Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 20005Thorvald Vestergaard har skrevet følgende på sineforældres monument:Niels Westergaard,fødtes i Hillerslev d. 8. oktober 1866Levede 66 begivenhedsrige år til d. 11. december1932hvor han døde i sit hjem Dalsgaard. Ærlighedog sandruhed prægede hans færd.Over sin mor skrev han:Katrine Vestergaard,f 10 oktober 1880, levede i Hillerslev, nær knyttet til hjem ogmennesker. Hun døde 78 år gammel d. 3. august 1959 hos endatter i Skovsted.Hengiven og kærlig var hendes færd.Det må siges at være et godt og kærligt eftermæle at kunnegive sine forældre - og så at have evnen til det. Den datter, somhun levede sine sidste år hos, var gift med Aksel Søndergaard(Kjelstrupvej 33). De var jo vant til at være tæt på hinanden, dade var fra hver sin tvillinggård.Gravstenen på Hillerslev kirkegård, som ThorvaldVestergaard lavede til sine forældres grav.Nu er mange væk!Men Dalsgaards skæbne var ikke den eneste i Æ Fælled. Når vikommer ned til, hvor Skinnerup Skråvej begynder, så lå der påhøjre side en ejendom, som nu er væk. Den sidste ognuværende ejer, Hillerslev kalkværk, har fjernet bygningerne.Den første ejer, jeg kan huske, hed Johannes Dalgaard.Ham husker jeg især, fordi han havde to drenge på min egenalder, og da vi var nærmeste nabo, var vi selvfølgeliglegekammerater. Vi græd om kap, da de skulle flytte tilSnedsted. Det var langt dengang, set med vore øjne - vivar lige begyndt at gå i skole, dengang de flyttede. Da jegsenere traf den ene af dem igen, var vi blevet 23 år, menkunne selvfølgelig kende hinanden og gav hinanden et stortknus - ja "verden er en underlig by". Den sidste, der boede der,før kalkværket fik fingre i det, hed Kristian stenhugger.Når vi så bevæger os ca. 100 m nordpå ad Ballerumvej, låejendommen Stendal, hvor vejen går op til Villy Overgaard.Før jeg kom i skole, boede der et par gamle mennesker, derhed Stjanne og Niels Madsen. De havde ingen børn, og de vari hvert fald heller ikke børnevenlige, så det ville have væretsynd, hvis de havde haft nogen. Vi drenge var i hvert faldbange for demKører vi længere nordpå kommer vi til den ejendom, hvortækkemand Knud Pedersen boede. Den har kalkværket ogsåfjernet - en dum fornemmelse for vi andre, der gik forbi denhver dag, når vi skulle i skole. "Nu er de væk". Her boedeKristian Nielsen og Kristiane. Han blev kaldt "Kristian iDålhus" - det er nok fordi huset lå i en dal, da terrænet vest forstiger ret kraftigt. Det var dem, der nær havde ligget i sengenog druknet! Ja, det lyder tåbeligt, men trods alt er det sandt, ogdet skete endda 2 gange, nemlig i årene 1942 og 1947, hvor vihavde de strenge vintre.Der var over en alen frost i jorden, og en meter sne lå derpå jorden. Det var sidst i marts måned, hvor der pludselig komtøbrud, og vandet kunne jo selvsagt ikke synke i jorden. Derforløb det ned på de laveste områder, blandt andet der, hvor dereshus lå. De lå i deres senge, hvor vandet stod op til sengekanten,og tililende naboer fik dem bragt ud. Ja, det skal sådan setopleves, for at man kan tro det.Det var galt i hele området omkring Hillerslev mejeri.Vandet fossede ned igennem mejerigården som en elv - oggennem Hillerslev fold, som lavningen øst for Snerlevej blevkaldt. Der var dengang købmandsforretning, hvor nu Ingrid ogErnst Sørensen bor. Den var også bygget i lavningen medkælder under hele huset. Hele haven og kælderen var fyldt medvand. Alle varerne i kælderen blev ødelagt. Det var sådan, at davi stod oppe i forretningen og lukkede kælderlemmen op, såstod vandet helt op til gulvet, og det var nærmest umuligt atfærdes i området, før vandet sank. Der var godt nok enaffaldsbrønd ude midt i folden, men den var naturligvis sevettæt i årenes løb, og det havde ingen tænkt på. Det var året 1942,og så var der ingen, der siden tænkte på brønden, før det blevgalt igen den 2. april 1947, endda på selvekonfirmationssøndag - det var nu nok ikke helt så slemt som i1942.Kristian i Dalhus havde en vældig hyldehæk, som jo stødteop til vejen. Den kunne der laves en masse fine stokke af, ogbærrene kunne bruges til at skyde med. Når vi gik fra skole, vivar en 8-10 stykker, skulle vi forbi denne hersens hæk hver dag.Vi var såmænd ikke bedre dengang, end børn er nu, og vi havdesåmænd nok fået tyndet rigeligt ud i hækken. Pludselig en dagstod Kristiane uden for hækken, og hun inviterede os indenfor.Kristian ville gerne tale med os! Denne invitation kunne vi godthave undværet. Vi fik i hvert fald sådan en "epistel", at han nokfik den fineste hæk, der var i Hillerslev!7