Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000Jul før og nuAnna Katrine Nielsen ("Søster")Julen var jo i gamle dage - altså da jeg var lille - ligesomnu årets højdepunkt, og jeg vil her prøve at beskrive,hvordan vi holdt jul dengang. Det kan være svært, fordilugten, lyset, lydene osv. som også hører julen til, kan jegjo af gode grunde ikke få med.Der er så mange, der siger, at nutidens børn er så forvænte,men det vil jeg nu ikke gi' dem helt ret i. Det ernok rigtigt, at julen i dag koster mange flere penge enddengang for 60 til 70 år siden, men julen dengang varmere hyggelig.Vi havde mere tid til det hele - eller mor tog sig meretid til at hygge.Det startede for det meste med, at vi skulle slagte julegrisen.Den var blevet fodret ekstra godt, så den var tyk ogfed. Det var godt, at den ikke vidste, hvorfor den fik ekstrafoder, for så ville den nok ha' sultestrejket.Nå, men mor ringede (jo, vi havde skam telefon), ogbestilte slagteren til at komme en bestemt dag ogklokkeslæt. Så skulle vi have tændt op under gruekedlen,som var fyldt med vand. Vi skulle hente tørre pinde ogtørv, så der rigtig kunne blive blus under. Vi nåede altid atfå vandet i kog, inden slagteren kom kørende i sin"fjedervogn" med en hest foran til at trække vognen.Slagteren hed dengang Karl Brogård - en herlig buttetmand. Efter at hesten var kommet ind og var blevet bundeti hestestalden, bandt han et stort forklæde om maven, og såvar han klar til at gå i gang.Nu gik den vilde jagt med at fange grisen - jeg kangodt forstå, at den prøvede på at løbe sin vej - men denblev altid fanget og kom op at ligge på et stort kar.Benene blev bundet sammen - altså bagbenene - så denikke kunne løbe fra os. "Os" var min far og mor, voresherlige "gammelfåe", min bror og jeg. Og nu var det, at jegi hvert fald holdt mig for ørerne, for nu blev grisen stukketi halsen med en lang skarp kniv. Den skreg "som en stukketgris", og det lød forfærdeligt. Mor stod parat med enren hvid spand og en stor træske, og nu løb alt blodet ned ispanden, alt imens mor hun rørte og rørte i det, for ellersville det blive til én stor klump, og så kunne det ikke brugestil noget. Det var ikke sjovt at være gris, for nu var den joaltså død. Jeg syntes, det var synd for den, men på denanden side skulle vi jo også gerne har en flæskesteg påbordet juleaften - og vi havde jo mange flere grise isvinestalden - så - pyt!Nu blev det store kar vendt om, og alt det kogendevand blev hældt deri - og uha - for nu blev grisen dyppet idet, så det var alligevel godt, at den var død. Nu tog slagterennoget frem, der lignede et kræmmerhus, bare den varlavet af stål og var skarp i den store runde ende. Denbrugte han til skrabe grisen med, så alle svinebørsternefaldt af (så var vi fri for at få dem i munden juleaften).En krog havde han til at rykke neglene af med, og hvorblev den pæn af det. Så havde slagteren en lille stige med -lidt højere end slagteren selv - den blev lagt på karret, oggrisen blev trillet over på den. Bagbenene, som var bundetsammen, blev bundet til stigens ene ende, som så blevrejst op. Nu hang så julegrisen der og så flot ud. Men såkom far kørende med en trillebør, for nu tog slagterenigen en skarp kniv frem og sprættede maven op, så alletarme og indvolde faldt ned i trillebøren.Hjertet, leveren, lungerne, nyrerne samt nogle aftarmene kunne bruges. Tarmene blev brugt til medisterpølse.Ørerne blev skåret fra, og halen. Nogle syntes, ogsynes, at halen er det lækreste på hele grisen. Grisen blevdelt i 3 dele: 2 sidestykker og rygraden for sig selv.Nu skulle slagteren ha' renset tarmene - de største blevbrugt til blodpølse, og derefter var hans arbejde egentligforbi - - nå, ja, en kop kaffe skulle han da lige ha', en snakog så sin velfortjente løn. Og så ellers af sted til næsteslagtning. Op til jul havde han tit en medhjælper med, sådet kunne gå lidt hurtigere. Også dengang var det en lidttravl tid, den der juletid.Nu skulle grisen hænge et døgn, så den kunne bliverigtigt afkølet. Næste dag skar far så grisen ned og bar denind på køkkenbordet, og så gik mor i gang. Allerførst blevder lavet blodpølse af det blod, mor havde samlet i denhvide spand dagen før. Dagen før havde far hentet pølsemel- d.v.s. valset rugmel - som blev rørt i blodet sammenmed fedtterninger, rosiner og timian for at gi' en god smag.Alt blev rørt sammen til en passende tyk "grød". Så tog viet pølsehorn (et stykke af et ko-horn), som blev puffetindeni tarmene - foroven - så holdt vi godt fat om det, ogmed en ske puffede vi blodmassen ned i tarmene. Det varnoget af det, jeg kunne hjælpe til med, helt fra jeg var en 7 -8 år gammel, så det blev jeg god til. Der var blevet bundetfor den ene ende af tarmen, og når der var nok i, blev derbundet for den anden ende også - det er ikke den helesandhed for i mange år sad "gammelfåe" og snittedepølsepinde. Spidse pinde på en 10 - 15 cm's længde. Deblev så stukket i tarmene for at lukke for dem. Men da viikke havde "gammelfåe" længere, brugte vi nål ogbomuldsgarn til at lukke med.pølsehornGruekedlen var igen kommet i kog, og der blevpølserne puffet i og kogt. Det var meget lækkert at fåblodpølse, og mor lavede en lækker sovs af det vand,pølserne var kogt i, blandet med sirup og kanel - åh, hvordet smagte godt!Mor delte grisen i stykker og vidste præcist, hvor hunskulle skære, for at stykkerne kunne bruges til henholdsvisflæskesteg, rullepølse og suppekød. Noget blev hakketmed en håndmaskine til frikadeller, medisterpølse og lign.53