Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000Lars BlakLars Blak i sin jumbe.Lars Blak havde virkelig nogle hårde år i begyndelsenaf tilværelsen i Skovsted.Ejendommen kunne ikke rigtig brødføde familien. Althvad der hed arbejde og indtjening uden for hjemmet, varhan tvunget til at påtage sig.Rygtet siger, at han en overgang arbejdede vedhøfdebyggeriet i Agger, hvorfra han tog turen til fods hverlørdag aften og hjem til Skovsted, vel for at aflevereugelønnen og for at tilse hjemmet og ejendommen, for atdrage af sted igen søndag middag, så han kunne være iAgger igen til mandag morgen. Turen har formentligforegået langs stranden ved Vestkysten. Ellersbeskæftigede han sig næsten med alt, hvad der kunnetænkes bare at være lidt indtægt i.Hans arbejdsområde var meget bredt. Grusgravning påegen jord, mælkekørsel til Hillerslev Mejeri, stensprængning,skærveknusning, fyrbøder ved tærskeværket ogaflusning af kreaturer om efteråret.Af større arbejder som selvstændig entreprenør skullehan have udført opsætningen af stendiget ved Ullerupgårdsamt bygget den nu nedlagte bro under A11 nord for NyUllerupgård. Joh, vores bedstefar var en meget alsidigmand, hvad arbejde angik.Han havde aldrig lært noget håndværk, men kunne ogville alt for at skaffe føden til sin familie.Når efteråret og vinteren satte ind, og arbejdet blevknapt, blev indtægten suppleret med indfangning afpelsvildt i fælder og sakse samt jagt og fiskeri i Tagmarkenog Møsområdet. Nok ikke en jagtform som i dag, hvor alter hobbybetonet, næh, for ham gjaldt det om at få så mangestykker vildt med så få skud som muligt. Endda fangedehan levende fugle i snarer, lavet af hestehalehår, til opdrætandre steder i landet. De levende fugle kunne han få langthøjere pris for, end når han leverede skudte fugle.Trods en særdeles slidsom tilværelse med meget lidtøkonomisk rådighed, så var Lars Blak altid i godt humør.Hans lyse sind og gode humør reddede altid familienseksistens, når det hele var allermest kritisk. Flere gangeopstod der økonomiske kriser, men hver gang fik han altidarbejde i sidste øjeblik og dermed sikret familiens tilværelse.Alle i familien respekterede ham for hans slidsommevæsen og hans måde at skaffe en dagløn til hjemmet -koste hvad det ville.Af sind var Lars Blak en meget rolig, godmodig ogsærdeles venlig mand. Hans enorme størrelse og næstenbjørnekræfter, sammen med et absolut roligttemperament, gjorde ham vel til en noget særprægetperson, der havde en tålmodighed, som var nem atmisbruge, men tingene kunne da også gå for vidt.En gang var en gård i sognet på Lars Blaks mælkeruteblevet solgt til en meget ubehagelig og brovten mand.Han skulle åbenbart rigtig demonstrere sin sociale statusved daglig at misbruge sine tjenestefolk samt være rigtigubehagelig over for alle. Det allerværste var dog, at hanhavde en stor Skt. Bernhardshund, der var meget bidsk.Hver morgen, når Lars Blak og hans 2 små islænderhestehavde slæbt den tunge mælkevogn op ad den stejle bakketil gården, kom den store hund og bed hestene i næsen, såblodet flød. Vores bedstefar påtalte det flere gange overfor gårdejeren, men blev hver gang overdænget medskælds- og ukvemsord. - Nå, var ord overflødige, så skullede også blive det.Pludselig - og vel uventet for alle - blev Lars Blak en dagvirkelig vred. Nu havde hunden atter bidt hans elskedeheste. Han greb et stykke lænke på mælkevognen. Nu varhunden ikke så modig mere, den stak af ind i bryggerset pågården, og Lars Blak styrtede bagefter. Efter en særdeleskort kamp med den store hund gennemtævede han hundenmed lænken, så den lå næsten livløs på gulvet. Gårdejerenkom til stede og brokkede sig som sædvanligt.Var Lars Blak ikke vred, så blev han det virkelig, oghan svingede atter lænken - denne gang mod gårdejeren -men ramte, himlen være lovet, kun døren, der splintredes istumper og stykker.Gårdejeren blev virkelig forskrækket, tog flugtengennem stuehuset, styrtede ud til sine tjenestefolk og badom hjælp. Ingen havde lyst til at hjælpe gårdejeren ejheller at tage kampen op mod Lars Blak.Fremover blev hunden dog holdt inde hver morgen.Var bedstefar og gårdejeren sammen indbudt til selskab isognet, var gårdejeren påfaldende fåmælt til stor moro forsognets beboere. Alle undte vel den højtråbende, grove ogbrovtne gårdejer en afklapsning - og helst fra Lars Blaksenorme stærke næve.Lars og Maren Kirstine med sønnen Svend, 1912.Bortset fra episoden med gårdejeren så var Lars Blaket utrolig omgængeligt menneske. Det kirkelige liv ogoffentlige hverv havde ikke hans interesse. Han havde enspeciel livsholdning med, at dyr og mennesker skulle havedet godt i hans selskab. Altid var han parat med en46