Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200030formand for Thisted Elværk, men fra 1976 som medlem afNordkrafts bestyrelse. Det kom til at vare i 16 år, ogKristian lægger ikke skjul på, at det var en udfordring, enudfordring der også gav oplevelser, og hvor der virkeliggik megen tid med at sætte sig ind i sagerne omkringmeget store og vidtgående beslutninger på energiområdet,men det var anstrengelserne værd, konstaterer KristianOvergaard, en virkelig interessant opgave.Også på det lokale plan har Kristian været med, iHillerslev Grovvareforenings bestyrelse gennem 22 år, ogogså her er der foregået en fantastisk udvikling. Foreningener i dag én af Hillerslevs største virksomheder, envirksomhed vi bestemt kan være stolte af, og som er med tilat gøre Hillerslev kendt langt omkring. Fra 1974 varKristian Overgaard i skolenævnet gennem 16 år. "Det varspændende, når vi skulle ansætte lærere. Og treskoleinspektører har jeg været med til at ansætte", fortællerKristian. "Vi ansatte altid de dygtigste, og de dygtigste harambitioner, derfor var Hillerslev skole for dem etspringbræt til en større stilling, og så må vi jo finde os i etlidt større gennemtræk. Vi har i Hillerslev envelfungerende skole, som vi bør være stolte af'."Jeg føler i det hele taget, en stor taknemmelighedover at have fået lov til at være med til at øve indflydelsepå nogle af de beslutninger, der har sat præg på den egn,som jeg holder så meget af', slutter Kristian Overgaard.Indvandrer i HillerslevMads Frost, Kirke og Sogn nr. 4 1999Meget krudt bliver i øjeblikket brugt på at diskutere, omfremmede der kommer til Danmark er velkomne eller ej.Meningerne er mange, for og imod, men et er sikkert,Wolfgang Zamastil kom til Hillerslev for over 30 år siden,og dengang var der ikke mange, der tog notits af, at enfremmed kom til byen.Kirke og Sogn har besøgt Jytte og Wolfgang, der bordejligt lige midt i Hillerslev. Wolfgang kom fra Østrig,nærmere bestemt fra Wien. Det var her, han havde sinbarndom og levede sine første år. En faster, der var giftmed en ingeniør ved F.L.Smith, var årsagen til, at mange afWolfgangs ferieture i barndommen gik til Danmark. "Jegblev vel nærmest betragtet som en slags Wienerbarn. Demvar der jo mange af på ferie i Danmark, de første år efterkrigen."Efter skolen kom Wolfgang i gymnasiet og senere påuniversitetet, hvor han læste medicin. "Jeg begyndte påuniversitetet i 1965, fortæller Wolfgang, et studium jegnærmest var blevet lidt presset ind i. Min far var død, da jegvar ca. l år, og min opvækst foregik delvis hos minebedsteforældre. Der var en del læger i familien, og det lånærmest i luften, at man gerne så jeg gik den vej. Man kanvist godt sige, at jeg fik et lidt anspændt forhold tilfamilien, da jeg efter to år forlod medicinstudiet, men jegfølte slet ikke, at det var noget for mig. Familien har nokaldrig helt tilgivet mig denne disposition, men tiden lægerjo alle sår, og jeg besøger dem ofte, når jeg er i landet. Jeghar to søstre, der bor i Østrig, og som jeg har det bedsteforhold til. Min mor er desværre død."Efter soldatertiden stod der eventyr i hovedet påWolfgang. En kammerat og han bestemte, at Sverigemåtte være et oplagt mål. Der skulle være storemuligheder, havde de hørt. Desværre for Sverige havde deåbenbart ikke hørt om de to østriger, for de kunne ikke fåindrejsevisum, og i stedet blev det så Danmark, de havnedei. Kammeraten havde en forbindelse i Sydthy, og detvar via den, Wolfgang kom til Aage Nielsen, bedre kendtsom Aage "Kosangas" i Hillerslev. Det viste sig, at hanmåske var i stand til at skaffe lidt arbejde til den fremmede."At Aage så havde en datter, jeg meget hurtigt blevmeget interesseret i, var vel en medvirkende årsag til, atjeg groede lidt fast.Det med sproget var lidt af et problem, og mine førsteforsøg var lidt af en blanding. Noget fik jeg fra TV, nogetfra Jyttes bedstemor, Anine, og ellers fra alle hjørner afThy. Det lød vistnok lidt mærkeligt i begyndelsen, menefterhånden har jeg