<strong>Rundt</strong> <strong>omkring</strong> i <strong>Hillerslev</strong> <strong>sogn</strong>. Lokalhistoriske skrifter fra <strong>Hillerslev</strong>-Kåstrup <strong>sogn</strong>e nr. 5, 2000Dengang tilberedte vi de forskellige ting, d.v.s. stegtekogte og deslige, og dernæst blev det henkogt. Noglespecielle glas blev vasket og skyllet meget omhyggeligt.Kødet blev puffet deri med sky ved. Et gummibånd blevligeledes kogt omhyggeligt, samt et låg, der blev lagt påog holdt på plads af en bøjle. Så blev en stor gryde medglassene i bragt i kog og skulle koge en times tid. Grydenblev taget af og afkølet langsomt. Dagen efter var det såspændende, om låget "bandt" - suget fast ved vakuum -gjorde den ikke det, måtte man prøve igen.Flæsk, ben og noget af medisterpølsen blev saltet i etsaltkar - det kunne bruges til at koge suppe på i vinterensløb. Når alt dette var i orden, var det hele velbevaret, tilglæde for os alle en hel lang vinter.Jeg glemte sørme helt at fortælle om mors hjemmelavederullepølse, der var noget helt for sig selv:I dag kan vi jo se rullepølser i lange baner, f.eks. iBrugsens køledisk - alle sammen ens, og de smager ikke afså meget (undskyld Brugsen). Mor syede en rullepølse afslaget fra en gris - d.v.s. mellemgulvet fra en gris - en storog kraftig muskel, som vi vist også har. Den blev skåret fraalt det andet dejlige sul, som er på en gris. Derefter blev denbredt ud på bordet, og strimler af flæsk og kød blev lagt på.Løgringe, salt og peber - og nogle gange persille - blevrullet sammen til en pølse. Mor havde en stoppenål medstærk bomuldsgarn i.Så syede hun det hele sammen, og der var jo såledesikke 2 rullepølser, der var ens. Bagefter blev det snøretpænt med en bomuldssnor på en bestemt måde. Så blevden puttet i saltkarret, indtil vi en dag skulle have enlækkerbisken. Til sidst blev den kogt og lagt i pres i enpølsepresser, som jeg stadig har - en rigtigmuseumsgenstand.Hjemmebrygget ølNoget af det vi absolut skulle ha' lavet inden jul, var øl. Detbryggede mor også selv, og det startede også med, at farkørte op til Brund Mølle, hvor Jeppe Kloster Larsen stodfor sagerne. Det var igen rugkerner, der blev behandlet oglavet til malt.Far kom så hjem med en sækfuld af det, og så skulle morforhøre sig hos Birgitte Agerholm, om hun havde ølgær pålager - det blev gemt fra den ene brygning til den næste.Når mor så havde brygget, kunne Birgitte få hos hende.Der var mange dengang, der selv bryggede øl, så der varflere, der var leveringsdygtige i den retning.Så blev de store trækar fundet frem, så vi kunne væresikre på, at de var tætte, for hvis de blev for tørre, blev dernogle revner hist og her - i så fald blev der hældt vand pådem. Nu var de indledende manøvrer gjort, så nu kunne viigen fylde gruekedlen med vand og tænde op. En gruekedelkunne man simpelthen ikke undvære dengang. Så skulleman ha' en tappepind - en kæp på ca. 1,5 meters længde,spidset i den ene ende. Den blev stukket i et hul i bunden afkarret. Så blev der lagt små halmknipper i bunden, ogovenpå det blev så malten lagt. Når vi kom så langt, varvandet kommet i kog, og det blev så hældt på malten. Såvar det hele i gang, og nu skulle det stå og trække, indtil dethavde en passende temperatur - ca. 37 grader - og så kunnedet der ølgær hældes på.Temperaturen skulle holdes bestemt, ellers kunne detikke gære. Så vi måtte fyre i komfuret, og der blev lagtlåg på og tæpper ovenpå. Og så gærede det - helst såskummet blev flot og tæt, og nåede op til låget. Sådanstod det et døgns tid, eller til skummet faldt igen. Så blevdet skummet af, og så var øllet fint. Jeg skal da huske atfortælle, at der kom sukker i før gæret. Det er jo sukkeret,der danner det der alkohol, så afhængig af, hvor megetsukker vi kom i, kunne vi bestemme, om det skulle værestærk øl, eller ikke så stærk øl.Nu skulle flaskerne gerne være parate. De blev hentetned fra loftet, hvor de altid stod. De blev vasket i sodavandmed en flaskerenser og skyllet godt bagefter. Blev såstillet på hovedet og dryppede af. Når øllet var blevet heltklart (der var blevet noget bundfald), tog vi tappepindenlidt op, så øllet kunne løbe ned i en spand. Vi havde entragt og en øse, og så fyldte vi øllet på flasker. Vi kunnedengang - hos købmand Christiansen - købe korkpropper.De blev kogt for at gøre dem bløde, og så banket i med enstor træske. Det var hårdt og koncentreret arbejde, fra vistartede og til nu. Det næste var så, at flaskerne blev båretned i en kold kælder, for at de skulle lagres. Hvis ølletikke var færdiggæret, slog det propperne af med et brag.Når det skete, kunne vi lige så godt hente flaskerne ogdrikke indholdet, fordi uden prop blev øllet ødelagt. Denslags øl kunne også bruges til øllebrød.Mor ville ikke høre tale om, at man kunne blive fuld afhendes