen fart. Den kan ogskal vel ikke stoppes. Min sidste plads som bondekarlsluttede 1. maj 1946. Jeg havde flere og kun gode pladsermed mange forskellige oplevelser. Det var lærerigt påmange måder, men nu var det slut på min ungkarletilværelse!Se, nu var skeen kommet i den anden hånd, jeg fandtud af, at det havde været billigere, da man gik til en andenmands bord. Vi startede i min kones fødehjem, nuSkovstedvej 17.Min svigerfar Martinus Gregersen var pludselig død,kun 54 år gammel, og min svigermor, Karoline Gregersen,kunne ikke køre det videre, de havde. De havde sammendrevet et gartneri og planteskole, og efter datidensmålestok var Martinus en meget dygtig anlægsgartner. Hanhar anlagt mange haver, også uden for sognets grænser,samt de fleste gravsteder på Hillerslev kirkegård. Hanpassede også kirkegårdsforeningens gravsteder med hjælpfra kone og de to piger. Den yngste af dem blev min kone.Min svigerfar Martinus Gregersen foran sin ejendomi 1944 sammen med min svoger Åge Hansen.For øvrigt lærte Martinus mig, hvordan man skullebruge en spade. Jeg tjente som 16-årig på en gård, som nuer nedrevet, og hvor kalkværket har gravet kalk - påSnerlevej. Da jeg tjente der, skulle de have lagt deresgræsplæne om, og det skulle der gartner til. Der var ikkenoget, der hed havefræser, så det foregik med spade ogmed mig som hjælper. Det var ikke gartnerens måde athåndtere en spade på, så jeg fik at vide "på rigtig godtgammeldags dansk", hvordan det foregik. Jeg var nok lidtirriteret over sådan en opsang og tænkte selvfølgelig ikkeover, at han skulle blive min svigerfar.Nå, men vi startede på Skovstedvej 17. Da så alt joanderledes ud i hele Hillerslev. Det er skammelig, at derikke foreligger et fotografi af det hele, for det er ikke let atbeskrive. Der er blevet nedlagt en del gamle huse, men derer så sandelig også kommet mange nye. Det er jo dem, derer blevet væk, vi savner for at kunne danne billedet. Hvis demennesker, der døde for 50 år siden kunne se byen, ville deoverhovedet ikke kunne kende den igen - så hurtigt kan detgå!Lad mig begynde ved kirken og gå østpå. Den nySkovstedvej ligger på markjord fra præstegården - ligesomhusene mellem Skovstedvej og Mælkebøttevej. Da havdekommunen købt et andet stykke jord, som så blev ombyttetmed præstegårdens jord. I 195 0 blev det nye vejstykkeanlagt. Der gik den gamle Skovstedvej, som vi ældrestadigvæk kalder den, men nu hedder den Følfodvej. Dengik fra kirkegårdsdigets sydøstlige hjørne skråt over til dennuværende Følfodvej og så ellers østpå gennem byen, somden går i dag, dog lige over vandværksgrunden. Da var derikke noget, der hed vandværk på det pågældende sted. Denfortsatte tæt på Knud Andersens ejendom (Skovstedvej 7),fortsatte hen til Kanstrupvej, hvor den tog et venstresving,og så til højre ved Banemandens hus, som nu er nedlagt.Grunden er tilplantet med hyben på trekanten vedKanstrupvej og Skovstedvej.Der lå altså Jens Peter Nielsens hus - "Banemanden"blev han kaldt, fordi han gik på Thisted-Fjerritslev jernbanesom banemand. Skovstedvej gik altså imellem det omtaltehus og vores have, og så fortsatte den ellers østpå og ramteind i den nuværende Skovstedvej. Omkring 1935 blev denlagt syd om Banemandens hus, så den fik den nuværendebeliggenhed. Så langt, så godt.Nu vil jeg lidt længere østpå til huset, hvor nu FlemmingLynge bor - Skovstedvej 24. Der boede i mange år etpar ældre mennesker, "æ tysker" blev han kaldt og aldrigandet. Han hed Johannes Hartvig. Jeg havde kendt ham,lige siden jeg var dreng, men blev nu nabo til ham, da jegblev gift ind i Skovstedvej 17. Ham kunne jeg såmændgodt fylde en hel bog med, men skal prøve at begrænse dettil en del af hans historie og livsførelse, - men han fortjentegodt nok en hel bog.Hans kone hed Martine, deres gravsted er nu sløjfet ogovertaget af en datter og svigersøn, og deres lille gravstener sat til side, har jeg set. Den ser lille og ubetydelig ud,men er absolut én af dem, der bliver kaldt"bevaringsværdig", ikke på grund af store bedrifter ellerlignende - eller en kunstfærdig sten, men netop på grund14