Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000Larsen og hans kone fra Kåstrup, der var ansatte til atforestå rengøring og sørge for fyring. Derudover inkasseredede garderobeafgiften ved alle arrangementer. Detvar dog kun en kort tid, inden prisen blev reguleret til 20kr. for rengøring af hele huset, og samtidig blev lejeprisenforhøjet til 50 kr. Ægteparret havde dette arbejde i mereend 10 år og fik stor anerkendelse for den mønsterværdigeorden, de holdt huset i.Det nye forsamlingshus gav mange flere mulighederfor aktiviteter end hidtil, og især i den første tid havdemange mennesker travlt.Bazarudvalget trådte sammen og arrangerede bazar,der gav et pænt overskud. Bestyrelsen måtte træffe mangebeslutninger for at forsamlingshuset kunne leve op tilkravene. Der måtte indkøbes ekstra service, og der skulleogså være en talerstol. Tømreren måtte i sving med at laveflere borde, bænke og skamler. Også en musiktribune varnødvendig. Bord i kælderen og selv en tørvekasse ikøkkenet hørte til for at det hele kunne fungere.Danselæreren fra Feggesund fik endelig tilladelse til atholde undervisning, og biografejeren fra Snedsted komofte til Hillerslev med sin rejsebio. Det skulle han i øvrigtbetale 40 kr. for, mod at han selv opstillede til biograf ogsørgede for fyring.Rejsebio var en nyskabelse i Hillerslev, og der kommange til forestillingerne. Kasserer for forsamlingshuset iet par perioder, Svend Madsbøl, fortalte, at han lige nårforestillingen skulle begynde mødte op, for som kassererskulle han jo afregne med biografdirektøren. Han havdesamtidig taget sine børn med sig, så det blev hver gang tilgratis forestilling. Lugen i døren til filmfremviseren er deri øvrigt endnu!Det fortælles også, at når festerne skulle forberedes ikøkkenet med tillavning af mad og opdækning i salen, såhavde man også bestik med for at supplere husets egenservice. Det blev en blanding af forskellige stel. På ettidspunkt var der et stel, der var særlig populært, men detblev fremstillet i både 2- og 3-tårnet. Så der var jo etsorteringsarbejde efter brugen af bestikket, som dem meddet 3-tårnede var omhyggelig med.Selv om det var vedtaget, at hver andelshaver skullebetale 21,40 kr. årligt over 10 år, viste det sig vedopkrævningen, at en del andelshavere ikke mente, manskulle betale lige meget, hvorfor de havde nægtet atbetale. Det store flertal havde i sin tid tegnet sig for enandel på 50 kr., men nogle havde også tegnet flere andeleá 50 kr. Derfor argumenterede de der nægtede at betalefor, at beløbet skulle afregnes pr. andel.Det gik åbenbart så meget i hårdknude, at man ikkekunne nå til enighed. For sagen ender i Thisted byret, hvordommen lyder på, at de skal betale det fastsatte årligebeløb. Dermed ender det dog ikke. Sagføreren i Thisted,der havde ført sagen for den tabende part, foreslår, at sagenprøves i vestre landsret, for han mener, den kan vindes.Efter nogen tid bestemmer man sig for at følge sagførerensråd, men inden sagen kommer for i Viborg, holdes denordinære generalforsamling i februar 1951. Her er der igenskarpe udvekslinger af meninger om vedtægtsparagraffer,forskellige udlægninger af tidligere beslutninger og isærmotiverne til at tegne kun en andel eller flere andele.Man afventer dommen i landsretten, som de flesteforventer bliver en stadfæstelse af byretsdommen, men detgår lige omvendt. Nu er det nye vindere, der kommer påbanen, og det medfører igen fornyede diskussioner på enekstraordinær generalforsamling, der afholdes i august1951. Der fremsættes igen forslag om, at andelshaverneskulle betale lige meget på gælden. Nogle mente, at sagenskulle føres til højesteret, da man én gang havde vundet ibyretten. Mødet slutter med en afstemning, der havde stortflertal for at tage landsretsdommen til følge.Der er dog fortsat uro om betalingsvilkårene, ogbestyrelsen forbereder en likvidation af forsamlingshuset.Med sagførerbistand er der udarbejdet tegningslister, delstil opløsning, dels til nytegning Men det lykkes ikke attegne 100 nye medlemmer som tegningslisterne fordrede.På generalforsamlingen i februar 1952 kan formand ogkasserer berette om, at det går godt med forsamlingshuset -også økonomisk set. Bestyrelsen har et nyt forslag. At hvertmedlem betaler 10 kr. om året, da der ikke skyldes såmeget på huset. Endvidere et forslag om udnævnelse af endel æresmedlemmer, som blev stående som medlemmer,men var fritaget for at betale de 10 kr.Det sidste blev ikke alene betragtet som drillerier, menogså som skældsord. Forslaget blev til sidst trukket tilbage,og efter en langvarig debat gik flere og flere ind på at allebetalte de 10 kr. årligt, til gælden var ude af verden.Afstemningen om forslaget var næsten enstemmig for, atder nu langt om længe kunne findes en afslutning på sagen.Det har uden tvivl også været udmattende for en stordel af de personer, der enten var valgt eller udpeget til atudrede trådene for, at der blev en afklaring omforsamlingshuset, som alle kunne leve med - uansetmeningsforskelle.23Renovering af forsamlingshuset i 1986