øl, men det kunne man altså godt. Gæsterne, dernød hendes gode øl, kunne godt blive temmelig højrøstede,men Mor sagde altid: "De ka' i hvert fald et blyw fulda min øl - - æ hå ingenting puttet i det! "Den store bagedagEn anden dag først i december havde vi "Den storebagedag". Det var også noget af en begivenhed. Det varnærmest brød til hele vinteren, der blev bagt den dag, sådet var mange forskellige slags deje, der blev lavet ommorgenen. Der blev fyret op i en mægtig stor ovn, der varså stor, at da den blev taget ned, blev der lavet et badeværelseder, hvor den havde været. Så der kunne være mangeplader med brød i den.Der blev lagt dej til almindeligt "fint brød", d.v.s. nogetlignende sigtebrød, og der var dej til boller i massevis.Noget skulle blive til æg-kager, de blev krydret med lidtingefær, og størrelsen var vel som 4- 6 boller. Nogetlækkert brød, lige til juledagene. Den slags bager jegstadig til jul.Store plader blev fyldt med brød og sat ind i ovnenmed en lang træspade. Spaden blev selvfølgelig brugtigen, når brødet skulle ud.Lige ved siden af køkkenet havde "gammelfåe" sitværelse med en stor bred seng. Der blev alt det varmebrød lagt ind, når det kom ud af ovnen. Sikke en herligduft, der kunne blive.Jeg kan især huske engang, da jeg nok var en 3- 4 årgammel. Jeg var blevet puttet i "gammelfåes" seng for atsove middagssøvn. Da jeg så vågnede et par timer senere,var sengen rundt om mig fyldt med alt det dejligste brød.Jeg tog en varm bolle i hånden og løb ind i køkkenet ogsagde glad til mor: "Se mor, dem kan jeg varme fingrenepå! "- nogle herlige minder at ha' at tænke på så mange årefter.54
<strong>Rundt</strong> <strong>omkring</strong> i <strong>Hillerslev</strong> <strong>sogn</strong>. Lokalhistoriske skrifter fra <strong>Hillerslev</strong>-Kåstrup <strong>sogn</strong>e nr. 5, 2000IdrætSvend Sørensen<strong>Hillerslev</strong> IdrætsforeningSolveig Holm ogAksel Bang vedHIF'svåbenskjoldSom det fremgår af HIF's våbenskjold, så datererforeningen sin grundlæggelse til året 1919. Man må gåud fra, at man på et tidspunkt har haft belæg for atfastsætte dette årstal. Grundlæggelsen kunne imidlertidmed en vis ret have været fastsat både før og senere,som det fremgår af bogen "Jysk Fodbold i Fortid ogNutid" fra 1953. På det tidspunkt havde mejerist SørenJensen afløst Svend Aage Tolbøll som formand, og detvar ham, der forsynede bogens redaktion medoplysninger. Søren Jensen fortæller, at han fik deældste oplysninger om klubben fra Chr. Smed Frandsen(far til Egon Frandsen). I bogen hedder det:"Der har været spillet fodbold i <strong>Hillerslev</strong> fra<strong>omkring</strong> 1910, og der har på et vist tidspunkt ogsåværet en forening med købmand Edvard Skaarup somformand, men der blev aldrig tale om noget virkeligtorganiseret foreningsliv på den lejede bane i Skovsted.Først da den nuværende forening blev stiftet i 1930,indledtes en rolig og stabil udviklingslinie, ogforeningens fodboldspillere blev ret hurtigt organisereti <strong>Thisted</strong> amts oplandsturnering. I 1946 blev HIF enddaamtsmestre."Oplysningen om, at det hele startede i Skovsted,bekræftes af Anton Tousig. Efter at hans forældre købteSkovstedlund i 1913, blev der spillet fodbold både påengen neden for gården og på Skovstedlunds eng udeved Bromølle.I ovennævnte bog kan man læse, at den førsteformand ved stiftelsen i 1930 var Rasmus Grøndal.Foreningen blev tilsluttet JBU i 1949, og allerede iforåret 1951 rykkede <strong>Hillerslev</strong> op i A-rækken, idetVorupør i kvalifikationskampen i Hundborg blevbesejret med 2-0. I de følgende kampe omjyllandsmesterskabet vandt HIF over Hurup 4-1, menblev derefter slået af Durup 0-2. Af spillerne påoprykningsholdet havde Aage Jensen, Knud Daugaardog Konrad Harbo flere gange været på det udvalgteThy-hold til kampene mod Mors.I den første sæson i A-rækken kom holdet ud forhård modstand og undgik med nød og næppesidstepladsen. Året efter gik turen imidlertid ned i B-rækken igen. En af forklaringerne på nedturen var, atholdet mistede spillere, bl.a. Svend Aage Tolbøll, derhavde stor betydning for holdet.Må vi præsentere: Noget så sjældent som et fodboldholdfra 1913!! Det var dengang, der blev spillet i Skovsted.Bagest fra venstre: Kr. Krog, August Christensen,Otto Krog Pedersen, Andreas Bonnerup, Chr. SmedFrandsen.I midten: Anton Christensen, Roald Andersen, AndersOddershede, Peder Chr. Pedersen, Andreas Nielsen.Foran: Chr. Thomsen.<strong>Hillerslev</strong> Idrætsforenings første karlehold, der i 1951rykkede op i A-rækken.Stående fra v: Ejvind Thomsen, Knud HartvigKnudsen, Bent Frandsen, Arne Tolbøll, Svend AageTolbøll.I midten fra venstre: Alfred Overgaard, NielsPedersen, Leif Frandsen.Forrest fra venstre: Knud Daugaard, Aage Jensen,Konrad Harboe.55
Change language