da fået det lært så nogenlunde.De første 5-6 måneder arbejdede jeg lidt rundt om.Jeg fik ca. 8 kr. i timen, og jeg fandt, at det var en fyrsteligløn. Jeg malede kalkladen i Hillerslev, jeg repareredegruekedler for Aage. Omkring 3 timer tog det athovedreparere sådan en tingest, det var 24 kr., og jegsyntes virkeligt, det var meget. Jeg kørte også lidt gasengang imellem, men da jeg en dag væltede en gavl på engård i Skinnerup med lastbilen, blev jeg omgående fritagetfor den bestilling.Da jeg havde sparet en 4-5000 kr. op, tog jeg på entur hjem til Østrig for at besøge min mor. Da hun så demange penge, troede hun, jeg var havnet i noget kriminelt.Hun troede ganske enkelt ikke på, at man i løbet af så korttid kunne tjene så mange penge. Jeg levede nok også lidt ien fantasiverden, jeg havde jo ingen udgifter til hverkenfagforening eller noget andet. Senere har jeg jo fundet udaf, at systemet også vil have deres del af kagen.""Jeg skulle så i gang med en uddannelse," fortællerWolfgang videre, "derfor besøgte jeg en studievejleder iThisted, og fik der det gode råd måske at blive indendørsarkitekt.Studiet foregik via brevskole. Det passede migfint, så kunne jeg jo lave lidt gruekedler ind imellem og1000 andre ting. Det var nok lidt for frit! Tid var der jonok af og uddannelsen tog lidt længere tid, end den burde.Vi blev gift i 1970, og i 1971 var jeg færdig meduddannelsen og kunne kalde mig indendørsarkitekt.Oliekrisen gjorde uddannelsen uaktuel, der var ikke rigtigmangel på indendørsarkitekter, men igen kom Aage mig tilhjælp. Han kendte nogle folk på Cimbria i Thisted, hvorman fremstiller maskiner til kornbehandling."Wolfgang fik job på tegnestuen, det var den 13. august1972. De tegninger, han her fik præsenteret, havde ikkemeget med en indendørsarkitekt at gøre, fortæller Wolfgang."Jeg forstod ikke en pind af det hele, men en mand fraLitauen, der var flygtning, arbejdede også på tegnestuen.Han vidste, hvad det ville sige at begynde i et fremmedland, og han hjalp mig fantastisk i de syv år, jeg var påtegnestuen. Så skete der det, at den mand, Cimbria havdesom sælger på det tyske marked, blev syg i en længereperiode. Man spurgte mig, da jeg jo kunne sproget, om jegville prøve i salgsafdelingen," fortæller Wolfgang. "Detvar salg af korntørrerier, jeg fik som speciale. Jeg tog påudstillinger sammen med vore agenter og hjalp dem vedhandler m.m. Det var en spændende og lærerig tid.34
Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200031Fra 1981 til 84 var det det græske marked, jeg arbejdedepå, samtidig plejede jeg forbindelser til Sydafrika.I 1986 startede Cimbria en ny afdeling ude i Thistedsindustrikvarter med Delta rensemaskiner til korn og frø,og i 1990 købte man så en fabrik i Østrig, der ogsåbeskæftigede sig med specialmaskiner til frøbranchen."Det blev nu Wolfgangs opgave at koordinere de tovirksomheder, så viden og produktionsmetoder blev tilfælles bedste. Sådan gik det derud af indtil den 14. februar1992, hvor Wolfgang, som han selv siger det, pludselig låmed alle ben i vejret. "Jeg var faktisk død et par gange,men dygtige Falckfolk og folk på sygehuset fik mig kaldttilbage til livet igen."På spørgsmålet om, hvad man tænker efter sådan enoplevelse, svarer Wolfgang: "Siden dengang har jeg altidsagt det, jeg mener, også hvis jeg føler noget er forkert,men jeg vil ikke sige, det har ændret mit liv. Jeg går ikkerundt og er bange for døden, og skulle det ske igen, var detda en let måde. Men man ville jo gerne være ældre end de45, jeg var dengang.Wolfgang er katolik. Han er født af katolske forældreog opdraget i den tro, og på spørgsmålet om, hvad der erden store forskel på katolikker og protestanter svarer han:"Hvis alle i Hillerslev var katolikker, skulle præsten joleve i cølibat, det ville han sikkert ikke bryde sig om. Jegsynes faktisk ikke, der er stor forskel, i alt fald ikke påmennesker, men selvfølgelig er der stor forskel på denmåde, man holder gudstjeneste på. Jeg var da, indtil minstemme gik i overgang, kordreng i vores kirke i Østrigmed hvid kjortel og det hele." "Har du aldrig haft dentanke at tage tilbage til Østrig," spørger vi til sidst? "Nej,"svarer Wolfgang, "men jeg har stadig mit østrigske pas, oger østrigsk statsborger. Jeg er godt tilpas i Danmark, menhar aldrig søgt dansk statsborgerskab. Hvis jeg skulle det,ville det indebære, at jeg skulle frasige mig at væreøstriger, og det gør jeg aldrig.Danskerne er rare folk og her bliver aldrig revolution,man har jo alting, og kun de, der ingenting har, laverrevolution.""