Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000I tiden omkring guldbrylluppet begyndte alderdommenfor alvor at sætte ind.Lars Blak begyndte nu at blive en virkelig gammelmand. Arme og ben og vel hele kroppen begyndte at voldekvaler. Turene med hunden blev kortere og kortere. Hanssædvanlige lyse sind og livlige bemærkninger havde handa heldigvis i behold endnu.Han mente nu, "at ploven var ved at være slidt op, bedreend hvis den var rustet op". - Nej, hans humør fejlede ikkenoget, det var kun helbredet, det for alvor gik ned ad bakkemed.I sommeren 1946 blev han under aftensmaden ramt afen hjerneblødning. Den gamle mand kunne pludselig ikkestyre sine bevægelser mere, lægen blev tilkaldt og kunnekun beordre sengeleje. Desværre var der intet at gøre,bedstefar kom sig ikke rigtigt, og langsomt slap kræfterneop. Børn, svigerbørn og børnebørn var utrolige flinke til atbesøge deres gamle far og bedstefar, alle kunne vel se,hvor det bar hen. Den 11. november samme år sov hanstille ind 77 år gammel omgivet af sin hustru og 2 børn,som havde plejet og passet ham på hans dødsleje ilejligheden på Havnen 12.Den 15. november blev han begravet på Hillerslevkirkegård. Et langt liv var forbi, et liv i sorger og glæder, etliv hvor han havde set sine børn og børnebørn vokse op, etliv med slid og slæb, et liv med at forsørge sin storefamilie. Som en belønning i sin alderdom fik han en trygog glad pensionisttilværelse - hvad mere kunne han haveønsket sig i denne verden. Lars Blak må virkelig havekunnet sove ind i døden med en god samvittighed.Maren Kirstine ramte det utroligt hårdt at blive enke.I 54 år havde hun levet sammen med sin ægtemand imedgang og modgang. Det var ikke let at acceptere, at derpludselig var en ledig stol ved bordet. Alderdommen havdeogså præget Maren Kirstine i længere tid, og hun havdehaft en hård tid ved Lars Blaks sygeleje. I sine sidste årkunne hun virke noget indesluttet og fåmælt, og hendeslidt stille og livskloge væsen gjorde vel, at når hun endeligsagde noget, så var det virkelige noget, som hun absolutmente.Hun blev boende i lejligheden på Havnen sammenmed sin yngste søn Svend, men var flere gange på lidtlængerevarende ophold hos sine børn i København ogboede bl.a. hos døtrene Stinne og Dagmar.Under sådant et ophold i København, hvor hun skulletil et barnebarns konfirmation, fik hun lungebetændelse.Penicillinen var opfundet, men vel ikke udbredt, og den10. oktober 1948 sov hun ind i døden 77 år gammelomgivet af sin nærmeste familie. Hendes kiste blev ført tilHillerslev, hvor hun den 16. oktober blev stedt til hvile vedsin mands side på Hillerslev kirkegård. Endnu et langt livvar forbi, og det sidste samlingspunkt for hele familien varhermed borte.Også Maren Kirstine fik virkelig udrettet noget i sit liv.10 levende børn havde hun sat i verden, heraf måtte hundog følge et spædbarn og en voksen datter til graven. Livethavde ikke altid være en dans på roser for hende.Hendes lidt stille væsen kunne til tider let misforstås,men når det virkelig gjaldt, så var hun en person, mankunne regne med, og som var meget pligtopfyldende.Hun var virkelig kommet gennem livet uden de heltstore armbevægelser og havde altid været nøglepersoneni hjemmet.Ligesom sin ægtefælle havde hun givet børnene ettrygt hjem og en god opdragelse, skønt den til tider jonok har været noget striks og hård. I sit livs efterår fikhun også som belønning for et livs slid og slæb en rigtiggod pensionisttilværelse, hvor hun fik den glæde at sesine børn og børnebørn vokse op.I dag - mere end 50 år siden Lars Blak og Maren Kirstinelevede - skriver vi år 2000. Mange ting er sket siden.Lars Blaks og Maren Kirstines gravsted blev under enomlægning af Hillerslev kirkegård i slutningen af 50'erneflyttet et lille stykke, dog uden at forstyrre gravfreden, og iefteråret 1982 blev gravstedet helt slettet. Alle børnene erdøde, de børnebørn, der er tilbage, er næsten alle i pensionsalderen.De ældste oldebørn nærmer sig stærktefterlønsalderen, nogle af tipoldebørnene er allerede blevetvoksne og har sat tiptipoldebørn i verden - slægten føresvidere!!Hos efterkommerne genkender vi mange ting fra LarsBlak og Maren Kirstine - de ydre træk, men også detmuntre og lyse sind, det lidt fåmælte og alvorlige, detpertentlige og propre - ja, og sådan kunne vi blive ved.Summa-summarum, så må vi nok sige, at Lars Blak ogMaren Kirstine fra Skovsted ikke levede deres liv forgæves.Deres ånd og navn lever stadig i familien. Derfor fik vi lysttil at skrive denne fortælling om vores bedsteforældre, dervar vidt forskellige i sind og skind, men trods alt havde etgodt og langt liv sammen.Der danses brudevals ved guldbrylluppet,der blev afholdt hos datteren Dagmar på Amager.49