Æ fælled"Birthe Thastum, Kirke og Sogn nr. 2 1985London har sin Hyde Park, København sin Fælledpark -og Hillerslev sin "Fælled" eller "Folden", som den ogsåkaldes.Syd for Hillerslev by på Engvej-Gl. Thistedvej liggeren jordlod på 7 ha, som er fælleseje for samtligejordbesiddere i såvel Store som Lille Hillerslev.Forhistorien fortoner sig i det dunkle, men det menes,at man allerede for 200 år siden kendte "Folden". Detviste sig nemlig, at der under muldlaget lå ren og fin kalk,som man kunne anvende til fremstilling af råsten -kalksten. Da alle havde brug for byggematerialer, blevområdet fælles - og til fri afbenyttelse.I hullet nordøst for anlægget har man kunnet sebondemanden trave rundt med et par stude, godt fedtedeind i kalkslam. På den måde æltede man kalken, somderefter blev bredt ud på flade områder til tørring og tilsidst skåret i passende mursten. Måske sidder endnukalksten som indermure i gamle huse!Hver kjørmesaften (1. febr.) var det snefogedens pligtat sammenkalde alle lodsejerne til generalforsamling. Herenedes man om udlejningsrettigheder og betaling. Foreksempel fortæller en gammel protokol, at et stykke jordblev lejet fra 1. febr. 1931 til 2 kr. årligt! Ligeledes måttede 74 lodsejere dele "overskuddet" - efter hartkorn! StoreHillerslev havde 105 td. h. og Lille Hillerslev 46 td.h.Hvis man så igen delte i skæpper, kunne man 1924 regnemed 12 øre pr. skæppe. Så det var nok ikke her, manskulle grundlægge sin formue.Der lå tre kommunale huse øverst på bakkeskråningen,og da de blev fjernet, startedes beplantningen med træer.Det var tanken at lave et parklignende anlæg til brug vedfolkemøder og lignende. De sidste træer blev plantetomkring 1920. Selv om anlægget aldrig kom til atfungere efter hensigten, har den dog dannet ramme omsåvel grundlovsmøder som enkelte andre arrangementer.Idrætsforeningens og FDF/FPF's idé sidste år med Skt.Hansbål i "hullet" var en gammel tradition, som blev tagetop.En hyggelig og sjov idé med denne "Fælled". Et rartsted at gå ture, og en værdig gammel tradition at holde ihævd.Kirken har stadig en central placeringKanstrup - konen- DER IKKE KUNNE FINDE SIN RETTE PLADS!Svend Sørensen, Kirke og Sogn nr. 1 1983Meget var anderledes for 300 år siden. Præsterne blev som deeneste tituleret med "hr." i retsprotokollen. Men et er sikkert -også dengang var der selvstændige kvinder!Hør blot, hvordan det gik Laust Christensens kone iKanstrup i 1675, da hun satte sig i karlestolene i kirken.Præsten, hr. Niels Olufsen, bad hende følge skik og brug: atsætte sig i kvindestolene. Men det ville hun ikke bekvemmesig til. Efter prædikenen bad hr. Niels hende igen gå tilkvindestolene, til den bænk som fra Arilds tid havde hørt tilKanstrup. Hr. Niels lukkede selv døren til stolen op for hende.Men hun ville ikke. Og hun tilføjede utilbørlige ord, somvidnet ikke ville nævne.På et senere retsmøde svarede Laust Christensen, athan og hans kone ville nøjes med det stolestade, som hr.Niels ville unde dem. Han mente dog, at hans kones rettestolestade var det øverste i kirken, der hvor den forrigekone i gården havde siddet. Sagen medfører endnu etretsmøde om stolestadernes fordeling. Torsten Terkildsen35
Page 1 and 2: Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lo
Page 33: Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lo
Page 73: Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lo

Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?